Indføring

Derfor fejrer vi mortensaften

Martin af Tours malet af Simone Martini (1280/85-1344). Detalje fra en freske i S.Francesco-kirken i Assisi.

Der er tradition for at spise gås eller and på mortensaften den 10. november. Det er til minde om biskoppen Martin af Tours, som gemte sig blandt gæs for at undgå at blive biskop

Mange danskere fejrer mortensaften med at spise gås eller and. Det sker aftenen før mortensdag den 11. november. Den Morten, som vi fejrer, hed oprindeligt Martin og var biskop af Tours.

Hvem var Martin af Tours?

Martin af Tours levede i 300-tallet i Romerriget, som dengang også omfattede det nuværende Ungarn, hvor han blev født omkring år 336 af romerske forældre.

Som 15-årig meldte han sig til den romerske hær, og han endte i Gallien, hvor rygtet om ham snart begyndte at florere. Han havde et varmt hjerte for de fattige, kunne helbrede syge og opvække de døde. Han blev kendt som en hellig mand.

Den mest kendte af historierne om ham handler om dengang, han så en tigger i stor nød sidde ved byporten til den franske by Amiens. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten så han i en drøm den opstandne Jesus med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren.

Kort efter forlod Martin hæren og blev munk som cirka tyveårig. Han vendte tilbage til Ungarn for at forsøge at gøre sine landsmænd kristne, men historien fortæller, at han kun fik omvendt sin mor. Han blev forfulgt og fordrevet tilbage til Gallien, hvor han slog sig ned i et kloster i Portiers. Her levede han fromt og roligt, og igen fik han ry af at være en god og hellig mand.

Ville ikke være biskop

Han fik et så godt ry, at befolkningen i Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i. Da byens indbyggere kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Gæssene brød sig ikke om besøget, og de skræppede op og afslørede derved Martin, der blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som biskop over byen.

Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over de åbenmundede gæs.

Martin, som også blev kaldt "Galliens apostel", døde i Candes i Frankrig den 8. november 397 og begravet i Tours den 11. november. Over hans grav blev der bygget en stor kirke, og han blev senere helgenkåret. Hans dødsdag blev hans helgendag, Sankt Martins Dag, og den fejres stadig i hele Europa.

Festaften i Danmark

I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616, altså længe efter Reformationen i 1536. Helgenfesten overlevede denne med det nye danske navn Morten Bisp. Dette kan skyldes, at november var oplagt til fest, da slagtetiden var en af de få gange, man spiste fersk kød, da det meste ellers blev nedsaltet.

I Danmark spiser vi traditionelt gåse- eller andesteg mortensaften. Der findes belæg for, at vi allerede gjorde det i middelalderen. Selvom gæs var almindelige hos mange bønder indtil 1800-tallet, var deres kød en mere eksklusiv spise, fortæller Bettina Buhl fra Dansk Landbrugsmuseum til TV2. Derfor valgte bønder fra mindre gårde at sælge deres gæs fremfor selv at spise dem, og derfor begyndte man også at spise andre fjerkræ i stedet for gæs.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet 10. november 2009. Den er senest redigeret den 12. november 2019.