10 forudsigelser af Jesu fødsel

Jesu fødsel bliver forudsagt mange steder i Det Gamle Testamente, blandt andet af profeten Esajas, som her er skildret på en freske af Michelangelo Buonarroti (1475-1564) i Det Sixtinske Kapel i Rom.

Hvert år ved juletid fejrer millioner af kristne, at Gud lod sig føde som mennesket Jesus. Her er ti af de bibelske profetier, der forudsiger begivenhederne ved Jesu fødsel

I Matthæusevangeliet fortælles det, at på den tid hvor Herodes den Store var konge i Israel, blev Jesus født i Betlehem. Fødslen vakte ikke umiddelbart stor opmærksomhed, og først efter noget tid fik kong Herodes nys om, hvad der var sket. Nogle udenlandske vismænd var ankommet til kongeslottet i Jerusalem og spurgte efter jødernes nyfødte konge. De havde set hans stjerne gå op, fortalte de, og nu kom de for at tilbede den nye konge.

Herodes blev skrækslagen, og Jerusalem begyndte at summe af rygter. Hvem var den nye konge, og hvor befandt han sig? Herodes sammenkaldte jødernes skriftlærde mænd for at finde ud af om de gamle profeter havde sagt noget om en konge, der skulle fødes. De skriftlærde svarede ja, og citerede profeten Mika.

Her er skriftstedet fra Mika og yderligere ni citater fra Det Gamle Testamente, som kristne anser som profetier, det vil sige forudsigelser om de begivenheder, der fandt sted, da Jesus blev født.

1. Kristus skal fødes i Betlehem

Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel. (Mikas Bog 5,1 og Matt 2,5-6)

De jødiske mænd, der havde stort kendskab til den hellige skrift, var overbeviste om, at der skulle fødes en konge i Betlehem på et tidspunkt. For det stod skrevet i profeten Mikas Bog.

2. Kristus skal fødes af en jomfru

På samme måde blev Marias forlovede, Josef, overbevist om, at Jesusbarnet, som Maria ventede, var undfanget ved Helligånden. En engel havde vist sig for Josef i en drøm og fortalt, at det alt sammen var sket, for at profeten Esajas ord skulle gå i opfyldelse:

Se, jomfruen skal blive gravid. Hun skal føde en søn, og han skal kaldes Immanuel. (Esajas Bog 7,14 og Matt 1,22-23)

3. Kristus skal fødes i Abrahams slægt

Israels folks stamfader hed Abraham. På et tidspunkt fik Abraham et stort løfte fra Gud:

Alle jordens folk skal velsigne sig i dit afkom, fordi du adlød mig. (Første Mosebog 22,18)

I Matthæusevangeliet kapitel 1 støder vi ind i en slægtstavle, der for det utrænede øje ikke er andet end en lang opremsning af navne. Men en af de ting vi får at vide er, at Jesus slægt går helt tilbage til Abraham. Den mest prominente af Abrahams afkom er Jesus, som bringer velsignelse til alle jordens folk. Ved Jesu fødsel gik Guds gamle løfte til Abraham i opfyldelse.

4. Kristus skal fremstå i Judas stamme

Abrahams barnebarn hed Jakob. Da Jakob var blevet gammel samlede han sine tolv sønner for at velsigne dem. Velsignelsen var også en profeti, hvor Jakob fortæller sin søn Juda, at en af hans efterkommere skal være den ultimative hersker:

Scepteret viger ikke fra Juda, staven ikke fra hans fødder, til der kommer en hersker, ham skal folkene adlyde. (Første Mosebog 49,10)

Kristne anerkender dette som en reference til Jesus Kristus, hvis rige skal være uden ende. I slægtstavlerne i Det Nye Testamente opregnes Jesus slægt tilbage til Jakobs søn Juda. (Luk 3,23-34 og Matt 1,1-16)

5. Kristus skal være en efterkommer af kong David

Som i mange andre forudsigelser af Kristi fødsel får vi i profeten Jeremias Bog at vide, at Kristus skal være en efterkommer af kong David:

Der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader en retfærdig spire fremstå af Davids slægt. Han skal være konge med indsigt og øve ret og retfærdighed i landet. I hans dage skal Juda frelses og Israel ligge trygt. Han skal få dette navn Herren er vor Retfærdighed (Jeremias Bog 23,5-6)

Slægtstavlerne i Det Nye Testamente minder læserne om, at Jesus opfylder disse forudsigelser, og kong Herodes skriftlærde var klar over at den hellige skrift forudsagde, at der på et tidspunkt skulle fødes en konge i Israel.

