I dag fejrer den katolske kirke Marias renhed

Den 8. december fejrer den romersk-katolske kirke festen for jomfru Marias ubesmittede undfangelse. Men hvad er den katolske kirkes opfattelse af Marias syndfri liv, og hvilken plads har Maria i den lutherske kirke?

Giotto Bondone udførte i årene 1302 – 5 en række freskomalerier i det såkaldte Arena-kapel i Padova.

Disse malerier regnes for indledningen til renæssancens malerkunst. Her finder man en serie billeder, der fremstiller jomfru Marias fødsel og barndom. Selve bebudelsen af hendes fødsel fremstilles af Giotto helt parallelt med, hvordan Maria selv af englen Gabriel fik budskabet om, at hun skulle føde verdens frelser.

På Giottos billede ser man englen stikke hovedet gennem et vindue i Annas, Marias mors hus, for at fortælle, at hun nu har undfanget og skal føde et barn, Maria.

Selv legenden stammer fra et såkaldt apokryf evangelium, kaldet ”Jakobs Forevangelium”. Heri skildres, hvordan Anna inderligt har længtes efter at få et barn. Hendes mand, Joakim har i lang tid været på vandring med sin hjord og er nu søgt ud i ørkenen for at bede.

I teksten hedder det: ”Men se; Herrens engel stod dér og sagde: ”Anna! Anna! Gud Herren har hørt din bøn; du skal undfange og føde, og der skal blive talt om dig i den beboede verden. Så sagde Anna: ”Så sandt Herren lever, føder jeg et barn, hvad enten det er en dreng eller en pige, vil jeg skænke det det til Herren min Gud, og det skal tjene ham alle sit livs dage” (Jakobs Forevangelium kap 4,1-2).

Joakim får så af en engel at vide, at han er blevet bønhørt og skal vende hjem, for hans hustru venter sig.

Jakobs Forevangelium har været kendt i oldkirken fra o. år 300 og har dannet en væsentlig baggrund for den begyndende Mariadyrkelse. Hertil kom Lukasevangeliets kap 1, 28, hvor englen kommer til Maria og hilser hende med ordene: "Herren er med dig, du benådede!”

Nogle af oldkirkens tidligste teologer som Justin Martyr og Irenæus fra det 2. århundrede nævner, at Maria er modstykket til Evas rolle i syndefalds fortællingen i 2. Mosebog kap. 3. Ved det store kirkemøde i Nikæa i 325 blev det fastslået, at Maria er Gudsmoder eller ”Gudsfødersken”.

Og ved et kirkemøde i Efesos i 41 blev det fastsået, at Maria havde født Jesus som jomfru. Men netop legenden i Jakobs Forevangelium understøttede den antagelse, at Maria siden undfangelse havde været uden synd. Det viste hendes liv netop.
 
For den katolske kirke er hun det stærkeste eksempel på det menneske, der uden forbehold modtager Guds kærlighed. Uden tvivl i sit sind siger hun ja til at være moder for Guds søn, sådan som Lukasevangeliet fortæller det. Og hun er troens menneske, sådan som hun står under sin søns kors Langfredag i overbevisningen om, at han er verdens frelser.

I den katolske kirke er denne hendes urokkelige tro et udtryk for hendes syndfrihed. Og svaret på hendes tros styrke er læren om hendes ubesmittede undfangelse.

LÆS OGSÅ: Maria immaculata - den ubesmittede. 
 
Dette dogme, eller denne læresætning blev bekendtgjort af pave Pius 9. i 1854. Festdagen for Marias ubesmittede undfangelse – også kaldet Immacolata - blev fastsat til den 8. december, dvs. samme dato som dogmet blev proklameret. Dagen er national helligdag i Italien og den katolske kirke holder gudstjenester med en til dagen særlig liturgi.

I Nærheden af Den Spanske Trappe I Rom blev der i 1856 rejst en høj søjle med en Mariafigur øverst oppe. Hvert år den 8. december sørger Roms brandvæsen for, at der bliver hængt en krans omkring Maria-statuen. Som regel møder paven op i løbet af dagen og nedlægger selv en krans ved statuens fod. Det er en begivenhed, der overværes af tusinder af romere.

Marias syndfrihed har som konsekvens, at døden så heller ikke har magt over hende. I 1950 forkyndte pave Pius 12. dogmet om jomfru Marias optagelse til himmelen:

”Med sjæl og legeme efter fuldendelsen af det jordiske liv”. I hende er allerede det fuldendt, som kirken længes og vandrer frem imod." 

LÆS OGSÅ: Katolikker: Maria fór også til himmels

Der er således tale om fire Maria-dogmer i den katolske kirke.

De to første anerkendes af både den ortodokse kirke og de protestantiske kirker. Men det sidste om Marias ubesmittede undfangelse og hendes optagelse til himmelen giver imidlertid problemer i den økumeniske samtale. I den ortodokse kirke afviser man tanken om Maria som modstykke til Eva.

Maria er også for den ortodokse kirke en del af den menneskehed, som gjorde oprør mod Gud, men som også gennem kirkens sakramenter engang skal forenes med og blive ét med Gud. Trods syndefaldet har mennesket bevaret Guds billede i sig.
 
I de protestantiske kirker afviser man alt, hvad der ikke direkte kan læses ud af Bibelen og de oldkirkelige bekendelser. Hertil kommer så afvisningen af, at kirken selv, det vil sige den katolske kirke, kan formulere lærepunkter eller dogmer, som ikke fremgår af de bibelske skrifter. Afgørende er ikke mindst Martin Luthers opfattelse. Han så i Maria et forbillede for den kristne tro og tilliden til Gud – men afviste tilbedelsen af Maria.