De 10 vigtigste ting at vide om helligtrekonger

Caroline Wozniacki i action i Hopman Cup i Perth. AFP PHOTO/Tony

De hellige tre kongers tilbedelse af barnet Jesus er et hyppigt motiv i kunsthistorien. Her ses et oliemaleri fra 1674 af den hollandske guldaldermaler Jan de Bray (ca.1627 - April 4, 1697). Bamberg historiske museum i Tyskland. Foto: Wikimedia Commons

Helligtrekongersdag afslutter julen med den velkendte historie om de vise mænd, som fulgte ledestjernen fra Østerland til Jesus i Betlehem

1. Hvornår er det helligtrekonger?
Helligtrekonger markerer slutningen på julen. Det er helligtrekongersdag den 6. januar. Aftenen før er det helligtrekongersaften.

I mange lande kalder man helligtrekongersdag for trettendedagen, fordi det er den trettende dag efter juledag den 25. december.

Den 6. januar er ikke længere en helligdag i Danmark. I folkekirken fejres de hellige tre konger i stedet på helligtrekongers søndag, den første søndag efter nytår.

2. Den bibelske baggrund for helligtrekonger
Historien om de vise mænd findes i Matthæusevangeliet kapitel 2:

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.

De vise mænd opsøger altså først Herodes for at finde den nyfødte konge hos ham. Men der er ikke født nogen kongesøn på Herodes palads. Herodes sender de vise mænd ud for at finde barnet og befaler dem at vende tilbage til Jerusalem og underrette ham, når de ved, hvor barnet befinder sig.

Derefter følger de vise mænd ledestjernen til Betlehem, hvor de finder barnet Jesus og overbringer ham kostbare gaver:

"Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra."

I drømme får de vise mænd en åbenbaring om, at de skal tage direkte hjem til deres eget land og undgå at komme forbi Jerusalem og kong Herodes på hjemvejen.

Da Herodes opdager, at de vise mænd har snydt ham, bliver han rasende og befaler, at alle drengebørn under to år i Betlehem og omegn skal slås ihjel.

Det lykkes Josef at flygte fra Betlehem med Maria og Jesus og på den måde undgå Herodes soldater, men alle tilbageværende små drengebørn må ifølge Matthæusevangeliet lade livet ved den grufulde begivenhed, der er kendt som barnemordet i Betlehem.

LÆS OGSÅ: Julens konflikter: Barnemordet i Betlehem og martyren Stefanus

3. Stjernetydere
De tre vise mænd omtales traditionelt som konger, men i virkeligheden er der ikke bibelsk belæg for at kalde dem det. De har snarere været stjernetydere.

I den oprindelige græske bibeltekst kaldes de vise mænd magere (på græsk mágoi). En mager var en person med særligt kendskab til astrologi og astronomi. På den tid var der ikke noget modsætningsforhold mellem de to discipliner, eftersom studier af stjernerne i det hele taget drejede sig om at tyde og tolke den guddommelige vilje med dem.

4. Hvorfor har traditionen gjort dem til konger?
Selv om Matthæusevangeliet ikke siger noget, at de vise mænd skulle være konger, har man hele vejen gennem historien betegnet dem som sådan.

Dette hænger formentlig sammen med, at de vise mænds besøg hos Jesus er blevet tolket som opfyldelsen af gammeltestamentlige Messiasforjættelser, der fortæller, at konger fra hele verden skal komme for at hylde Israels Gud:

"Konger fra Tarshish og fjerne øer
skal frembære gaver,
Sabas og Sebas konger skal bringe tribut.
Alle konger skal kaste sig ned for ham,
alle folkeslag skal tjene ham." (salme 72)

LÆS OGSÅ: Ti tip til at fejre helligtrekonger

5. Var der tre?
Intet sted i Bibelen står der, at der skulle være lige præcis tre vise mænd.

Tallet tre hænger formentlig sammen med forestillingen om, at de var konger fra hele verden. Dengang kendte man tre verdensdele: Asien, Afrika og Europa, og man forestillede sig altså, at de vise mænd repræsenterede hver sin verdensdel. Af den grund bliver den ene af de tre traditionelt fremstillet farvet afrikansk mand.

6. Hed de Caspar, Melchior og Balthazar?
Ligesom Bibelen ikke fortæller, at der skulle være tale om tre vise mænd, siger den heller ikke noget om deres navne. Historien om, at de skulle hedde Caspar, Melchior og Balthazar, kender man faktisk først fra det 11. århundrede.

7. Helligtrekonger signalerer, at kristendommen er for alle
Der er fyldt meget legendestof på den oprindelige bibelske fortælling om de vise mænd. Der er dog én ting, som binder det hele sammen: nemlig understregningen af, at nogle af de allerførste til at tilbede Jesus ikke var jøder.

Det fik meget stor betydning for den allertidligste kirke. Her var nemlig en fortælling, som gjorde det tydeligt at Det Gamle Testamentes Gud Israels Gud havde sendt sin søn til alle folkeslag, ikke kun til jøderne.

Det er ligeledes væsentligt, at de fornemme stjernetydere med de kostbare gaver sammen med fattige hyrder fra marken var de første besøgende hos Jesus. Det understreger, at kristendommens budskab gælder alle uanset nationalitet, status og rang.

OPSKRIFT: Kage til helligtrekonger

8. Epifanifesten
Helligtrekongersfesten kaldes også epifanifesten efter det græske ord epiphanaia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. På den dag fejrer man, at Jesus blev åbenbaret som hele verdens frelser.

Oprindeligt fejrede man ikke Jesu fødsel adskilt fra epifanifesten. Det var først ved et kirkemøde i 366, at man besluttede at højtideligholde selve fødslen den 25. december.

I de ortodokse kirker fejres julen stadig den 6. januar.

9. Helligtrekongerslys
I Danmark fejres helligtrekonger ofte ved, at man tænder et helligtrekongerslys. Det er enten et lys med tre arme og tre væger en for hver af kongerne - eller tre enkelte lys i en tredelt stage.

I det klassiske helligtrekongerlys med de tre væger var det tidligere skik at støbe lidt krudt ind i lyset ved vægernes samling. Når lysene brændte ned til krudtet, lød der et lille knald, som markerede afslutningen på julen

I Johan Krohns berømte bog "Peters Jul" fra 1870, der giver en fornemmelse af, hvordan det borgerskabet dengang fejrede jul, lyder det i verset om helligtrekonger:

"Her sidder vi ved vort lille bord - og ser, hvordan lysene brænde - når de er slukkede, siger Mor, - at så er julen til ende".

10. Dejlig er den himmel blå
Grundtvigs store salme Dejlig er den himmel blå fra 1810 en af de mest kendte danske julesalmer overhovedet er i virkeligheden en helligtrekongerssalme.

I salmen fortæller Grundtvig historien om de vise mænd fra Østerland, der følger ledestjernen og finder barnet i krybben i Betlehem. Og til sidst gør han den nærværende for menigheden med ordene om, at vi også har en ledestjerne, nemlig guddoms-ordet. Og at også vi, hvis vi følger det ord, kommer til Kristus.

SE OGSÅ: Tekst: Dejlig er den himmel blå (original version)