6. Massakren på børnene i Betlehem

Da Herodes hørte rygtet om en ny jødisk konge i Betlehem, blev han rædselsslagen. Han tog en frygtelig beslutning om at dræbe alle drengebørn i Betlehem og omegn for at få ram på den nye konkurrent til tronen.

Den grusomme massakre opfylder profeten Jeremias ord, skriver forfatteren til Matthæusevangeliet og citerer fra Det Gamle Testamente:

I Rama høres klageråb, bitter gråd; Rakel græder over sine børn, hun lader sig ikke trøste over sine børn, for de er borte. (Jeremias Bog 31,15 og Matt 2,17-18)

7. Flugten til Egypten

Josef og Maria nåede dog at flygte, inden Herodes soldater ankom til Betlehem. Sammen med Jesus rejste det unge par sydpå og bosatte sig for en tid i Egypten. En engel havde på forhånd advaret Josef i en døm og opfordret ham til at tage sin familie med på flugt.

Igen er begivenhederne en opfyldelse af en gammeltestamentlig forudsigelse, skriver forfatteren til Matthæusevangeliet, idet han citerer fra Hoseas Bog:

Sådan gik det i opfyldelse, som Herren havde talt gennem en af sine profeter: Jeg kaldte min søn ud af Egypten. (Matt 2,15 og Hoseas Bog 11,1)

8. Et lys skal bryde frem i mørket

Mange hundrede år før Jesus kom til verden, oplevede Israels folk stor trængsel. Midt i den svære tid stod profeten Esajas frem. Han bragte et budskab fra Gud. Et håb om lys:

"Mørket skal ikke ruge for altid over det land, som nu tynges af trængsler. Som Herren tidligere bragte skam over Zebulons land og Naftalis land, bringer han i fremtiden ære over Vejen langs Havet, Landet på den anden side af Jordan og Folkeslagenes Galilæa. Det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land". (Esajas Bog 8,23-9,1)

I Johannes udgave af juleevangeliet, som juledag læses ved gudstjenester landet over, tages tråden op fra Esajas forudsigelse. Jesus omtales som Lyset:

"Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke. Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset. Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden". (Joh 1,3-9)

9. Kristus skal bringe godt budskab

Jesus selv mente ligesom forfatteren til Johannesevangeliet, at løfterne i Esajas Bog var møntet på ham. En dag kom Jesus til sine forældres hjemby Nazaret, og han gik ind i synagogen. Her blev han bedt om at læse op fra Esajas bogrulle. Jesus læste op:

Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede (Esajas Bog 61,1)

Efterfølgende slog han fast for tilhørerne i synagogen, at det var ham, profeten Esajas talte om. Lukasevangeliet beretter, at alle fik et godt indtryk af ham, men at Jesus skulle være Kristus, det kunne de ikke acceptere. (Luk 4,16-22)

10. Evas efterkommer skal knuse slangens hoved

Det tidligste løfte om, at der skal fødes en frelser i menneskeslægten, findes muligvis i Bibelens tredje kapitel. Flere bibelforskere mener, at Gud her for første gang giver et løfte om Jesu fødsel og frelsesværk.

På grund af Adam og Evas ulydighed forbandede Gud jorden, og lidelsen og smerten kom ind i verden. Men der var også håb. Gud siger til slangen i paradisets have:

"Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen". (Første Mosebog 3,15)

Forudsigelsen er ikke særlig præcis, men det hebraiske ord for afkom kan forstås enten som hele slægten eller som en enkelt efterkommer. Derfor mener flere, at der er tale om en profetisk hentydning til den frelser, der en dag skulle komme.

Bibelcitater fra Bibelen 1992-oversættelse af Bibelselskabet og Bibelen på hverdagsdansk af Scandinavia 3. udgave 2008.

Folketælling Foto: Pieter Brueghel/Wikimedia Commons
Foto: Paolo Veronese/Wikimedia Commons
Josef og Jesusbarnet. Foto: Carschten/Wikimedia Commons