10 afrikanske helgener

Den Sorte Moses kom fra Ethiopien og var en koptisk kristen fra det fjerde århundrede. Foto: Arkiv

Vidste du, at en række kendte helgener stammer fra Afrika? Se en oversigt her

En helgen er en afdød person, som har levet et bemærkelsesværdigt kristent liv, og derfor har opnået en særlig anerkendelse i den katolske kirke.

LÆS OGSÅ: Hvad er en helgen?

Kristendom.dk bringer her en kort oversigt over Afrikas ti største helgener, som ikke alle er så kendte her højt mod nord.

1) Simon fra Kyrene
Simon fra Kyrene er ham, som de romerske soldater ifølge de fleste af evangelierne tvinger til at hjælpe Jesus med at bære korset ud til henrettelsesstedet Golgata langfredag.

Simon er kendt som den første sorte, afrikanske helgen, og hans sønner Rufus og Alexander som nogle af de første kristne missionærer. Familien kom fra den græske bystat Kyrene i Libyen.

Da Simon og hans sønner er kendte ved navn og netop nævnes i evangelierne, er det rimeligt at antage, at de alle tre har været kendte skikkelser i den tidlige kristendom.

2) Den Sorte Moses
Den Sorte Moses kommer fra Ethiopien og var en koptisk kristen fra det fjerde århundrede. Han var oprindeligt en ond mand, som dræbte for sjov, stjal fra de fattige og mange andre ugerninger. Man ved ikke meget om hans omvendelse.

Men en legende fortæller, at når Den Sorte Moses efter sin omvendelse skulle være med til at dømme andre ugerningsmænd, så ankom han ofte med en kurv fuld af sand på ryggen. Sand, som løb ud af et lille hul i bunden af kurven.

Da de andre meddommere alle hellige mænd spurgte, hvad det var, svarede Den Sorte Moses:

"Hvad jeg holder i min kurv, er min mangfoldighed af synder. Jeg holder dem bag mig, og de løber ud. Alligevel kommer jeg for at dømme min broder for en lille fejl."

3) Sankt Antonius
Skt. Antonius anses som den første og måske største af alle ørkenfædrene. Han var klostervæsenets grundlægger.

Som ung levede han et udsvævende liv, men han fandt vejen til Gud ved at drage ud i ørkenen, hvor han levede som eneboer og gennemlevede frygtelige fristelser, som han dog overvandt med bøn og hårdt fysisk arbejde.

Skt. Antonius samlede de andre eneboere i fællesskaber og blev en slags autoritet, altså den første abbed for dem. Skt. Antonius blev opsøgt af alle slags mennesker, der ønskede hans råd.

Mod slutningen af sit liv drog han til Alexandria for at prædike mod arianismen. Hvis hans dødsår (356 e. Kr.) er korrekt, var han da over hundrede år gammel.

4) Skt. Isidora
Isidora var en kvinde fra Egypten, som levede i et kloster i Tabenna i det fjerde århundrede. En del af de andre nonner omtalte hende som skør, og en del behandlede hende med foragt. Hendes tilnavn var også Skøre Isidora.

Ikke så meget fordi Isidora som en anden Askepot gik klædt i pjalter og gjorde alt det beskidte arbejde i klosteret som for eksempel at ordne toiletterne. Men hun nøjedes ikke med det. Legenderne fortalte, at hun tilmed kunne finde på at drikke det beskidte vand fra både madlavningen og toiletterne.

En dag, siger beretningerne, kom ørkenmunken Pititrim til klosteret ledt dertil af Gud, som havde sagt til ham, at han skulle tage dertil for at møde denne nonne, som til trods for et liv i konstant fornedrelse altid var glad, ydmyg og munter i troen på Gud. Denne nonne, som han og alle andre kunne lære meget af.

5) Skt. Monica
Skt. Monica var mor til Augustin af Hippo, og det er fra hans skrifter, at hun er kendt. Skt. Monica, som levede i det fjerde århundrede og kom fra Algeriet, forsøgte at opdrage sønnen som kristen, men det mislykkedes i starten.

Men efter en ihærdig indsats, flytning til Italien og i mange år at have betragtet Augustins ukristelige liv på sidelinien lykkedes det endelig. Augustin blev døbt, og Skt. Monica var lykkelig.

Efter dåben satte de sig for at vende tilbage til Afrika. Augustin fortæller, at han og hans mor mødtes i Ostias havn ved Tiberen i den mest levende samtale om de saliges evige liv.

Fem dage senere blev hun syg og døde dér. Skt. Monica har op gennem historien været berømmet som netop dette klassiske kvindeideal. Som hende, der tilgiver alt og ofrer alt for at redde sin familie.

