Augustinerordenen var den første katolske orden

Ruiner efter en klosterkirke ved Bolton Kloster, North Yorkshire i England, var et augustinerkloster, som blev grundlagt i 1151 og opløst og forladt i 1539.

MED BILLEDSERIE I Augustinerordenen spiller et asketisk liv i bøn og meditation en central rolle, ligesom det gjorde i Augustins eget liv

Kirkefaderen Augustin (354-430) har haft stor indflydelse på den katolske kirke både hvad tro og praksis angår og hans tanker har trukket spor til vore dage.

I nogle af sine skrifter har Augustin givet vejledning i, hvordan præster, munke og nonner kan leve et evangelisk liv i de fællesskaber, hvori de befinder sig. Dette er baggrunden for Augustinerreglen, som ikke alene ligger til grund for Augustinerordenen, men også for andre ordner, blandt andet Dominikanerordenen, Birgittinerordenen og Præmonstranserordenen.

Augustins regel
I Augustinerregelen spiller et asketisk liv i bøn, meditation og messe en central rolle, ligesom det gjorde i Augustins eget liv. Fattigdom, kyskhed, ydmyghed og lydighed er af afgørende betydning, og Augustin betoner kærligheden til Gud og næsten som grundlæggende vigtig.

Det betød, at præsterne hjalp de fattige, oprettede skoler, herberger og sygehuse og beskæftigede sig med sjælesorg. De stod også for uddannelsen af nye præster.

Augustin var gennem en lang åndelig udvikling, før han oprettede sit klosterfællesskab. Han blev født i Nordafrika, og fik en fornem uddannelse i retorik og blev i en periode kejserlig retor i Milano.

Efter lang tids åndelig søgen omvendte han sig til kristendommen og blev døbt i 387. Derefter vendte han tilbage til Nordafrika, hvor han bosatte sig i et klosterlignende fællesskab i Tagaste, indtil han i 391 blev præst i Hippo og i 396 biskop samme sted.

Efter Augustins opfattelse kan Gud alene vise os sandheden
Augustin var præget af ørkenfædrenes asketiske livsideal. Tanken bag denne askese er, at menneskets hjerte skal være tømt for begær efter jordiske ting, hvorefter Gud kan virke i hjertet. Augustin mente, som ørkenfædrene, at det var nødvendigt at forsage verden for at opnå sin sjæls forening med Gud.

LÆS OGSÅ:Ørkenfædrene talte med belærende sætninger

Han skelnede således skarpt mellem den sanselige verden og den åndelige verden, og han mente, at sandheden findes i den åndelige verden. Det vil efter Augustins opfattelse sige, at kun Gud alene - via Kristus - kan vise os sandheden.

At leve efter dette er at virkeliggøre sin bestemmelse: Du har skabt os til dig, O Herre og vort hjerte er uroligt, indtil det finder hvile i dig, skriver han i "Bekendelser".

Augustin organiserede et klosterlignende fællesskab

I de 34 år, Augustin var biskop i Hippo, voldte det ham ofte vanskeligheder at holde sammen på præsterne i stiftet og at opmuntre dem til at leve i evangeliets ånd. Derfor organiserede han sit klosterfællesskab. Og den måde, han organiserede det på, fik betydning for mange ordener.

Augustins klosterfællesskab blev således model for lignende klostersammenslutninger først andre steder i Nordafrika, men senere i Europa. I 1000-tallet var der et stort opsving for denne bevægelse, hvor præsterne levede et vita cannonica, et kanonisk liv. Det vil sige i et fællesskab under en regel (canon=regel, rettesnor).

Denne regel Augustinerreglen er opbygget af tre korte skrifter, som Augustin har udfærdiget især et brev, som han skrev til lederen af et kvindeligt klostersamfund i Hippo.

Omkring 1200-tallet begyndte en nedgangsperiode for augustinerne, mens tiggermunkeordnerne dominikanere, franciskanere, karmeliter oplevede en stor opblomstring. Dette var stadig situationen, da reformatoren Martin Luther i begyndelsen af 1500-tallet indtrådte som munk blandt augustinerne.

En kvindelig gren på Augustinerordenen
Samtidig med, at augustinernes betydning svandt, kom der en kvindelig gren på denne orden, og den fik stor betydning: Kannikesøstrene - Les chanoinesses de St. Augustin - der udgik fra Frankrig i begyndelsen af 1600-tallet, og hvis virke især var at undervise fattige børn.

Umiddelbart før den franske revolution var der omkring 100 klostre i Frankrig, men de blev ødelagt af revolutionen. Imidlertid bredte denne gren sig til Tyskland, hvor søstrene åbnede skoler. Efterhånden kom der lignende grupper i andre lande. Alle disse grupper blev bundet sammen i en stærk organisation: skolesøstrene af Notre Dame, der bredte sig til hele verden.

LÆS OGSÅ: Fem katolske ordener

Augustinerordenen i Danmark
Omkring 1100-tallet kom Augustinerordenen til Danmark, hvor der blev grundlagt flere klostre, blandt andet Æbelholt Kloster ved Hillerød. Dette kloster blev grundlagt i år 1175, og var Nordens største Augustinerkloster, og det fungerer i dag som museum.

LÆS OGSÅ:De katolske klostre i Danmark

Kilder: Ordnar och kloster. Petrus de Daciaföreningen Stockholm.1963. www.denstoredanske.dk www.newadvent.org

Tvillum Kirke fra cirka år 1246, som ligger ved Truust nordøst for Silkeborg, var tidligere et augustinerkloster. Foto: PALLE HEDEMANN NORDFOTO
Æbelholt Klosterruin nær Hillerød - tidligere et augustinerkloster. Foto: Lars Gejl
Jedburgh augustinerkloster i Skotland, grundlagt i 1136. Foto: Pearl Bucknall
Detalje fra et mosaikvindue i Anglesey Abbey, et tidligere augustinerkloster.
Santa Maria, et augustinsk kloster nær Figueras, Catalonien, Spanien.
Kirkefaderen Augustin (354-430) har haft stor indflydelse på den katolske kirke - både hvad tro og praksis angår - og hans tanker har trukket spor til vore dage.