Apostlen Jakob - skytshelgen for pilgrimme

I vore dage er apostlen Jakob bedst kendt som Spaniens skytshelgen, hvis formodede relikvier (jordiske rester) titusinder af pilgrimme hvert år besøger i Santiago de Compostela i Galicien i det nordvestlige Spanien. Her ses Jakob i en glasmosaik i St. Andrew's Church, Hingham, Norfolk. Bemærk jakobskallen på hans hovedbeklædning.

Jakob, som tilhørte inderkredsen omkring Jesus, var den første martyr blandt apostlene. I dag er han pilgrimmenes skytshelgen

Apostlen Jakob forbindes i dag især med den berømte pilgrimsrute til Santiago de Compostela. Santiago betyder endda Sankt Jakob. Af Bibelen fremgår det dog kun, at Jakob tilhørte inderkredsen omkring Jesus, og at han var den første martyr blandt apostlene. Først langt senere blev Jakob kendt som Spaniens og pilgrimmenes skytshelgen.

En af Jesu allernærmeste
I følge Det Nye Testamente var Jakob og hans bror Johannes blandt de første disciple, der fulgte Jesus. Evangelierne fortæller, at de to er i færd med at fiske, da Jesus kalder på dem (Matt. 4,18-22, Mark. 1,19-20, Luk. 5,10). Umiddelbart inden har Jesus kaldet Peter og Andreas, et andet brødrepar, som var fiskere samme sted. Netop Peter kommer sammen med Jakob og Johannes til at udgøre en inderkreds omkring Jesus.

Adskillige gange forlader Jesus de øvrige disciple og tillader kun Jakob, Johannes og Peter at komme med sig. Det er for eksempel de tre, Jesus har med ved forklarelsen på bjerget, hvor Jesu guddommelige herlighed åbenbares for øjnene af dem, og Gud kalder Jesus sin søn (Matt. 17,1-9, Mark. 9,1-8, Luk. 9, 28-36). Og da Jesus natten til langfredag går ind i Getsemane Have for at bede, er det også kun Jakob, Johannes og Peter, der får lov til at følges med ham (Matt. 26,37, Mark. 14,33).

Et menneske som andre

Selv om Jakob i evangelierne beskrives som en af Jesu nærmeste, er der ikke noget særligt eksemplarisk ved ham af den grund. Ligesom Peter beskrives som et menneske på godt og ondt, er også Jakobs opførsel i evangelierne særdeles menneskelig. For eksempel beder han og Johannes ifølge Markusevangeliet ivrigt Jesus om at få ærespladserne ved Jesu højre og venstre hånd i hans rige (Mark. 10,35-45).

Jakobs menneskelighed og fejlbarlighed udstilles også i Gethsemane Have, hvor Jesus beder ham om at våge sammen med Johannes og Peter. De falder dog alle tre i søvn tre gange i træk, selv om Jesus igen og igen forsøger at vække dem (Matt. 26, 36-46, Mark. 14, 37-41).

Martyriet

Da Jakob og Johannes beder om ærespladserne i Jesu rige, spørger Jesus dem, om de da er villige til at drikke det bæger, han drikker og blive døbt med den dåb, han døbes med. Jesus hentyder her til sin kommende lidelse og død. Jakob og Johannes svarer uden tøven ja, og Jesus forudsiger derefter deres martyrdød.

Jakob bliver da også ifølge Apostlenes Gerninger kapitel 12, henrettet omkring år 44 på ordre fra kong Herodes Agrippa I, som var romersk statholder i Judæa med hovedsæde i Jerusalem. Jakob er den eneste apostel, hvis martyrdød omtales i Det Nye Testamente. Man har derfor traditionelt ment, at han var den første martyr blandt Jesu 12 disciple.

En af flere Jakober

Det kan være forvirrende, at der i Det Nye Testamente er flere centrale personer ved navn Jakob. Ud over apostlen Jakob er der blandt andet disciplen Jakob og Jesu bror Jakob. Apostlen Jakob er i katolsk tradition også kendt som Sankt Jakob, Jakob den Ældre og Jakob den Store. I evangelierne bliver han og hans bror Johannes desuden kaldt Zebedæussønnerne, fordi deres far hed Zebedæus.

Spaniens skytshelgen

I vore dage er apostlen Jakob bedst kendt som Spaniens skytshelgen, hvis formodede relikvier (jordiske rester) titusinder af pilgrimme hvert år besøger i Santiago de Compostela i Galicien i det nordvestlige Spanien. Sammenkædningen mellem Jakob og Spanien er hverken bevidnet i Det Nye Testamente eller i de tidlige kirkehistoriske kilder.

