Sangtekst

Tekst: Hvad er det, min Marie!

Statue af N.F.S. Grundtvig på Vartov i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Læs teksten til Grundtvigs sang "Hvad er det, min Marie!", som han skrev til sit livs kærlighed, Marie Toft, i 1851

Den 21. oktober 1851 blev Grundtvig gift Marie Toft. Aldersforskellen var stor: Han var 67 år, og hun var 38.

Få måneder før deres bryllup, skrev han sangen "Hvad er det, min Marie!" til hende på hendes fødselsdag.

Marie Toft døde den 17. juli 1854, kort efter fødslen af deres søn Frederik Lange Grundtvig.

Læs teksten her:

Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!

Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
det er, at vore munden,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!

Kun på en egen måde
er vi i grunden ét,
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles lyst!

Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nåde
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!

Derfor vi os forbinder
i tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ære
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag.

LÆS OGSÅ: Portræt af Grundtvig