Som en biskop, hun søgte råd hos, sagde til hende i trøst, da alt så mørkt ud:

"Det er umuligt, at en søn, der har voldt så mange tårer, skulle gå fortabt".

6) Skt. Augustin af Hippo
Augustin er en af de store kirkefædre, som levede 354-430, og hvis idealer og tanker stadig påvirker hele den vestlige civilisation.

Men han begyndte som hedning til trods for moderens, Skt. Monica, store bestræbelser på at få ham døbt. Det lykkedes til sidst efter mange år, og efter han havde fået en søn og levet et almindeligt liv i Karthago. Men han syntes, at der måtte være en dybere mening med livet, så han drog til Rom og Milano, hvor han blev stærkt influeret af både nyplatonismen og Skt. Ambrosius' prædikener.

Augustin oplevede en stor indre konflikt, hvor han skulle vælge mellem rigdom, hæder og ægteskab på den ene side og et liv i askese og fuldstændigt viet til Gud på den anden. Han valgte det sidste efter i en have at have læst Romerbrevet.

Derpå tog han tilbage til Afrika og grundlagde et slags kloster. Han blev præsteviet og valgt til biskop, men skrev også mange bøger. 113 af dem har overlevet til vor tid sammen med 200 breve og mere end 500 prædikener.

7) Skt. Mary fra Egypten
Skt. Mary fra Egypten levede i det fjerde århundrede. Hun løb hjemmefra, da hun var 12 år. De næste 17 år levede hun angiveligt et vildt liv som prostitueret i Alexandria.

Legenden fortæller, at hun under et besøg i Jerusalem forsøgte at komme ind i en kristen kirke, men at hun af en usynlig kraft uden for hende selv blev holdt tilbage. Hun forstod derfor, siger legenden, at hendes livsstil var syndig.

Mary omvendte sig til kristendommen og brugte de næste 47 år på at leve i bod som eneboer i landet øst for Jordanfloden. På billeder fremstilles hun gerne nøgen, kun dækket af sit lange hår, og med tre brød i hånden.

8) St. Benedict Moor
St. Benedict Moor blev født på Silicien i 1526 af forældre, der var kommet til Sicilien som sorte slaver.

Som ung blev han udsat for racisme og chikane, fordi han var sort. Hans værdige måde at bære mobberiet på imponerede en flok franciskanske eneboer-munke, og de spurgte ham, om ikke han ville være en af dem.

Og det ville han gerne. Senere blev han mod sin vilje deres leder, hvilket han var, indtil alle eneboer-munkene skulle knyttes til et kloster.
Så kom han til Palermo og blev kok i en franciskaner-kloster og var lykkelig. Legenden fortæller, at selv englene kom og hjalp ham med at lave mad.

Senere blev han også leder dér, selvom han protesterede og sagde, at han jo hverken kunne læse eller skrive, hvilket var sandt. Men han havde en instinktiv forståelse af selv store teologiske sammenhænge.

9) Skt. Martin af Porres
Martin af Porres er ikke fra Afrika, men fra Peru i Sydamerika. Alligevel regnes han som regel med til de farvede helgener. Hans far var spanier og hans mor sort indianer og Martin var en såkaldt mestits, altså et uægte barn.

Martin blev født i 1579 og levede sit liv som dominikansk lægbroder i Lima og gjorde mange gode gerninger for både mennesker og dyr, også skadedyrene.

Ingen hverken syge, tiggere eller hans søster, da hun havde ægteskabsproblemer kom forgæves til Martin med bøn om hjælp. Han hjalp alle, som søgte ham og klosteret, uanset hvem de var og hvilken religion og race de tilhørte.

I USA opfattes han derfor også som en værnehelgen for retfærdighed og fred mellem de forskellige racer.

10) Moder Josephine Bakhita
Josephine Bakhita blev født i Sudan så sent som i 1869. Da hun var syv år, blev hun kidnappet og solgt som slave og fik der navnet Bakhita. Senere kom hun til Italien og blev placeret midlertidigt hos en familie. En dag, hvor hun kom forbi en kirke, følte hun en stærk tiltrækning og gik derind. Søstrene tog vel imod hende, og hun blev døbt.

Senere kom den mand, som mente, at han ejede hende, igen til Italien og ville have hende igen. Men hun ville ikke med, og den katolske kirke gik også ind sammen med det italienske retssystem og sagde, at slaveri var forbudt i Italien.

Og så blev hun hos søstrene og syede og lavede mad og tog sig kærligt af alle børnene, som på deres side elskede Moder Josephine, der er kendt for igen og igen at have sagt:

"Vær god, elsk Herren, bed for dem som ikke kender Ham. Hvilken stor nåde det er at kende Gud."

Kilder: Vatikanet, Den katolske kirke i Danmark, Den Store Danske og www.beliefnet.com