10 vigtige ting om den danske folkekirke

Folkekirken har en lang historie, der går fra middelalderen over Reformationen i 1500-tallet og vækkelsernes afgørende præg på kirken i 1800-tallet frem til nutidens kirke, der kommer i mange skikkelser

Se en oversigt over folkekirkens organisationsstruktur i bunden af artiklen.

"Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten." Disse ord stammer fra Grundlovens § 4, og siden 1849 har dette været den grundlæggende bestemmelse om den danske folkekirke. Læs i det følgende 10 vigtige ting om folkekirken.

1. Middelalderens enhed mellem kirke og samfund
Kong Haralds Blåtand satte i 960'erne en stor runesten op i Jelling. På stenen skriver han, at han er den, der gjorde danerne kristne. Vi kalder Jellingestenen for Danmarks dåbsattest. Hermed var kristentroen officielt indført i landet.

Men gudstjeneste, fromhedsliv og styring af kirken var først og fremmest defineret af den katolske kirke og dens centrum i Rom. Langsomt men sikkert trængtes den nordiske tro tilbage. Og fra det 12. og 13. århundrede kunne man begynde at kalde Danmark for et kristent land. Kirke, kongemagt og samfund udgjorde en enhed.

2. Reformationen
I næsten 600 år var den danske kirke en del af den katolske kristenhed. Men i 1536 gennemførte Christian den 3. en reformation af kirken. Det skete på grundlag af Martin Luthers kritik af og opgør med den katolske kirke og hans nye kristendomsforståelse.

Centralt i den evangelisk-lutherske kirke stod evangeliets forkyndelse i prædikenen, samt dåben og nadveren som de to sakramenter. Kirken var ikke længere formidleren af frelsen til mennesker. I stedet blev den enkeltes direkte tro på Gud det afgørende. Endelig: Kirken var undergivet kongen og kunne med baggrund i ejendom og gods ikke have egen magt.

3. Grundtvigianismen
Grundtvigianismen har udgangspunkt i den danske teolog og forfatter N. F. S. Grundtvigs opfattelse af kirken og kristendom. Kristendommen skulle være forståelig for alle og ikke kun for en elitær gruppe af lærde.
For Grundtvig var kristendommens faste udgangspunkt menigheden samlet om dåb og nadver, hvor det levende ord fra Herren selv, trosbekendelsen, lyder. Menigheden har for Grundtvig frembragt Bibelen, ikke omvendt.

Grundtvig havde fokus på menneskelivet, på hvad det vil sige at være menneske, og kendt for udtalelsen: Menneske først, kristen så. Den rummelige folkekirke er i høj grad en tradition, han har påvirket.

4. Indre Mission
Kirkelig Forening for Indre Mission satte fra 1860'erne et stærkt præg på folkekirken. Ifølge Indre Mission skulle den kristne tro være personlig tilegnet og give sig udtryk i et aktivt kristent liv.

Bibelen forstås som Guds direkte tale til mennesket til tro og liv, hvis sandhed den enkelte må have tillid til. I de sogne, hvor vækkelsen kom til, blev Indre Missions folk en aktiv og synlig gruppe, der engagerede sig i børne- og ungdomsarbejdet og det sociale arbejde - især i storbyområderne.

5. Grundloven
Med Grundlovens vedtagelse den 5. juni 1849 blev den evangelisk-lutherske kirke på én gang fri og bundet af staten.

Der blev for det første indført religionsfrihed. Statskirkens tid var forbi. Borgerne kunne ikke længere tvinges til gudstjeneste eller til at få deres børn døbt. Borgernes rettigheder blev nu skilt fra deres religiøse tilhørsforhold.

Men for det andet kunne der ikke rejses tvivl om, at langt den største del af befolkningen tilhørte kirken. Derfor forblev kongen stadig kirkens formelle overhoved, og rigsdagen blev den lovgivende myndighed med ansvar for, at kirken kunne fungere som institution i samfundet.

6. Bekendelserne
Den danske folkekirke er en ramme om mange retninger og bevægelser. Men den er ikke en tro på hvad som helst. At den er evangelisk-luthersk betyder, at kirken bygger på de bekendelser, som er nævnt i Danske Lov (1683).

Der er tre oldkirkelige bekendelser:

1) Den apostolske trosbekendelse
Denne bekendelse bruges oftest ved gudstjenesten, da den kort og præcist siger, hvad man tror på. Bekendelsen er opstået ud af forskellige formularer, der blev brugt i menighederne i tiden efter Kristi fødsel og har sandsynligvis været at finde i den nuværende udgave omkring år 200 e. Kr.

