Medlemsflugt fra den største evangelisk-lutherske kirke i USA

På trods af medlemstab er ELCA fortsat den største lutherske kirke i USA med 4.5 millioner medlemmer. Foto: colourbox.com

ELCA (The Evangelical Lutheran Church in America) oplevede sidste år det største fald nogensinde i antallet af medlemmer

Ved udgangen af 2009 var 4,5 millioner amerikanere medlemmer af ELCA (The Evangelical Lutheran Church in America). Det var et fald i medlemmer på hele 90.000, og dermed 11.000 flere end det seneste rekordtab, der fandt sted i 2005, og som var på 79.000 medlemmer. Det skriver The Christian Post.

Men til trods for tabet af medlemmer steg kirkens formue alligevel i 2009 med hele 1,2 procent til en samlet formue på næsten 21 billioner US-dollars.

ELCA's sekretær David D. Swartling oplyser, at dette til dels skyldtes, at hvert døbte ELCA-medlem donerede 2,8 procent mere end året før i dollars gav hvert døbte medlem således i 2009 i gennemsnit 492 dollars til kirken. Det svarer cirka til 3000 danske kroner.

"I disse udfordrende tider har ELCA's medlemmer altså fortsat været bemærkelsesværdigt trofaste i deres lyst til at donere," siger David D. Swartling, og tilføjer, at mange menigheder stadig har en overraskende sund økonomi.

Dette til trods for at også færre af ELCA's medlemmer deltager i gudstjenesterne. I 2008 deltog således over 1,3 millioner mennesker i gudstjensterne, mens det tal var faldet til under 1,3 millioner i 2009. Regnet i procent var faldet dog under én procent.

Men på trods af alle tabene er ELCA fortsat den største lutherske kirke i USA. Den næststørste, Missouri Synode, har 2,5 millioner medlemmer.