10 berømte bibelske kvinder

Maria regnes af mange som kristendommens vigtigste kvindelige personlighed. Men mange andre kvinder spiller også en rolle i Bibelen. Læs om dem her. Scanpix

Selvom profeterne og evangelisterne i Bibelen næsten alle var mænd, beskriver Bibelen også vigtige kvinder med betydning for de første fortællinger om kristendommen. Her kan du danne dig et overblik over 10 af de mest berømte bibelske kvinder

1. Eva er den første kvinde på jorden
Eva er den første kvinde nævnt i Bibelen. Hun var den kvinde, Gud skabte til Adam af hans ribben, og de blev de to første mennesker på jorden. Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et ribben og lukkede til med kød. Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. (1. Mos. 2, 21-23).

Navnet Eva betyder liv på hebræisk, og hun spiller en vigtig rolle i kraft af sin medvirken i syndefaldet. Eva fristes af slangen i Edens Have til at spise af frugten på kundskabens træ, som Gud havde forbudt hende, og hun giver frugten videre til sin mand Adam. Herefter får de begge kundskab og viden om godt og ondt. Gud bliver vred over deres brud på reglerne, og han forbander både dem og jorden.

Gud siger til Eva, at hendes og alle kvinders graviditet og fødsel skal blive plagsom og smertefuld, og manden skal herske over dem. Adam får at vide, at han og alle mænd skal arbejde hårdt for føden, og landbrugsjorden skal være fyldt med tidsler og tjørne. Begge forvises de og hele den kommende menneskehed fra Edens Have. På grund af Evas synd blev menneskeheden vist bort og bestemt til at arbejde og bo på den jord, de er lavet af.

LÆS OGSÅ:
Kvinder i kristendommen

2. Sara er jødernes stammoder
Den skønne Sara er ligesom Eva en kvinde i Det Gamle Testamente. Hun er gift med sin halvbror Abraham, og efter mange efter års ufrugtbarhed bliver hun gravid og føder Isak, der siden bliver stamfader til det jødiske folk i Israel.

I 1. Mosebog, kapitel 21 står: Herren tog sig af Sara, sådan som han havde sagt, og det, han havde lovet, gjorde han for hende. Sara blev gravid, og hun fødte Abraham en søn i hans alderdom, ved den tid, Gud havde sagt til ham.

Sara bliver et billede på at have tillid til Gud og hans ord, selvom de kan være svære at tro på. Abraham og Sara fik besøg af Gud et år før, hun fødte, og Herren fortalte Abraham, hvad der ville ske, mens Sara stod i teltet ved siden af og hørte dem. Hun lo ved sig selv og frygtede, at det var umuligt, da hun hørte profetien, men hun stolede på Gud, og hun bliver ifølge Paulus et eksempel på menneskets tro, som han skriver i sit brev til Hebræerne, kapitel 11. I kraft af sin stærke tro og trofasthed over for Gud og for Abraham bliver Sara et kvindeligt forbillede for hele sin slægt.

3. Ruth er Kong Davids stammoder
Ruth er en ung kvinde fra landet Moab, som bliver enke, da hendes jødiske mand Maklon dør, stadig før de har fået børn. Maklons bror og far dør også, og hans mor, Ruths svigermor, ønsker at tage tilbage til Betlehem, hvor hun kommer fra.

Men Ruth, som har boet hos sin svigerfamilie, beder Noomi om at tage hende med sig. Ruth forlader sit hjemland og forbliver trofast mod sin svigerfamilie. Hun ankommer fattig og som enke til Betlehem og hjælper med at forsørge sin svigermor ved at samle aks på en nærliggende mark. Ejeren af marken, Boaz, er i familie med Noomi og tager senere Ruth til sin hustru, og hun bliver oldemor til Kong David den mægtigste konge i Israel.

Ruths tillid til, at Gud vil lede hende ud af fattigdom og barnløshed, belønnes med både ægteskab og børn efter hendes strabadser, og hendes stærke tro bliver således et forbillede for andre. Hendes berømte bøn til Noomi om at tage hende med sig til Betlehem bliver nogle steder anvendt ved protestantiske vielser: Du må ikke tvinge mig til at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er mit folk, og din Gud er min Gud (Ruths Bog 1, 1617).

Ruths livshistorie findes i Ruths Bog i Det Gamle Testamente, og bogen er en af de korteste på kun fire kapitler. Ruth er en af fire navngivne kvinder blandt Jesu forfædre i Matthæusevangeliet.

LÆS OGSÅ: Kvindesynet i kristendommen

4. Debora er dommer og profetinde
Debora er dommer, profetinde og leder i Det Gamle Testamente i Dommerbogens kapitel 4-5. Debora sidder under en palme i landet Efraim, og her kommer det israelske folk til hende med deres retssager.

Mens Debora er dommer, bliver hendes folk truet af kanaanæerne. Hun leder folket i krig sammen med hærchefen Barak, og de bekæmper til sidst fjendens hær. Hendes sejrssang findes i Dommerbogens kapitel 5. Hun er et vigtigt billede på en stærk kvinde, der med Guds hjælp formår at forsvare sit folk.

5. Ester er den jødiske dronning i Persien
Esters historie fortælles i Esters Bog i Det Gamle Testamente. Hun er en jødisk kvinde, hvis forældre er døde, og hun bor i stedet hos sin morbror Mordokaj. En dag bliver hun udvalgt af Kong Xerxes af Persien til at være hans dronning, og de forelsker sig. Esters morbror råder hende til ikke at fortælle sin mand, at hun er jøde, men da kongens rådgiver Haman ønsker at udrydde alle jøder i landet, må hun være loyal over for sine rødder og gå til bekendelse hos kongen.