En spansk legende fra det 7. århundrede siger imidlertid, at Jakob inden sin død var i Spanien for at udbrede det kristne budskab dér. Ifølge legenden forkyndte Jakob i en periode evangeliet for spanierne, men efter at Jomfru Maria havde vist sig for ham i et syn, vendte han tilbage til Judæa til Herodes og døden.

Santiago de Compostela

Legenden fortæller videre, at Jakob efter sin død på mirakuløs vis blev ført tilbage til Spanien. Hans disciple bragte hans lig ombord på en båd og lod den sejle derhen, hvor vinden blæste. Engle førte da båden cirka fire tusind kilometer vestpå til byen Padrón på den galiciske kyst i Spanien. Her blev Jakobs lig omsluttet af en stor sten, der tog form som en kiste.

Den lokale dronning Lupa udstyrede Jakobs disciple med nogle okser, der trak kisten hen til Campus Stella (Compostela), hvor den ifølge legenden blev begravet. I år 813 blev eneboeren Pelagius ledt af en stjerne til Jakobs gravplads. Her fandt man ved en udgravning en kiste og nogle knogler, som man fastslog var Jakobs relikvier.

Hvornår Jakob blev helgenkåret, ved man ikke med sikkerhed, men det er formentlig sket kort tid efter fundet af hans grav. Omkring Jakobs grav opstod nu byen Santiago det spanske ord for Sankt Jakob, og senere er en lang række andre steder i Spanien og Latinamerika blevet opkaldt efter ham, blandt andet Chiles hovedstad Santiago de Chile.

Maurerdræberen

Fundet af Jakobs grav var yderst belejligt, fordi Spanien netop på dette tidspunkt var voldsomt truet af de muslimske maureres invasion. Relikvier fra apostlene besad ifølge datidens overbevisning en enorm kraft. Fundet af Jakobs relikvier betød derfor meget for spaniernes gejst i deres kamp mod maurerne.

En militær Sankt Jakob-orden blev grundlagt, og en senere legende fortæller oven i købet, at Jakob på et tidspunkt selv på mirakuløs vis kom til syne og kæmpede for den kristne hær. Fra det tidspunkt var Jakob også kendt som matamoros, maurerdræberen.

Pilgrimmene

Snart valfartede pilgrimme til Santiago for at besøge Jakobs relikvier. Og i det 12. århundrede var relikvieskrinet i byens katedral et lige så populært pilgrimsmål som Rom og gravkirken i Jerusalem. Som følge af den protestantiske reformation i det 16. århundrede og den efterfølgende politiske uro aftog tilstrømningen af pilgrimme imidlertid.

Helt ind i 1980erne var mængden af pilgrimme aftagende, men pludselig vendte udviklingen, og mennesker fra hele verden begyndte igen at vandre ad den såkaldte Jakobsvej til Santiago de Compostela. Oprindeligt dækkede begrebet Jakobsvejen ikke over en bestemt rute, men det særligt populære stykke mellem den fransk-spanske grænse og Santiago blev i 1993 optaget på UNESCO-listen over verdens kulturarv.

Ibskallen

Fra begyndelsen samlede pilgrimme i Santiago de Compostela skaller af store kammuslinger i forbindelse med deres pilgrimsfærd. Skallerne fungerede derefter som et bevis på, at de havde gennemført rejsen. Denne tradition holdes stadig i hævd af pilgrimme fra hele verden.

På dansk kaldes skallerne ibskaller (navnet Ib er en dansk variant af Jakob), og skallen er blevet symbol på Jakob og på (pilgrims-) rejser i almindelighed. Ibskallen indgår som motiv i kirkeudsmykninger mange steder (også i Danmark) og i den nuværende pave Benedikt XVIs våbenskjold.

Kilder til denne artikel
Gads Bibel Leksikon (Gads Forlag 1998)
Flemming Holm Larsen: Pilgrimsvejene til Santiago de Compostela (Forlaget Hola 2004)

Katedralen i Santiago de Compostela er bygget der, hvor man mener, apostlen Jakob ligger begravet. Han er også afbildet på denne altertavle. Foto: ALFRED/SIPA
I dette sølvskrin i katedralen ligger det, man mener, er sankt Jakobs relikvier. Foto: ALFRED/SIPA