Grundtvigianismens steder

Askov Højskole har siden sin oprettelse været betragtet som højskolernes flagskib og en af grundtvigianismens højborge. Foto: Palle Hedemann

Omkring N.F.S. Grundtvig (1783-1872) opstod der i løbet af midten af 1800-tallet en bevægelse, der både ville vække til kirkelig fornyelse og til udbredelse af folkelig oplysning. En række samlingssteder eller centre kan i dag udpeges som inspirationssteder for den grundtvigske oplysningstanke.

Vartov

I 1839 blev Grundtvig ansat som præst ved Vartov hospitalskirke. Grundtvig havde vist længe haft kig på dette embede, fordi det gav ham den frihed, som en almindelig sognepræstestilling ikke kunne.

Vartov Kirke var nemlig ikke en almindelig sognekirke, men knyttet til en stiftelse, hvor folk frit kunne benytte ham som præst eller lade være. Samtidig var det en nem stilling, som gav Grundtvig plads og tid til hans folkelige og kirkelige engagement. Grundtvig fik embedet ved kongens velvilje, mens Sjællands biskop, Mynster mente, at Grundtvig uden embede ville give mere uro, end om han fik dette.

Snart blomstrede menighedslivet i Vartov. Mange søgte hertil fra København og omegn. Enkedronningen Caroline Amalie var således fast kirkegænger i Vartov. Her fik den grundtvigske salmesang sit gennembrud, og Vartov blev snart idealet for de grundtvigske menigheder rundt om i landet.

Vartov blev i sidste halvdel af 1800-tallet det naturlige centrum for den grundtviske bevægelse. Her blev Kirkeligt Samfund stiftet i 1898 af de kirkelige grundtvigianere i et opgør dels mod "venstredrejningen" af grundtvigianismen til en ren folkelig bevægelse dels i et opgør med Indre Mission.

I Vartov blev der i løbet af 1900-tallet oprettet et bibliotek med en samling af Grundtvigs værker. Endvidere blev Vartov også centrum for det grundtvigske børne- og ungdomsarbejde i storbyen med studenterkollegium, soldaterhjem og mødelokaler. Kirken ejes idag af Vartov valgmenighed. Kirkeligt Samfund har nu skiftet navn til Grundtvigsk Forum.

Vartov er fortsat et levende centrum for de grundtvigske oplysningstanker.

Askov Højskole

I 1865 blev Askov Højskole grundlagt. Rødding Højskole, som var grundlagt i 1844 som en skole, der skulle realisere Grundtvigs højskoletanker var i 1864 kommet under det tyske rige. Skolemanden Ludvig Schrøder tog så initiativ til en grundtvigsk skole nord for den nye grænse.

Askov blev imidlertid anderledes. Fra 1878 indførte man den "udvidede" højskole". Og snart blev Askov et center for det grundtvigske åndsliv og for hele den nordiske højskolebevægelse. I starten kom langt de fleste elever på Askov Højskole fra bondestanden, men efterhånden kom der også elever fra andre samfundslag. På skolen etableredes et stort bibliotek af og om Grundtvig.

Askov Højskole har siden sin oprettelse været betragtet som højskolernes "flagskib" og en af grundtvigianismens højborge.

Skærum Mølle

Hvor Storåen og Lilleåen mødes før udløbet i Ringkøbing Fjord, ligger folkeunivesitetscentret Skærum Mølle. I 1905 købte bonden Niels Villemoes Skærum Mølle og det tilhørende anseelige landbrug. Niels Villemoes havde været på højskole og var dybt præget af den grundtviske højskoletanke. Efter Niels Villemoes' død blev Skærum Mølle ført videre af sønnen Laurits Villemoes og dennes hustru Elise.

I 1986 omdannede Elise Villemoes og en dertil valgt bestyrelse stedet til et center for åben og folkelig universitetsuddannelse. Skærum Mølle står i dag som et eget folkeuniversitetscenter, hvor videnskab - ikke mindst naturvidenskab, samt kunst formidles ud fra Grundtvigs tanker om folkeoplysning.

Liselund

I den sydlige udkant af Slagelse, på Antvorskov bakke ligger kursusejendommen Liselund. Gården Liselund blev opført i begyndelsen af 1800-tallet. I 1908 blev hovedbygningen købet af den daværende grundtvigske frimenighedspræst i Høve, Niels Dael. Han indrettede bygningen til et kursus- og oplysningscenter.

I januar 1909 afholdtes det første vintermøde, et 14-dages kursus med 150 deltagere fra hele landet. Dagsprogrammet fulgte et fastlagt skema: Om formiddagen var der andagt og bibeltimer. Om eftermiddagen var der foredrag om forskellige emner, og om aftenen var der sangtime.

De medvirkende var dels kendte grundtvigske præster og højskolefolk, dels universitetsfolk og forskere. Op igennem 1900-tallet har Liselund da også været en kendt ramme om oplysningsvirksomhed og sommermøder. Det var Niels Daels idé, at menigheden ikke blot skulle sidde i kirken og lytte til præsten. Menigheden skulle også oplyses og sættes ind i Bibelens indhold, salmerne, kirkehistorien.

Idag lejer mange foreninger sig ind på Liselund. Og stedet er stadig ramme om foredrag og debat om kirkelige emner, politik, historie og kultur. Grundtvigske foreninger har til stadighed brugt stedet. Fast holdes stadig et vintermøde, et sommermøde, samt det såkaldte Liselundseminar for unge teologer og humanister.