Den kongelige døbefont er bærbar
Danmarks kongelige er siden 1671 blevet døbt i samme døbefont men i forskellige kirker. Den kongelige døbefont er nemlig mobil
Den kongelige tvillingedåb står for døren. Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary kan, som de stolte forældre, i dag endelig offentliggøre navnene på de to nye medlemmer af kongehuset.
En kongelig dåb foregår ikke nødvendigvis i den samme kirke hver gang. For eksempel blev Prins Christian døbt i Christiansborg Slotskirke ligesom prins Christian X blev det i 1870, mens Isabella blev døbt i Fredensborg Slotskirke ligesom prins Nikolai. Og i dag skal de to tvillinger døbes i Holmens kirke, ligesom deres far, kronprinsen, blev det i 1968.
LÆS OGSÅ: Når dåben bliver kongelig
Men selvom valget af kirke kan skifte afhængig af kongebarnets forældre, er der noget der aldrig skiftes ud ved en kongelig dåb: Døbefonten og dåbssættet. Døbefonten og dåbssættet er nemlig det samme, som kongehuset har brugt siden Frederik IV's dåb i 1671.
Døbefonten
Døbefonten er udført af de to guldsmede, Gödert Bodtstede og Christian Mundt II, i Hamburg omkring år 1660. Den er lavet af massivt sølv der er delvist forgyldt. Bunden er dekoreret med et billede af Johannes Døberen, som døber Jesus i Jordan-floden. Og fordi fonten skal transporteres rundt, er den ikke særlig stor.
Dåbssættet
Dåbssættet er udført i massivt guld og består af et dåbsfad, en kande til dåbsvand og to lysestager. Sættet er lavet af guldsmeden Hinrich Lambrecht II, og er ligesom døbefonten også fra Hamburg. Men i modsætning til døbefonten er dåbssættet ikke udsmykket med religiøse billeder. I stedet er de fire årstider afbilledet, hvilket kunne tyde på, at det i første omgang slet ikke har været beregnet til dåb. Man mener faktisk at sættet oprindeligt har fungeret som et toiletgarniture.
Symbolsk markering af den kongelige arveret
Med etableringen af det enevældige monarki i 1660, blev monarkiet gjort arveligt. Derfor har døbefonten også en særlig symbolsk betydning, idet en dåb i den kongelige døbefont markerer, at den døbte fremover vil indgå blandt de arveberettigede.
I forlængelse af denne symbolske markering blev hvert enkelt barns navn også indgraveret på dåbsfadets underside, indtil man i 1795 stoppede traditionen. Traditionen ophørte højst sandsynligt blot på grund af pladsmangel på dåbsfadets bagside.
LÆS OGSÅ: Royal dåb gennem tiden
Hvis man efter tvillingernes dåb i dag selv skulle få lyst til at se den kongelige døbefont , er den til dagligt udstillet i Riddersalen på Rosenborg Slot. Dåbssættet kan også ses på Rosenborg i skatkammeret, hvor det står side om side med de kongelige kronjuveler og andre kostbare skatte. Tidligere blev fonten transporteret i en særlig transportkasse, der nu er så medtaget af tidens tand, at den ikke længere er i brug. Den udstilles dog lejlighedsvis på Rosenborg.