Den stille uge - ugen op til påskedag

Traditionelt har man kaldt ugen op til påskedag den stille uge, den hellige uge, den store uge - eller dimmelugen

Den stille uge er en gammel betegnelse for den sidste uge inden påske, og den blev i århundreder betragtet som årets mest hellige uge, der kulminerede med Jesu korsfæstelse langfredag og efterfølgende opstandelse påskedag.

Bøn og stilhed

Tiden fra fastelavn og til påske var traditionelt en lang forberedelses- og fastetid, der sluttede med den stille uge, som startede med Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag og kulminerede med Jesu død på korset langfredag, inden det var tid til genopstandelse og glædesfest påskedag, siger folkemindeforsker og leder af Dansk Folkemindesamling Else Marie Kofod.

Det var en uge, hvor man ikke fornøjede sig. Det var i stedet fokus på Jesus sidste dage fra indtoget i Jerusalem over nadverens indstiftelse til forhøret, dommen, korsfæstelsen og døden, og især langfredag var en stille dag, hvor der langt op i vor tid var lukket alle vegne, mens flagene hang på halv stang.

Det er flagene stadig langfredag, men efterhånden begyndte samfundet at åbne sig mere og mere i den stille uge og i dag holder flere butikker, cafeer, biografer og flere andre steder åbne, også langfredag.

Ja, for havecentre, byggemarkeder og lignende er den stille uge ofte snarere en af årets travleste uger, da mange bruger helligdagene til at ordne hus og have.

Dimmelugen, den hellige uge eller den store uge

Et andet navn for den stille uge er ifølge Else Marie Kofod dimmelugen, fordi klokkerne i denne uge dimlede det vil sige, at de ikke klingede så klart og stærkt, som de plejede, da man brugte træ-knebler i stedet for eller viklede klæde om de almindelige knebler, hvilket gav en meget dæmpet og blid lyd.

Andre betegnelser for ugen er: Den hellige uge eller den store uge.
Og så er det vigtigt at slå fast, at ugens navn ikke er påskeugen. For påske bliver det først påskedag.

Den stille uges gudstjenester

Den stille uge er i folkekirkenpræget af gudstjenester og højmesser både palmesøndag, skærtorsdag og langfredag samt i nogle kirker også koncerter, typisk med passionsmusik.

Nogle steder gøres der noget ekstra ud af højmessen palmesøndag, hvor der for eksempel er palmeblade i kirkerummet eller måske et æsel uden for kirken.

Skærtorsdag fejres mange steder med en decideret måltidsgudstjeneste, hvor menigheden spiser et rigtigt måltid sammen for at fejre nadverens indstiftelse.

Langfredag er Jesu dødsdag og har altid været årets strengeste fastedag, hvor dugen er taget af alterbordet og alterlysene ikke tændes, medmindre der er nadver. I mange kirker prædikes der heller ikke, i stedet læser præsten hele Jesu lidelseshistorie. Salmer og kirkemusik kan også indgå på en særlig måde i liturgien og i formidlingen af påskens begivenheder.

Den katolske kirke har messer på de samme dage, som folkekirken har højmesser og gudstjenester, men den katolske kirke har derudover en speciel oliemesse om tirsdagen i den stille uge, hvor biskoppen indvier de olier, som de katolske præster bruger i løbet af året til salvelse af døbte, firmede og syge.

Den stille uge i nutiden og salmerne

Leif Holmstrøm, der er flyverprovst og præst ved Viborg Domkirke, holder foredrag om den stille uge, som jo slet ikke er så stille mere. Han tror heller ikke på, at den stille uge nogensinde igen bliver, som den var.

"Vi lever i en anden tid, hvor alt har åbent, og samfundet er i gang hele tiden. Dagene er på den måde ens alle sammen, og vi er online med mobiler, Facebook og alt det andet. Og derfor vil det også virke mærkeligt på de fleste, hvis en hel uge lige pludselig skulle til at være helt anderledes end resten af året. At nogen så måske godt kan finde på at trække stikket ud i påsken er en anden sag. Det er i øvrigt det samme behov for pause, der får folk til at gå pilgrimsvandring", siger han.

Leif Holmstrøm har til foredraget om den stille uge fundet en salme per dag, som synges under foredraget.

"Vi starter med at høre om palmesøndag og synge 'Gør døren høj', fordi der er så meget fest over den og fordi det gør forskellen endnu større mellem palmesøndags indtog og fest til de begivenheder, som kommer senere", forklarer han og fortsætter:

"Så er der en enkelt salme til dagene imellem palmesøndag og skærtorsdag, hvor det jo er faste endnu. Det er 'Hil dig, frelser og forsoner', fordi den taler til os alle sammen om vores frelse. Skærtorsdag er det 'O, glædelig dag', hvor man hører om, hvordan Jesus giver sig for os. Langfredag er det 'Gak under Jesus kors at stå', alle 16 vers".

Leif Holmstrøm forklarer:

"Det er mange vers, men i hvert vers er der et kors, et ønske om at frelsen må gælde os alle sammen og et håb. Vi lades ikke tilbage helt uden lys i mørket".

"Påskelørdag skal der synges 'Der venter bag langfredags nat', påskedag 'Krist stod op af døde' og 2. påskedag 'Påskeblomst, hvad vil du her'.