2) Den nikænske trosbekendelse
Bekendelsen har navn efter et kirkemøde i Nikæa i 325. Bekendelsen blev formuleret for at præcisere troen på, at Sønnen er af samme væsen som Faderen, altså at Jesus er af samme væsen som Gud.

I 381 blev troen videreudviklet på et kirkemøde i Konstantinopel, hvor der tillige blev lagt vægt på at Helligånden er af samme væsen som Faderen.

3) Den athanasianske trosbekendelse
Denne bekendelse indeholder præciseringer af treenighedslæren og læren om inkarnationen (at Kristus blev menneske). Den omtales første gang på et kirkemøde i 670, men man har ingen mere præcise dateringer af den.

Hertil kommer den augsburgske bekendelse, som blev udfærdiget i 1530. Den blev skrevet i et forsøg på at opnå enighed mellem katolikker og protestanter.

Luthers lille katekismus fra 1529 og beregnet på undervisning. Den behandler de ti bud, den apostolske trosbekendelse, Fadervor, dåben, nadveren og skriftemålet.

7. Sakramenter og ritualer
Den danske folkekirke regner med to såkaldte sakramenter. Disse er dåb og nadver. Ordet sakramente kommer oprindeligt af det latinske sacramentum, der betyder 'det som er helligt', eller 'det som er indviet'.
Dåben er det ritual, der indlemmer et nyt medlem i menigheden og barnedåben er den almindelige form for dåb i folkekirken.

Nadveren er baseret på Jesu sidste måltid med sine disciple inden korsfæstelsen. Den indtages ved alteret og består af brød og vin.

Udover sakramenterne er der en række andre ritualer, som folkekirken varetager, herunder konfirmation, vielse og begravelse.

Folkekirken varetager derudover registreringen af fødsel, navneskift, død mv. for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer.

8. Gudstjenesten
Gudstjenesten i folkekirken er en kirkelig handling eller begivenhed, hvor Gud tilbedes. Den finder sted om søndagen og på andre helligdage i forbindelse med højtider og er altid åben for alle.

En gudstjeneste er bygget op omkring en fast liturgi, dvs. rituel forskrift. Gudstjenesten rummer en række faste elementer, som blandt andet salmesang og orgelmusik. Centralt står præstens prædiken. Der holdes som regel nadver, som er åben for alle. Er der dåb eller konfirmation, finder disse som regel sted under gudstjenesten.

9. Præsteembedet
Præstens opgave er at lede gudstjenesten og varetage dens riter, bønner og religiøse ceremonier. I den danske folkekirke ordineres præsten til sit embede af en biskop.

Embedet har oprindeligt kun været varetaget af mænd, men den 28. april 1948 blev de første tre kvindelige præster ordineret i Danmark. I dag er godt 40% af landets præster kvinder.

Folkekirkens præster er kandidater i teologi fra enten Københavns eller Aarhus Universitet og har derudover gennemført et semesters undervisning på pastoralseminariet.

Der er i alt 2000 præstestillinger i folkekirken. Langt de fleste præstestillinger gælder de almindelige sognemenigheder, mens ca. 85 stillinger er som specialpræster. De fleste specialpræster er ansat med henblik på at betjene patienter på større sygehuse. Hertil kommeer præstestillinger ved fængsler, særlige opgaver indenfor stifterne, stillinger som døvepræster samt studenterpræster.

10. Organisation og økonomi
Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og Folketinget (Kirkeministeriet) som øverste myndigheder. I Danmark er der derurover 10 stifter med hver deres biskopper, 103 provstier med provster, 1340 pastorater med 2158 sogne og dertilhørende sognepræster og 1653 menighedsråd med cirka 12.113 menighedsrådsmedlemmer (tal fra 2020).

I 1903 besluttede rigsdagen, at alle sogne i Danmark skulle have et menighedsråd, der skulle bestå af sognets præster og nu minimum fem valgte medlemmer af folkekirken.

Menighedsrådet har til opgave at arbejde for, at det kirkelige liv i sognet har så gode vilkår som muligt. Hertil kommer administration af kirkens bygninger, kirkegårde og sognets økonomi. Derudover er det også menighedsrådets opgave at indstille nye præster til kirkeministeriets udnævnelse, samt selv at ansætte øvrige medarbejdere ved kirken.

Ifølge Kirkeministeriets hjemmeside er 74,7% eller 4.339.511 af indbyggerne i Danmark medlemmer af den danske folkekirke (1. januar 2019), og betaler dermed kirkeskat. En stor del af disse medlemmer kommer dog ikke i kirken, eller de kommer der kun ved højtider eller i forbindelse med ritualer.