Billedserie: 11 kirker, som er blevet til noget andet

Klatrekirken 'Alien Rock' i Edinburgh har siden 1994 budt klatringsinteresserede velkommen i lokaler, der før husede en kirke. Foto: Screenprint fra hjemmesiden.

Hvad stiller man egentlig op med nedlagte kirkebygninger? Her er 11 bud fra hele verden

Stiftsrådet i København vil lukke en række danske kirker. Den væsentligste årsag er manglende folkelig opbakning bag kirkerne. Flere steder er der simpelthen ikke nok deltagelse i de kirkelige aktiviteter, lyder begrundelsen.

LÆS OGSÅ: Derfor er det disse kirker, der foreslås lukket i København

Men hvad kan man egentlig bruge en nedlagt kirkebygning, som ikke huser menighed, præst eller gudstjenestelige aktiviteter til?

Verden rundt har nedlagte kirkebygninger med tiden faktisk fået talrige nye anvendelsesmuligheder.

Og kirkerne bruges til alverdens ting.

Klatrevægge, barer, hoteller, biblioteker, museer og eksklusive lejligheder har således fundet plads i nedlagte kirker.

LÆS OGSÅ: Kirker kan bruges til mange ting

I Dublin er den gamle St. Mary's Church for eksempel konverteret til en ny og populær beværtning, 'The Church', som udover bar, club og dansegulv huser koncerter.

Kruisherenhotel i Maastricht er et gammelt gotisk kloster, som nu tilbyder eksklusive overnatninger i selskab med mosaikvinduer og døbefonte.

I Bournemouth, England, indtog supermarkedskæden Tesco de tomme lokaler og åbnede en lokalafdeling.

LÆS OGSÅ: Supermarked åbner i nedlagt kirke

I England har Church of England sågar dedikeret en kommission til alternative bud på kirkebenyttelse.

På Læsø har man i øvrigt også fundet ny anvendelse for en gammel kirke på øen. Læsø Kur tilbyder kurbade, massage, sauna og en lang række andre velvære-bringende aktiviteter under et besøg.

LÆS OGSÅ:
Minister: Tomme kirker skal laves til fitnesscentre

Søger man inspiration, samler hjemmesiden Convertedchurches.com billeder fra nyindretninger af kirker fra hele verden.

Ligeledes har denne blog samlet 11 bud på, hvad nedlagte kirker kan bruges til.

Her finder man blandt andet en indendørs skateboard-hal, et bryggeri, et afvænningscenter, en laserskydebane og et legeland.

I billedserien ovenfor har vi samlet en række bud på alternativ anvendelse af nedlagte kirkebygninger.

Dette lille amerikanske kapel er med tiden blevet konverteret til dagligstue. Pumpeorglet har fået lov til at blive. Flere mindre kapeller i USA og Canada bliver til boliger, når de gudstjenestelige aktiviteter hører op. Foto: The Interior Archiveukendt.
I Bournemouth, England, indtog supermarkedskæden Tesco de tomme lokaler i en nedlagt kirke og åbnede en lokalafdeling. Foto: Arkiv.
Hvorfor ikke nyde en let anretning i restauranten, som i Kruisherenhotel i Maastricht omgives af mosaikglas. Hotellet er indrettet i et gammelt kloster fra 1500-tallet og rummer både bar, restaurant og overnatningsmuligheder. Foto: Mark C O'Flaherty Denmark
Baren i Kruisherenhotel har, må man formode, fået et make over siden 1500-tallet. I dag er det gamle kloster et eksklusivt hotel. Foto: Mark C O'Flaherty Denmark
'The Church' er blevet en populær bar i Dublin. Det er den gamle St. Mary's Church, der er blevet konverteret til en ny og populær beværtning. Stedet afholder blandt andet koncerter og club-aftener for besøgende. Foto: Screenprint fra hjemmesiden
Den gamle, nedlagte kirke i Vesterø Havn på Læsø er blevet ombygget til et kurcenter, Læsø Kur. Foto: Gerth Hansen Denmark
'Selexyz Dominicanen' er, hvad man kunne kalde, kirkeudgaven af den hollandske Selexyz-boghandel.Boghandlen er indrettet i en over 800 år gammelt dominikanerkirke i Maastricht, Holland. Foto: Emanuele Ciccomartino.
'The Church Brew Works' er et bryggeri og en pub i Pittsburgh. St. John the Baptist Church, som kirken, der lå her før, hed, blev bygget i 1902. Den katolske kirke ophørte med sin kirkefunktion i 1993, og i 1996 åbnede bryggeriet. Foto: Wikimedia Commons
Netherne-on-the-Hill, en lille landsby i Surrey, England, har konverteret den gamle kirke til en svømmehal. Foto: Sigismund von Dobschütz/Wikimedia Commons
Endelig kan man jo også vælge at vente, til kirken tilsander. Her er det den tilsandede kirke i Råbjerg Mile, Skagen. Kirken, som egentlig hed Sct. Laurentii kirke, blev bygget i 1300-tallet. I 1700-tallet blev den offer for 'sandflugten', som gjorde, at menigheden måtte grave sig ind til kirken. I 1795 blev den nedlagt på kongelig ordre. Kirken har siden været en velbesøgt turistattraktion. Foto: Ole Christiansen Denmark