Teologiprofessor: Bibelen kan have en terapeutisk funktion
Den, der læser for eksempel Jobs Bog, vil gennem læsningen få mulighed for at finde sprog til egne traumer og derigennem mulighed for at bearbejde dem, skriver professor emeritus Kirsten Nielsen
Bibelen bruger mange forskellige billeder om Gud. I Det Gamle Testamente er det billedet af Gud som en konge, det vil sige en autoritet i forhold til sit folk, der står i centrum, men også billedet af Gud som en far findes flere steder.
LÆS OGSÅ: Sognepræst: Gud er en far, der handler som en mor
I Det Nye Testamente understreges ligeledes Guds autoritet. Men her er billedet af Gud som far mere fremtrædende end kongebilledet. Hvor Det Gamle Testamente henter sit vigtigste billede fra den offentlige verden, henter Det Nye Testamente sit centrale billede fra familiesfæren.
Gud er konge og far
Skal man forstå, hvad der menes med Gud som en far, er det dog vigtigt at kende lidt til datidens familiestruktur. Ligesom kongen var den, der havde ansvaret for folket og skulle drage omsorg for det, var en far sin families overhoved.
Han skulle sørge for familiens ve og vel og blandt andet gribe ind, hvis et familiemedlem overtrådte de gældende normer. Den, der adlød sin far, kunne til gengæld nyde godt af hans beskyttelse. Derfor var det vigtigt at kunne stole på, at Gud som en konge eller som en far også havde magt til at beskytte sit folk eller sit barn.
LÆS OGSÅ: Vi forstår ikke Det Nye Testamente uden Det Gamle
Gud er også fuld af følelse
For moderne mennesker er faderen ikke i samme grad en magtfuld autoritet. Vi vil snarere se faderens forhold til barnet som et følelsesmæssigt forhold, hvor ord som omsorg og kærlighed kommer før ord som respekt og autoritet.
Men i en salme som Salme 103 i Det Gamle Testamente hører begge dele sammen. I salmen skildres Gud dels som en far, der er barmhjertig mod dem, der viser ham ærefrygt, dels som en konge, der hyldes af sine omgivelser. Og så er der i den hebraiske tekst til vers 13 endda en formulering, der viser, at man ikke kun forbandt Gud med noget faderligt og maskulint, men også med noget moderligt.
For det ord, der på dansk er gengivet ved at være barmhjertig, har på hebraisk grundbetydningen livmoder. Gud kan altså både sammenlignes med en far og med en mor!
Gud har mange ansigter
De fleste gudsbilleder i Bibelen er personbilleder: Gud som konge, far, mor, hyrde, pottemager, vingårdsejer og så videre. Men det er netop billeder, ikke bogstavelig tale. Gud kan ikke begrænses til det, vi ved om et menneske.
Derfor bruger Det Gamle Testamente også billeder af Gud som en brændende ild (5 Mosebog 4,24), som en kilde med levende vand (Jeremias 2,13), et stormvejr (1 Mosebog 1,2 fodnoten) eller en klippe (Salme 62,3).
Gud kan skildres i billedet af en ørn, der tager sig af sine unger (2 Mosebog 19,4), men også som en løve, der overfalder sit eget folk (Hoseas 5,14). I Det Nye Testamente sammenligner Jesus sig selv med en høne, der vil tage sig af sine kyllinger (Matthæusevangeliet 23,37). Johannes Døberen kalder Jesus for Guds lam (Johannesevangeliet 1,29), og i Johannes' Åbenbaring kaldes Jesus Løven af Judas stamme, Davids rodskud (Johannes Åbenbaring 5,5).
Om Helligånden bruges både billedet af vinden (Johannesevangeliet 3,6-8) og billedet af en due (Matthæusevangeliet 3,16).
LÆS OGSÅ: Hvad vil det sige, at vi skal frygte Gud?
Bibellæsning kan være terapeutisk
Et af de gudsbilleder, som nogle moderne mennesker nævner, er Gud som terapeut. Det vil sige, en man drøfter sine problemer med, og som kan hjælpe en til at få tankerne på rette vej. Vi finder ikke noget helt tilsvarende i Bibelen.
De bibelske forfattere tænkte ikke på Gud som en sådan terapeut. De bad til Gud om hjælp, fordi de var overbeviste om, at Gud kunne gribe ind og ændre deres liv. Hvad man derimod kan sige er, at Bibelen kan have en terapeutisk funktion. Den, der læser for eksempel Jobs Bog, vil gennem læsningen få mulighed for at finde sprog til egne traumer og derigennem mulighed for at bearbejde dem.
Gud skal ikke begrænses
Den store billedrigdom har som formål at vise Guds betydning for mennesker. Gud er så mangefacetteret, at et enkelt billede ikke slår til. I forskellige situationer, er det forskellige billeder, der siger os mest.
De fleste af os et yndlingsbillede, som er det, der først og fremmest melder sig for os, når vi tænker på Gud og taler med Gud. Men de andre billeder skal minde os om, at hvis vi låser Gud fast til kun ét enkelt billede, så gør vi Gud mindre, end Gud er. Og så risikerer vi, at der er sider af Guds væsen, vi ikke forstår, fordi de falder uden for, hvad vi forbinder med vores yndlingsbillede.
LÆS OGSÅ: Stender: Gud er blevet både feminin og terapeut
Kirsten Nielsen er professor emeritus, dr. theol. i Det Gamle Testamente ved Aarhus Universitet.