10 vigtigste ting at vide om kyndelmisse

view over frozen river of Porvoo Finland in misty snowy winterday and sun shining just over the

view over frozen river of Porvoo Finland in misty snowy winterday and sun shining just over the horizon Foto: Colourbox

Den kristne etik og menneskesynet er baseret på, at hvert mennesket er skabt af Gud og er unikt, men ...

Den kristne etik og menneskesynet er baseret på, at hvert mennesket er skabt af Gud og er unikt, men lægevidenskabens udvikling åbner for muligheder, som udfordrer dette, skriver sygeplejerske og teolog Lene Skovmark. Foto: Brian Rasmussen/ Denmark / Scanpix

I gamle dage fejrede man midvinter med lysprocessioner og rigelige mængder af flæsk, pandekager og øl. I dag fejres kyndelmisse blandt andet med lysgudstjenester landet over

1. Kyndel-hva-for-noget?
Kyndelmisse er den danske oversættelse af det latinske ord for lysmesse Candelarum Missa: Candelarum betyder lys og missa betyder messe. Kyndelmisse betyder altså lysmesse og markeres som dagen, hvor halvdelen af vinterhalvåret mellem den 1. november og den 1. maj er gået, nemlig den 2. februar.

2. Marias renselse
I en kristen tradition kaldes kyndelmisse også Marias Renselsesdag. Dagen har fået sin religiøse betydning fra historien om jomfru Maria, der 40 dage efter Jesu fødsel tog ham med i templet. (Læs mere i Lukasevangeliet kapitel 2, vers 22-40.

Ifølge jødisk tradition var kvinden uren i 40 dage efter hun havde født. Efter 40 dage kunne hun tage i templet for at blive renset, og det er derfor, at Maria renselsesdag altid ligger 40 dage efter den 24. december. De første vidnesbyrd om kyndelmissefejringer er fra tiden omkring år 385, hvor man i Jerusalem fejrede Marias renselsesfest 40 dage efter helligtrekongersnat. Denne nat regnede man nemlig dengang for Kristus fødsel.

3. Den gamle Simeon: Jesus er lyset
Ved Marias renselse møder hun ifølge Lukasevangeliet den gamle mand Simeon i templet. Han kalder Jesus for et lys til åbenbaring for hedninge, og det er blandt andet derfor, at Maria renselse fejres med lystænding. Kyndelmisse er altså en markering af Jesu lys i verden såvel som forårets lys i vintermørket.

4. Tonsvis af lys
"I den katolske kirke bliver kyndelmissen fejret med lysprocessioner, hvor man indvier alle de lys, som skal bruges i kirken i løbet af året." Det fortæller Fabrizio Milazzo, der er sognepræst i Sankt Andreas og Sankt Therese Menigheder i Hellerup. Lysprocessionerne for Marias renselse afløste et hedensk ritual for helbredelse af sygdomme.

Netop i februar var der nemlig tradition for at gå omkring i Roms gader med tændte fakler for at rense byen for smitte og ondskab. De lys, der nu blev velsignet i kirken, betragtede man som meget værdifulde, fordi der efter sigende skulle være særligt held ved dem. De blev betragtet som hellige redskaber, der kunne indgå som helbredende ingrediens i alverdens lægemidler.

"Vi velsigner lysene i kirken og fejrer, at Jesus af Simeon blev betegnet som verdens lys i templet. Så går vi med lys i hænderne i procession som et tegn på, at Jesus er verdens lys," fortæller Fabrizio Milazzo.

LÆS OGSÅ: Kyndelmisse og lysskikke i danske kirker

5. Kyndelmissens fester
Kjørmes-gilder er betegnelse for de fester, der tidligere blev holdt på landet for at markere midvinteren.

"I 1800-tallet var kyndelmissen en milepæl, hvor bonden gjorde forrådet op," fortæller Else Marie Kofod, leder af Forsknings- og formidlingsenheden på Dansk Folkemindesamling. Festerne var tit sammenskudsgilder med mad som flæsk, øl og alt det, der egnede sig til opbevaring i tønder.

