Det festlige år

Hvorfor holder vi påske og pinse? Hvornår er det Halloween? Og er midsommer det samme som Skt. Hans? Se svarene på dette og meget mere i denne oversigt, hvor du kan læse om årets mange festdage og højtider

JANUAR - MARTS

Hellig Tre Konger (5. - 6. januar)
Afslutter julen, idet højtiden markerer, hvornår de tre vise mænd nåede frem til Betlehem. I dag fejres dagen stort set ikke i Danmark. Visse er dog begyndt at tænde et specielt tre-armet Hellig-Tre-Kongers lys og måske bage en lille kage - ligesom at unge piger stadig kan finde på at tage et lys og stille sig foran spejlet for at se deres tilkommende derinde.

Kyndelmisse (2. februar)
På latin hedder det candalarum misa - altså lysenes messe. Det blev hurtigt fordansket til kyndelmisse, og selvom skikken strengt taget er katolsk, har den overlevet helt op til vor tid, måske fordi alle har brug for lidt mere lys midt i den mørke vinter.

Valentines Day (14. februar)
En ny skik, som er kommet fra USA. Valentines Day er alle hjerters dag, kærlighedens dag. Dagen, hvor forelskede sender hinanden blomster, chokolade eller små bamser - gerne dekoreret med røde hjerter.

Fastelavn (syv uger inden påske)
Fællesbetegnelse for de sidste - festlige - dage inden fasten. Fastelavn starter med fastelavnssøndag, hvor man i gamle dage red rundt fra gård til gård og sluttede af med en omgang ringridning og slåen-katten-af-tønden. I vore dage er fastelavn børnenes fest med fantasifulde udklædninger, at slå katten af tønden og kåre kattekongen og kattedronningen. Gamle lege som at bide-til-bolle og gå rundt fra dør til dør og rasle for at få lidt penge er ved at gå af mode. Til gengæld er tidligere tiders karnevaler for de voksne ved at vinde indpas igen. Det er også ved fastelavn, at vi har flæskesøndag, flæskemandag, hvidetirsdag og askeonsdag.

Fasten
En 40-dages lang forberedelsestid inden påske, hvor man tidligere ikke spiste kød og i det hele holdt sig fra fornøjelser. I stedet brugte tiden til at lade op til påsken ved at bede bønner og spise klipfisk. Fasten starter askeonsdag og slutter påskelørdag. I vore dage er faste noget, som gøres hele året, og som mere opfattes som noget fysisk end som noget religiøst.

Mariæ Bebudelsesdag (5. søndag i fasten)
Dagen, hvor Maria får at vide, at hun skal være mor til Jesus. Dagen fejres stadig i kirken.

APRIL-JUNI

1. april
At narre 1. april er en yndet sport, hvor det drejer sig om at få andre til at tro på noget, som ikke er sandt. Når de så er overbevist, siger man aprilsnar - og alle, også den narrede (forhåbentligt), morer sig.

Palmesøndag (søndagen inden påske)
Søndagen inden påske og den dag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel, mens folk viftede med palmeblade - deraf navnet. I dag fejres dagen stort set kun i kirken.

Den stille uge (dagene inden påske)
Dagene fra Palmesøndag og indtil Skærtorsdag. I gamle dage var det en periode hvor man ikke arbejdede ret meget, men i stedet forberedte sig mentalt på påsken. Også i dag holder mange fri de tre dage, men tiden bruges mere på shopping, haven eller huset end på påskeforberedelser.

Skærtorsdag (torsdagen inden påske)
Den dag, hvor Jesus indstiftede nadveren, hvor han blev forrådt af Judas, hvor han bad brændende i Getsemane have om at måtte undgå det, som skulle ske Langfredag. Den dag han blev tilfangetaget og hvor Peter benægtede han kendte Jesus. Her starter evangeliernes passionshistorie. I dag holder mange påskefrokost, eller de er i kirke til måltidsgudstjeneste - dvs. en gudstjeneste, hvor man reelt sidder og spiser og drikker.

