Fastelavn på nettet

Find inspiration til fejringen af fastelavn. Foto: modelfoto/Nima Stock.

Mangler du inspiration til fastelavn? Læs kristendom.dks vejviser til forskellige hjemmesider om fastelavn

Fastelavn fejres i kristendommen verden over og går i den katolske kirke under navnet karneval, som betyder farvel til kødet.
Fastelavn er nemlig festdagen før fasten begynder. Fasten varer 40 dage, søndage undtaget, og fastelavn falder derfor hvert år 49 dage før påske. Læs mere om fasten på kristendom.dks tema.

Mens fasten er en kirkelig tradition, er fastelavn først og fremmest en folkelig tradition, som har rødder helt tilbage til de gamle ægypteres forårsfester. Den kirkelige tradition kan man læse mere om på folkekirkens hjemmeside, mens wikipedia har artikler om både fastelavn og karneval.

Den historiske fastelavn

Fastelavn er i dag en forholdsvis stille og hyggelig affære i forhold til før i tiden.

På historie-online.dk kan læses hvordan den folkelige fest blev set ned på af kirken og dele af fastelavnen endda var forbudt ved lov. Her kan også læses om uddøde fastelavnsskikke og den grusomme baggrund for at slå katten af tønden i dag.

Børnenes fest

I dag går det mere roligt for sig og fastelavn er blevet børnenes fest. Det handler stadig om at klæde sig ud, piske med fastelavnsris og slå katten af tønden, men under mindre voldsomme omstændigheder.

Vil man holde en fastelavnsfest for børn, kan inspiration til pynt m.m. hentes på festdoktoren.dk.

Kostumer

Skal børnene have flotte udklædninger kan gode ideer findes på badut eller sparegrisen.

Sange og opskrifter

Boller op og boller nedøh. Problemer med at huske teksten? Så læs den på Erik Østergårds hjemmeside og hør samtidig melodien.

Hvis man i stedet for at plage om boller, vil lave dem selv, kan opskriften på fastelavnsboller og andre fastelavnsgodter findes på Alletiders Kogebogs hjemmeside.

Fastelavnsoptog og karneval

Kan man bare ikke få nok af fastelavn kunne det være en idé at melde sig ind i Veksø Fastelavnsklub, der hvert år afholder et stort optog.

Skulle man få lyst til at deltage afholdes karneval i bl.a. København og Aalborg, mens de mere rejselystne måske vil tage et smut til karneval i Rio de Janeiro eller Mardi Gras i New Orleans.

Rigtig god fornøjelse!

Hjemmesider artiklen henviser til:

Fastelavn i kirken: https://www.folkekirken.dk/aarets-hoejtider/fastelavn

Fastelavn historisk set: http://www.historie-online.dk/temaer-9/arstidens-skikke-14-14-14/fastelavn-18-18/forbud-mod-fastelavn

Inspiration til fastelavnsfest: http://www.festdoktoren.dk/fastelavn-er-mit-navn.html

Ideer til børnenes udklædning: http://badut.typepad.com/badut/kostumeideer.html og http://spare-grisen.dk/flere-billige-fastelavnskostumer-gode-ideer-er-gratis/

Erik Østergaards hjemmeside: http://www.erikoest.dk/sang005.htm

Opskrifter til fastelavnsgodter: https://www.dk-kogebogen.dk/tema/fastelavn/fastelavn.php