Birgittinerordenen blev grundlagt på en åbenbaring

Birgitta af Vadstena er grundlægger af birgittinerordenen. Her er det maleriet "Sankt Birgitta fortæller om sin ordensregel" af Giovannantonio di Francesco (1492-1544).

Birgitta ønskede en åndelig fordybelse, hvor den troende kommer Gud nærmere ved lydighed og kærlighed til den korsfæstede Kristus, Jomfru Maria og kirken, og hun opfattede sin orden som et led i denne opgave

Da Birgitta af Vadstena (ca. 1303-1373) i året 1344 var blevet enke, tog hun ophold på et cistercienserkloster i Alvastra. Her fik hun en åbenbaring om, at hun skulle oprette en ny klosterorden.

På dette tidspunkt var mange klostre i forfald, og Birgitta ville med sin nye klosterorden lede mennesker til bod, omvendelse og et sandt liv i Gud.

Birgittas orden
Birgitta havde i sin åbenbaring set, at klostrene i hendes orden skulle være dobbeltklostre. Det vil sige, der skulle være 60 nonner og 13 præster, der skulle læse messe og formidle sakramenterne. Nonner og præster skulle naturligvis leve strengt adskilt, og de mødes kun i kirken. Munke og nonner skulle også efterleve klosterløfterne om fattigdom, lydighed og kyskhed.

Ordenen skulle være streng og ren. Der skulle ikke være glødende farver og billeder som i gotikken. Der skulle heller ikke være musikinstrumenter til at ledsage sangen. Præsterne havde også til opgave at prædike for folk uden for klostret, ligesom de begyndte at oversætte Bibelen til svensk.

Paven godkender Birgittas orden
Da Birgitta havde fået åbenbaringen om at oprette en orden, begyndte hun at arbejde på at få ordenen godkendt af paven, og i 1349 flyttede hun til Rom sammen med en kreds af mennesker. Her levede Birgitta et klosterlignende liv sammen med sine husfolk, og i 1370 fik hun pavens godkendelse af sin orden, der havde Augustins regel som udgangspunkt, og ordenens korrekte titel er Ordo Sanctissimi Salvatoris (Den allerhelligste Frelsers Orden).

Birgitta ønskede, at klostret skulle etableres i Vadstena, en borg som hun ejede, og det skete i 1370. Birgitta kom ikke selv til klostret i Vadstena. Hun døde i Rom 1373, hvorefter hendes legeme blev ført til Vadstena.

Birgittas åbenbaringer
Den åbenbaring, Birgitta fik i året 1344 om at oprette en orden, var langt fra den eneste åbenbaring, hun fik i sit liv. Allerede i barndommen havde hun åbenbaringer, hvor hun så Jomfru Maria, den korsfæstede Kristus, engle og helgener, og fra hun var omkring 12 år så hun i sine åbenbaringer også dæmoniske væsener.

I åbenbaringerne er det som regel enten Kristus, Jomfru Maria og en helgen, der taler til Birgitta, og hun ser begivenheder i den åndelige verden.

LÆS OGSÅ: Birgitta af Vadstena - en moderne middelalderkvinde

Åbenbaringerne kom ofte til Birgitta, når hun var i ekstase, og hendes ekstaser var stilfærdige. Som regel sad hun fuldstændig stille, mens hun havde åbenbaringerne. I begyndelsen fortalte hun dem til sin skriftefader, magister Matthias, der var en lærd mand. Han oversatte og nedskrev dem på latin.

Senere var det prior Petrus fra Alvastra kloster, som oversatte og nedskrev hendes åbenbaringer, og sommetider dikterede hun selv på latin. I Rom var det den spanske biskop Alfons, der hjalp hende med at nedskrive åbenbaringerne.

Ordenens udbredelse
Birgittas orden bredte sig til hele Europa, men reformationen medførte et hårdt slag, idet alle ordenens klostre i de nordiske lande blev lukkede og nonnerne måtte flygte. Men ordenen overlevede i andre lande. I 1603 blev klostrene omdannet til enkeltklostre for nonner.

Birgittas datter, Sankt Katarina (ca. 1331-1381), var tæt knyttet til sin mor, som hun efterfulgte i asketisk livsførelse og fattigdom. Da Birgitta var død, fulgte Katarina sin mors kiste fra Rom til Vadstena, hvor de blev modtaget af de munke og nonner, der allerede havde begyndt et klosterliv dér, og Katarina blev deres abbedisse.

Birgittinerordenen har også martyrer: Sankt Richard Reynolds, der i 1435 led martyrdøden i Henrik den VIIIs England, og birgittinernonnerne Marie-Francoise og Anne-Marie, der blev guillotinerede under den franske revolution.

En ny gren af ordenen
I 1911 opstod en ny gren af ordenen. Det var den svenske konvertit, moder Maria Hesselblad (1870-1957), der reformerede ordenen og grundlagde nye klostre. Nonnerne i den nye gren fik for eksempel indtægter ved at oprette små gæstehjem, der var tilknyttet deres klostre. Maria Hesselblad oprettede klostre mange steder i verden blandt andet i Indien og Mexico.

Det hus, hvor Birgitta boede, da hun opholdt sig i Rom, er i dag kloster for birgittinerinder, og der er knyttet et gæstehjem til klostret. Der er i verden i dag omkring 650 birgittinerinder af moder Hesselblads gren.

I Maribo findes et birgittinerkloster, Sankt Birgitta Kloster, hvortil der er knyttet et gæstehjem.

LÆS OGSÅ: Katolske klostre i Danmark

Kilder: Sven Stolpe: Birgitta i Sverige och i Rom. Bokförlaget Legenda A B. 1985. Helgenleksikon. Katolsk Forlag. 1998. www.denstoredanske.dk/

Det hus, hvor Birgitta boede, da hun opholdt sig i Rom, er i dag kloster for Birgittinerinder, og der er knyttet et gæstehjem til klostret. Her er det Sankt Birgitta-kirken og -huset på Piazza Farnese i Rom. Foto: Joana Kruse
Vadstena Klosterkirke. Foto: Christophe Boisvieux
Bedekammeret i Vadstena Kloster med kisten, hvori Birgitta blev fragtet fra Rom i 1373. Foto: Bengt af Geijerstam Bildhuset
Sankt Birgitta, født Birgitta Birgersdottir (1303-1373), er her skulptureret med Jesus-barnet i sine arme. Statuen står i klosteret i Vadstena.
Sankt Birgitta Kloster i Maribo. Pastor Niels Engelbrecht holder morgenmesse kl. 7.30 for birgittinernonnerne i klosterets kapel. Foto: Søren Bidstrup
Den 18. juli 2005 deltog den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, i grundstensnedlægningen til det nye Birgittinerkloster i Maribo. Til at assistere var folkekirkens daværende biskop i Lolland-Falster Stift, Holger Jepsen (i sort). Foto: Claus Hansen
Birgittinerklostret i Mariager i forårsomgivelser. Foto: Gerth Hansen