Langfredag (fredagen inden påske)
Den dag, hvor Jesus blev forhørt, pisket og dømt til korsfæstelse, hvor han gik af Via Dolorosa til Golgata - hovedskalsbjerget, hvor han blev korsfæstet og hang i ni timer, inden han opgav ånden, altså døde. Tidligere var dette en dag, hvor man ingenting lavede andet end faste og bøn. I dag ser de fleste stort på den slags og holder gerne en påskefrokost her også. I de senere år er biografer, diskoteker og cafeer også begyndt at have åben hele langfredag og ikke først fra kl. 12 midnat natten til lørdag. Kirken er naturligvis i sorg den dag.

Påskedag (den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn)
Den store glædesdag - den største dag i kirkeåret - den dag, hvor kvinderne gik ud til den tomme grav og fandt ud af, at Jesus ikke var der længere. At han var opstanden og var gået forud for dem til Galilæa, hvor han senere ville møde dem. Påskedag er kristendommens største helligdag, fordi det er dagen, hvor kristendommen fødes, hvor selve det kristne budskab manifesteres: At Jesus tog hele verdens synder på sig og døde for vores skyld. At vi derfor er frelste, fordi Han vandt over døden, at Livet og Kærligheden dermed vandt den endelige sejr over døden. I kirken er påsken selvfølgelig en kæmpe festdag, men også privat fejrer mange dagen. For eksempel er det udbredt at give børnene påskeæg eller små påskegaver, som er blevet gemt af påskeharen i løbet af natten. Gamle skikke som at farve og trante - dvs. trille - æg lever også stadigvæk. Førhen var det også dagen, hvor man spiste det store festmåltid, f.eks lam, rejer, friske grøntsager og selvfølgelig æg. Retter, som de fleste stadigvæk spiser i løbet af påsken. Æggene kan dog sagtens være af chokolade, især hvis de gives i forbindelse med et gækkebrev.

2. påskedag (mandagen efter påskesøndag)
En forlængelse af påsken. I kirken fejres dagen selvfølgelig. De fleste vælger dog at slappe af efter en til tider hektisk påske og lade op til en ny række arbejdsdage.

St. Bededag (4. fredag efter påske)
Både før og efter reformationen var der et vist antal bods- og bededage i løbet af året. Det synes Christian den Femte var for mange. Derfor slog han i 1698 dem sammen til én stor bededag, så var det ligesom overstået. Men nej, små 100 år senere - i 1770 - afskaffede Struense 11 udaf 22 helligdage, bla. 3. juledag og 3. påskedag, men også i dag ukendte dage som Vor Frue Dag først i juli. Han turde dog ikke røre St. Bededag, da denne dag altid har været noget specielt for københavnerne, som går tur på Voldene aften før. Så den dag blev - til glæde for bagerne, som kun havde fri denne ene dag om året, og som derfor bagte varme hveder. De - altså hvederne og ikke bagerne - spises dog over hele landet.

Valborgaften (30. april)
Oprindelig den store bålaften i Norden, hvor man med glædesblus fejrede den lyse og varme tids komme. I Danmark er bålskikken flyttet til Skt. Hans, men i Sverige brænder man endnu bål d. 30. april om aftenen.

Sommer-i-by (1. maj, som også er Valborgsdag)
En næsten total glemt skik, som kun lever lidt i de sønderjyske ringridninger og enkelte andre steder. Men engang var det en af årets helt store fester, hvor man bla. red i skoven efter friske bøgegrene, havde konkurrencer om, hvem der var bedst til på hest at fange en ring med en pind i hatten, og hvor man dansede om majstangen (en blomstersmykket stang med bånd). To af grundene til at man ikke længere fejrer sommer-i-by er, til dels landbrugets tilbagegang og til dels at de nyudsprungne bøgeblade er en vigtig del af festen. Men da den gregorianske kalender afløste den julianske, rykkede løvsæsonen sig frem til omkring d. 10. maj, og derfor var der ofte ikke lysegrønne blade, når man fejrede sommer-i-by 1. maj.

1. maj
Arbejdernes kampdag, hvor politiske taler og øl flyder i nogenlunde lige store strømme, i hvert fald i vor tid, hvor dagen ligeså meget er en festdag som en kampdag.