Ester fortæller Xerxes om sin afstamning, og han ændrer straks befalingen, så alle jøder må forsvare sig selv på dagen for udryddelsen. Jøderne ender med at sejre og få hævn over deres fjender. Sejrsdagen blev efterfølgende til den jødiske festdag purim, som fejres blandt jøder hvert år i marts eller februar over to dage med blandt andet læsninger fra Esters Bog.

6. Jomfru Maria er Jesu mor
Jomfru Maria er mor til Jesus Kristus, og man kan læse om hende i Det Nye Testamente. Da vi møder hende, er hun er en ung kvinde fra Nazarat i Galilæa og forlovet med tømreren Josef. Mens hun stadig er jomfru, bliver hun gravid efter et besøg fra ærkeenglen Gabriel. Englen fortæller hende, at Helligånden vil gøre hende gravid, og at hun skal føde Guds søn og kalde ham Jesus.

Da Maria får beskeden, svarer hun: Jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord. (Luk. 1, 46-56). Hun føder Jesus i en stald i Betlehem og lægger ham i en krybbe. Efter fødslen kommer hyrderne fra marken og tre vise mænd for at tilbede Jesus, Guds søn, og Maria gemmer deres hyldestord i sit hjerte.

Jesu barndom og hans forhold til Jomfru Maria beskrives i Lukasevangeliet og Matthæusevangeliet, men Maria nævnes eksempelvis også i Johannesevangeliet, hvor hun er til stede ved brylluppet i byen Kana i Galilæa. Her udøver Jesus sit første mirakel, da vinen slipper op, og han forvandler vand til vin.

Senere følger Maria ham sammen med disciplene, men evangelierne skriver, at Jesus også fortæller hende, at hans familie er alle, der tror på Gud og ikke hans biologiske familie.

Vi hører igen om Jomfru Maria, da Jesus er blevet korsfæstet og hænger på korset:

Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: Kvinde, dér er din søn. Derpå sagde han til disciplen: Dér er din mor Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. (Joh. 19, 25-27)

I den protestantiske tradition har Jomfru Maria ikke den store betydning, som person, men hun symboliserer, at man skal bøje sig for Guds vilje. I den katolske tradition har Maria derimod stor betydning og er den største af helgenerne og et moralsk forbillede for alle katolikker.

LÆS OGSÅ:6 kvindelige, religiøse forbilleder

7. Maria Magdalene er den første forkynder
Maria Magdalene er en af kvinderne i Jesu følge i Det Nye Testamente. Vi kender hende blandt andet for at være den første, Jesu møder efter sin opstandelse. Maria går ud til graven tre dage efter, at Jesus var blevet begravet, og da hun finder en tom grav, bliver hun bange og henter nogle af Jesu disciple.

Mens hun står ude foran graven og græder, møder hun en mand, som, hun tror, er havemanden, og hun spørger ham, hvor liget er. Da han siger hendes navn, genkender hun ham straks som Jesus:

Jesus sagde til hende: Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud. Maria Magdalene gik hen og fortalte disciplene: Jeg har set Herren, og at han havde sagt dette til hende. (Joh. 20, 17-18)

Maria Magdalene er derfor det første opstandelsesvidne og den første forkynder det vil sige, at hun er den første, der fortæller verden, at Jesus er opstanden, og at profetien er gået i opfyldelse, hvilket er kristendommens grundlag.

8. Elisabeth er mor til Johannes Døberen
I Lukasevangeliet i Det Nye Testamente kan man læse om Elisabeth, som er i familie med Jomfru Maria og bliver gjort gravid af Helligånden ligesom Maria. Elisabeth er gift med præsten Zakarias, og de lever efter Guds regler, men er begge gamle og har ingen børn, fordi Elisabeth er ufrugtbar. Ærkeenglen Gabriel kommer til Zakarias en dag i templet og fortæller ham, at Gud vil gøre hans kone gravid, og hun vil føde en søn, som de skal kalde Johannes. Han bliver Johannes Døberen.

Efter Jomfru Maria har fået at vide, hun skal føde Guds søn som jomfru, tager hun hen til Elisabeth for at søge trøst. Da Elisabeth ser Maria, sparker hendes ufødte barn, Johannes, inde i maven, og Elisabeth ved med det samme, at Maria skal bære Jesus. Elisabeth er derfor den første, der anerkender Jesus som Guds søn, mens han endnu er ufødt.

9. Martha er den travle søster
Martha finder man også i Det Nye Testamente. Hun har en søster ved navn Maria, og de møder begge Jesus i Lukasevangeliet, kapitel 10.

Martas søster sætter sig ved Jesu fødder for at lytte til hans ord, mens Martha har travlt med at opvarte ham, og hun spørger Jesus:

Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig. Men Herren svarede hende: Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.

Historien om Martha viser, at man ikke bør prioritere husarbejde, pligter og tjenester over Guds ord og ånd.

10. Lydia er en gudfrygtig kvinde
Lydia er en handelskvinde, som Paulus møder på sin rejse til Makedonien. Man kan læse historien om Lydia i Det Nye Testamente i Apostlenes Gerninger. Hun handler med purpurfarvede stoffer, som hendes region var kendt for at eksportere. Paulus og hans følge finder hvile for at bede langs en flod, hvor de møder Lydia.

Hun bliver et billede på en god troende jøde, der lytter på Paulus ord, tager dem til sig og derefter lader sig døbe i den kristne tro og åbner sit hjem for Paulus og hans følge. Paulus skriver:

Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér. (Ap.G. 16, 14-15)

Kilder:
Bibelselskabet Om Bibelen
Folkekirken.dk Om Folkekirken
Kvinder i Biblen, Livets Kilde hæfteserie, nr. 19, 4. årgang