Landet rundt har kyndelmissemenuen varieret fra flæsk til æbleskiver og andre egnsbestemte lækkerier. Visse steder mente man for eksempel at rigeligt med flæsk kunne modvirke rygsmerter, ligesom det andre steder var godt at spise af julebrødet, fordi det ville hindre hovedpine og hugormebid. Fælles for fejringen af midvinter var, at der blev drukket rigeligt af både øl, brændevin og kaffe, som det sig hør og bør for en rigtig fest.

6. De berømte sange
Midvinter fejres ikke kun med mad og drikke, men også med smukke, melankolske vintersange, der tematiserer den bitre kulde og vinterens barskhed.

Mange kender St. St. Blichers skønne Det er hvidt herude fra 1838, hvor "Kyndelmisse slår sin knude" og Jeppe Aakjærs livlige Sneflokke kommer vrimlende fra 1916, hvor Kjørmes-Knud - kyndelmisse - ankommer i sidste vers.

LÆS OGSÅ: Digte omkring kyndelmisse

7. Halvdelen af forrådet skal være tilbage
Kjørmesknud er en bondejysk omskrivning af kyndelmisse, hvor kjørmes betyder kyndelmisse, og knud betyder knude. Den 2. februar fejrede man altså vinterens knude, den såkaldte midvinter.

Kjørmesfesten var derfor dagen, hvor bondemanden skabte sig et overblik over det resterende forråd. Man skulle ikke have spist for meget, for der skulle være nok til, at både mennesker og dyr kunne overleve den sidste halvdel af vinteren.

8. Vejrvarsler
Utallige traditioner og varsler er knyttet til kyndelmissens knude. Traditionerne var en del af bondesamfundet i 1800-tallet, hvor bonden tog bestik af resten af vinterens forråd.

Frugttræer kunne med fordel piskes med ris for at sikre en god høst, mente man, ligesom rituelle pløjninger skulle bringe held og fyldte lader. Flæsk var vigtigt for at forhindre hunger, og vejret på netop denne dag spåede om forårets komme.

Skulle det for eksempel blæse så kraftigt, at "18 kællinger ikke kunne holde den 19. ved jorden" eller "hvis lærken høres første gang til Kyndelmissedag," ville lunere tider snart være på vej.

9. Struensees forbud
Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag i 1770 under Struensees helligdagsreform, der lugede ud i kalenderens mange højtider. Alligevel står der stadig kyndelmisse ud for den 2. februar i mange kalendere - også selvom supermarkeder og fyldte kummefrysere i dag holder den værste hungersnød fra døren. Selvom kyndelmisse ikke længere er et spørgsmål om overlevelse, forråd og flæsk, er der i dag blevet populært, at holde gamle traditioner i hævd.

"Vi oplever et stigende antal forespørgsler omkring kyndelmisse. Jeg ved ikke hvor mange, der reelt fejrer kyndelmisse, men der er en klar tendens til, at flere og flere kalenderfester har fremgang," siger Else Marie Kofod.

10. Moderne kyndelmisse
Kirker landet over genopliver kyndelmissegudstjenesten, der fejres med masser af lys og moderne sammenskudsgilder.

I København sælger konditoriet La Glace marcipanæbler på kyndelmisse, fordi et gammelt varsel foreskrev, at hvis man kunne finde et godt æble i sit forråd midt på vinteren, ville man holde sig sund resten af året.

På Fejø er det for eksempel kutyme at spise pandekager og tænde lys. Til disse fejringer medbringer alle en lækker ingrediens at komme i kyndelmissepandekagerne samt et stearinlys. Værterne sørger for pandekagebagningen, og på den måde kan kyndelmisse blive en overkommelig hverdagsfest med selskab, lys og måske et lille pandekagekapløb.

Her finder du en liste over kyndelmissefejringer i dit lokalområde: kirku.dk.

Kilder til denne artikel:
wikipedia.dk
kristendom.dk
historie-online.dk
videnskab.dk
fokkekirken.dk
denstoredanske.dk
kyndesmisse.dk
bibelselskabet.dk
stubbekoebing-maglebraende.dk