4. maj
Aftenen, hvor vi fejrer Danmarks Befrielse efter 2. Verdenskrig. Den majaften for over 60 år siden, da frihedsbudskabet lød i radioen, rev folk de forhadte mørklægningsgardiner ned og stillede stearinlys i vinduerne. Det gør mange stadigvæk, også de unge som aldrig har oplevet de mørke år. Den officielle dag for Danmarks Befrielse er d. 5. maj.

Mors Dag (2. søndag i maj)
En af blomsterhandlernes allerstørste dage, hvor de fleste køber en buket til deres mor.

Kristi Himmelfart (40 dage efter påske)
Den dag, hvor Jesus tog afsked med sine disciple, inden han fløj til himmels. I daglig tale kaldes den kærligt for Kristi Flyvefart og opfattes i reglen som endnu en af forårets mange fridage.

Pinsesøndag (50 dage efter påske)
Den dag, hvor Helligånden steg ned til jorden. Vi snakker også om, at pinsesolen danser ... i virkeligheden er det påskesolen, som danser af glæde over, at Jesus er genopstået. Men da det tit er koldt ved påsketid, er fejringen flyttet til Pinse. Ikke så få har gennem tiderne også hævdet at have set pinsesolen danse på vej hjem fra et festligt drikkelag. Pinsetiden falder i reglen sammen med starten på sommeren, og det er derfor oplagt at tage på skovtur, grille eller på anden måde opholde sig ude.

2. pinsedag (mandagen efter Pinsesøndag)
En forlængelse af pinsen. Førhen giftede mange sig i øvrigt ved pinsetide.

5. juni: Grundlovsdag og Fars Dag
Dagen, hvor vi fik vores første Grundlov i 1849. Den fejres i reglen med Grundlovsmøder, skovture eller afslapning. For de fleste er denne dag en ren fridag. Fars dag er altså demokratiets festdag.

Valdemars Dag (15.juni)
Den dag, Dannebrog faldt ned fra Himlen i Estland i 1219 og bevirkede, at Valdemar Sejr kunne vende et truende nederlag til storslået sejr.

Sankt Hans (23. - 24. juni)
Midsommer eller sommersolhverv kaldes denne tid på året, hvor dagene er længst, og hvor nætterne er lyse og korte. I dag fejres Sankt Hans med et Sankt Hans-bål, der tændes, når det begynder at mørkne. Forud har gået en båltale, og mens bålet brænder, afsynges Holger Drachmanns Midsommervise fra syngespillet "Der var engang." I gamle dage søgte mange til de hellige kilder Sankt Hans nat for at blive helbredt - og der findes stadig dem, som mener at naturen besidder en ganske særlig kraft omkring midsommer, og som derfor samler urter og blomster på denne tid. Bl.a. moderne hekse, men også unge piger, som hvis de kan samle ni forskellige slags blomster og lægge dem under hovedpuden vil drømme om deres fremtidige ægtemand. Problemet er som regel ikke at finde ni forskellige blomster en lys juni-nat, men at det skal foregå i total stilhed. Det er hårde odds at byde en ung pige, især hvis hun er sammen med sine veninder. Sankt Hans er opkaldt efter Johannes Døberen, som fortidige spindoktorer hurtigt deklarerede havde fødselsdag d. 24. juni. På den måde blev symbolikken i forhold til Jesus også helt klar. Når Johannes Døberen har fødselsdag bliver dagene kortere, og når Jesus har fødselsdag bliver dagene længere.

JULI-SEPTEMBER

Høst (en gang i september)
I dag fejres høsten i reglen med en høstgudstjeneste i kirken, hvor kirken pyntes op med f.eks neg og blomster. I gamle dage holdt man på de fleste gårde også et decideret høstgilde, hvor man fejrede det nys overståede høstarbejde med rigelige mængder mad, inden der blev budt op til dans og musik. Har også tit været fejret sammen med Mikkels Dag, som er d. 29. september.

