Job - den uretfærdige lidelses grundfigur

Det Gamle Testamentes historie om Job handler om erfaringen af tilværelsens vilkårlighed - og om at blive vred på Gud

Navnet Job betyder hvor er far?. Symbolet er enkelt og stærkt: Job er ramt af umenneskelig lidelse og føler sig svigtet og forladt af den Gud, han stolede på, som en søn stoler på sin far. Uden grund har Gud ladet ham ramme af lidelser, og til sidst kan Job ikke finde en mening med noget som helst.

Jobs Bog

Historien om Job findes i skriftet Jobs Bog i Det Gamle Testamente. Det stammer formentlig fra det 5. eller 4. århundrede før Kristus.

Jobs Bog er en del af den gammeltestamentlige visdomslitteratur, der også omfatter Ordsprogenes Bog, Prædikerens Bog og dele af Salmernes Bog. Visdomslitteraturen beskæftiger sig med livskundskab og livsførelse. Jobs Bog er altså en fortælling, der med Job som eksempel vil sige noget afgørende og alment om tilværelsen.

Den retfærdige Job

I begyndelsen af Jobs Bog har Job alt, hvad han kan bede om: Han er ekstremt velhavende og har hele ti børn. Dertil er han så retsindig, retskaffen og gudfrygtig, at Gud Herren selv siger, at hans lige ikke findes på hele jorden (Job 1,8).

Men så påstår Satan over for Gud, at Job kun er så god og gudfrygtig, fordi han har alt. Hvis det alt sammen bliver taget fra Job, er Satan overbevist om, at Job vil forbande Gud. Gud giver da Satan magten over alt, hvad Job har.

Job mister alt

Med ét bliver hele Jobs verden vendt op og ned. Han mister alt, hvad han har selv sine børn. Men det får ham ikke til at forbande Gud: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet, siger han derimod (Job 1,21).

Satan lader da Job blive ramt af ondartede bylder, og til sidst sidder han i en askedynge og kradser i sine sår med et potteskår.

Job anklager Gud

Jobs kone opfordrer ham til at forbande Gud. Det nægter han. Så kommer Jobs venner til. De opfordrer ham til at acceptere, at hans lidelser er en straf for hans synd. Men Job er overbevist om sin egen uskyld. For ham at se er hans situation uretfærdig og meningsløs, og han vil have lov til at sørge og klage. Han begynder at forbande den dag, han blev født. Jeg væmmes ved livet, siger han blandt andet (Job 10,1).

Job anklager Gud for at være ondskabsfuld og uretfærdig og vil føre sag imod ham. Han er overbevist om, at han har retten på sin side, og han bliver ved med insisterende at råbe til Gud for at få ham til at stå til ansvar for sine gerninger.

Gud taler, Job tier

Så taler Gud til Job. Han siger, at Job aldrig vil kunne forstå, hvorfor tingene sker, som de sker. Han var ikke med ved skabelsen, og han kan ikke gennemskue den sande sammenhæng i universet. Job har altså ingen forudsætninger for at vurdere, om Gud handler retfærdigt eller ej.

Job erkender da, at han har udtalt sig om noget, der lå ud over hans forstand. Og nu, da han har set Gud med sine egne øjne, fortryder han, hvad han har sagt.

Fortællingen om Job ender med, at Gud irettesætter Jobs venner, fordi de har talt usandt om ham. Og så giver han Job alt, hvad han har mistet, tilbage.

Mennesket er lille, Gud er stor

Jobs Bog er historien om et enkelt menneske, men den vil samtidig sige noget generelt om tilværelsen og om forholdet mellem mennesker og Gud.

Den hævder frem for alt, at der er uendeligt stor forskel på Gud og mennesker. I Jobs Bog har hverken Job eller hans venner nogen forudsætning for at udtale sig om ret og uret. Det er kun Gud, der som universets skaber kender dets dybeste hemmeligheder. Gud er fri til at gøre, som han vil og skal ikke stå til regnskab over for mennesket.

En del forskere opfatter Guds fremhævelse af sig selv som skaberen som en forsikring til Job om at han faktisk har styr på tingene. Selv om det ikke ser sådan ud, er der en grundlæggende gudskabt orden i universet hverken Job eller noget andet menneske er bare i stand til at gennemskue den.

Mennesket er ikke selv ansvarligt for lidelsen

I Jobs Bog er Gud hævet over vores begreber om ret og uret. Gud er derfor ikke bundet til at belønne dem, der følger hans bud. Det betyder samtidig, at mennesket ikke nødvendigvis kan undgå lidelsen ved at leve i overensstemmelse med budene. Lidelse er altså ikke straf for synd. Det har Job forstået.

Jobs venner har derimod ikke forstået det: de mener, at Job selv er skyld i sin lidelse. Professor ved Lunds Universitet Fredrik Lindström påpeger at de repræsenterer en form for rationalistisk guds- og verdensbillede, når de hævder, at Jobs synd er årsag til hans lidelse.

Jobs venner forsøger at forsvare Gud over for Jobs anklager, men det får to alvorlige konsekvenser: For det første resulterer det i en hårdhed over for Job. Ifølge deres opfattelse er han jo selv ude om det. For det andet gør deres tankegang Gud til den lille i forholdet mellem Gud og menneske. Hvis mennesket selv kan afgøre sin skæbne, vil Gud jo være nødt til at rette ind efter menneskets handlinger.

Job som (for-)billede

Fortællingen om Job har til alle tider haft stor betydning i den kristne tradition. Job er frem for alt blevet et billede på, at man godt kan være både gudfrygtig og from og samtidig meget, meget vred på Gud. Han har gjort det legitimt at sørge og klage over lidelsen.

Ifølge Jakob Wolf, der er lektor i systematisk teologi ved Københavns Universitet, viser Jobs Bog, at det ikke er meningen, at mennesket skal forsone sig med lidelsen og det onde. Det er ikke menneskets lod at skulle forsvare Gud, men at anklage Gud. Gud skal nok forsvare sig selv, siger Jakob Wolf i sin bog Jobs tårer.

Jakob Wolf understreger desuden, at Jobs anklage mod Gud ikke er udtryk for mangel på tro. Tværtimod: Anklagen udtrykker netop tro på og tillid til, at Gud vil svare.

Job bliver i dag brugt som forbillede for det anfægtede menneske. I flere danske natkirker for eksempel i Vor Frue Kirke i København og i Sct. Mortens Kirke i Randers er der indrettet et Jobs hjørne, hvor kirkens besøgende kan få afløb for deres vrede mod Gud. Her kan de skrive deres klage ned på et stykke papir og fæstne det til et kors.