Helligtrekongersaften på spansk

I Spanien er det ikke julemanden, men de hellige tre konger, der kommer med gaverne, og de kommer først den 6. januar. Her er en mand udklædt som en af de vise mænd til epifani-paraden i Barcelone den 5. januar 2006.

I dele af Spanien ser børnene mere frem til den 6. januar end til den 24. og 25. december, for det er nemlig den 6. januar, at de hellige tre konger kommer med gaver til børnene

Den 10. januar harLordes Roderick, dererspanioler og bor i Bruxelles,inviteret sine israelske, italienske og danske naboer til at fejre en forsinket Hellig Tre Kongers aften.

Tyk varm chokolade

Hos Lordes Roderick er spisebordet dækket med varm chokolade og en rund kage, der minder om en mandelrand. Kagen og chokoladen er hentet hjem direkte fra Madrid ugen før.

Chokoladen er varm, men den er meget tykkere end dansk kakaomælk. Derfor står der en skei chokolade. Lordes Roderick byder velkommen, og fortæller, at kagen normaltbliver dyppet ned i den varme chokolade, og spises på Hellig Tre Kongers aften eller om morgenen efter.

Gaverne

I det nordlige Spanien glæder børnene sig rigtig meget til Hellig Tre Kongers aften, for det er aftenen, hvor de Hellig Tre Konger komme med gaver til børnene.

"Om aftenen inden Hellig Tre Kongers aften pudser allei huset deres sko, og sætter dem pænti entreen, så de Hellige Tre konger kan lægge deres gaver ved hver enkelts fodtøj", fortæller Lordes Roderick og fortsætter:

"Derudover stille vi mad og drikke ud til de Hellige Tre Konger og deres kameler. Vi stiller som regel altid en stor balje med vand samt et bundt hø til kamelerne, og lidt mad og mælk til de tre konger".

Stor oplevelse for børnene

Lordes Roderick har to børn på henholdsvis 9 og 6 år, og for dem er det hvert år en fest at gøre alting parat til Hellig Tre Kongers aften.

"Da vores ældste dreng på 9 år kom ned om morgenen kaldte han begejstrede på sin lillebror, og bad ham komme ned og se, at kamelerne havde drukket alt vandet og spist høet", fortæller Lordes Roderick og fortsætter.

"Selvom Alvarro er 9 år tror han stadig fuldt og fast på, at det er de Hellige Tre Konger, der bringer ham gaverne hvert år".

Troen brydes

"Børnene kan tro på de Hellig Tre Konger i mange flere år, end de fleste børn tro på julemanden, og det tror jeg skyldes, at Hellige Tre Kongers aften er tæt forbundet med den kristne tro. Jeg kan huske, at jeg var langt over de ti, da jeg fandt ud af, at det var mine forældre, der fjernede vandet, høet og maden efter, at vi var gåeti seng", fortæller Lordes Roderick.

Tradition med at få gaver fra de Hellige Tre Konger frem for julemanden hænger meget bedre sammen med evangeliet, siger Lordes Roderick.

"Jeg vil gerne, at mine børn kan blive ved med at tro på, at det er de Hellige Tre Konger, der kommer med gaverne", siger Lordes Roderick og uddbyber.

"Jeg er ikke særlig vild med julemandens figuren, som jo er opfundet af Coca Cola og ikke har noget med juleevangeliet at gøre. For mig hænger traditionen omkring Hellig Tre Kongers aften meget bedre sammen med julens budskab, så vi fortsætter med at få gaver frade Hellige Tre Konger,så længe børnene syntes det er sjovt", slutter Lordes Roderick.