OKTOBER-NOVEMBER

Halloween (31. oktober)
En ny skik, som er kommet fra USA. Den falder sammen med vor egen Allehelgensdag og Alle sjæles dag. Allehelgenesdag er som ordet siger det alle helgeners dag - eller den store hvide flok, som de kaldes, mens Alle Sjæles Dag er alle sjæles - alle de dødes dag. I Danmark begynder man i disse år at kunne se små spøgelser, hekse og skeletter gå fra dør og til dør omkring 1. november: Dril eller slik, lyder det ildevarslende fra de udklædte børn, og så er det bare med at aflevere lidt guf. Udhulede græskar med et fyrfadslys i til at lyse det til tider ret uhyggeligt udkårede ansigt op, pynter også flere og flere hjem på denne tid af året.

Mortensaften (10. november)
Mortensgås har i århundreder været en yndet menu i den kolde november om aftenen før Mortensdag. Morten hed oprindelig Martin og var biskop af Tours. Beboerne i byen ville gerne have ham til biskop, men det ville den gode Martin ikke, så han gemte sig hos gæssene. De skræppede op over den ubudne gæst og røbede ham imidlertid, og derfor lader de stadig livet som straf. Martin Luther er i øvrigt opkaldt efter den gode bisp. Skikken om at afholde mortensaften er i dag i aftagende.

Advent (de firesøndage med mellemliggende hverdage i tiden op til jul)
Det nye kirkeår starter altid første søndag i advent. Det er som regel også her, at byens juletræ i de store byer tændes. Der er hele fire søndage i advent, og tiden er en forberedelse til julen. I dag skelner de fleste ikke mellem adventstid og juletid, men der er en forskel, nemlig at advent, der betyder "komme", er at vente på at juleglæden kommer til jorden i skikkelse af det lille Jesubarn. Adventskransen med dens fire lys er nok det mest benyttede adventssymbol.

Lucia (13. december)
Lucia-skikken kom til Danmark fra Sverige i de mørke år under 2. verdenskrig. Pigen med lysene i håret og hendes følge af terner og stjernedrenge lyser stadig op, hvor de kommer frem med deres Santa Lucia-sang. I Danmark er det primært på skoler, i kirker og til juletræsfester. Lucia var oprindelig en ung italiensk pige, som led martyrdøden. Og Lucia-natten var engang årets længste nat, men da den gregorianske kalender afløste den julianske flyttedes den nat til d. 21. december.

Jul (24. - 26. december)
Jesus fødsel og uden sammenligning årets største folkelige højtid. Fra gammel tid har man fejret jul eller jól, som det hed dengang. Når det er jul, er dagene kortest, men solen og lyset er på vej tilbage, og det skal fejres. Den moderne juletræsjul med gaver, nisser, julemand og kirkegang er på mange måder meget langt fra den gamle bondejul, hvor man slagtede julegrisen, spiste flæsk og drak stærk øl, inden man legede jul - dvs. spillede, festede, legede og fortalte historier. Juleaften er uden sammenligning den dag i året, hvor der er flest i kirke. For de fleste danskere er det nemlig ikke rigtig jul, hvis ikke de har hørt evangeliet og sunget med på de kære julesalmer om eftermiddagen juleaftensdag. Selve juleaften helliger de fleste sig så julemaden, juletræet og gaverne. Juledagene bruges som regel på julefrokoster hos de dele af familien, man ikke var sammen med juleaften - eller på ren afslapning.

Nytår (31. december - 1. januar)
Førhen var nytårsaften en stille aften, hvor man tænkte over det forgangne år og forberedte sig på det nye. Overgangene er nemlig iflg. folketroen specielt farlige. Og et årsskifte er et af dem. Derfor måtte man også skræmme de onde ånder væk med larm, lys og ballade, f.eks fyrværkeri og at kaste lerpotter på folks døre. Som århundrederne er gået, er den tænksomme del gået af nytårsaften, måske på nær kl. 18, når Dronningen holder sin tale til nationen. Til gengæld er den mere festlige del med løjer og larm blevet så meget større. Nytårsaften må man godt flippe ud. Når klokken slår 12 skåles der i champagne, råbes godt nytår og fyres fyrværkeri af. Dagen efter - d. 1. januar - lægger de fleste brak og ser skihop eller nytårskoncert i fjernsynet. De forskellige pizzabagere og fastfood-kæder har i øvrigt en af årets helt store dage denne første dag i det nye år.