Disciplenes rolle i evangelierne
Disciplene spiller en stor rolle i Det Nye Testamente. Men hvilken betydning har de i evangelierne, og hvorfor fremstilles de ofte så uforstående over for Jesu lære?
Jesus havde 12 disciple, som fulgte ham tæt.
Nogle af disciplene har dog en mere fremtrædende rolle end de andre, det er Jakob, Peter (Simon), Johannes og Andreas. I alle fire evangelier fortælles det, hvordan disse fire første disciple kaldes til at følge Jesus. Det kan man læse om i Matthæusevangeliet 4,18-22 og i Markusevangeliet 1,16-20.
Det beskrives i Markusevangeliet 3,13-19 hvordan Jesus udvælger de 12 disciple, der skal være tæt på ham, og hvad deres rolle er. Der står i tekststedet, at Jesus kaldte dem apostle, for at de skulle være sammen med ham, og for at han kunne sende dem ud for at prædike, og de fik magt til at uddrive dæmoner. Det vil sige, at de på mange måder kan være stedfortrædere for Jesus.
Der har været flere end de 12 disciple, hvilket fortælles andre steder, blandt andet i Lukasevangeliet 10, 1-12, hvor det fortælles om udsendelse af 72.
At der netop er tolv disciple i inderkredsen omkring Jesus, er ikke tilfældigt. Det har en symbolsk betydning, fordi Israel ifølge Det Gamle Testamente havde tolv stammer.
De fire disciple tæt på Jesus
De fire disciple, som optræder oftere end de resterende i evangelierne, er ofte sammen med Jesus, når der sker noget vigtigt. Dette ses for eksempel i Markusevangeliet 5.37, hvor det kun er Peter, Jakob og Johannes, der overværer, at Jesus vækker en lille pige fra døden.
Det er også kun disse tre-fire personer, der er tilstede ved forklarelsen på bjerget i Markusevangeliet 9,2, og ved Jesu sjælekamp i Getsemane, Markusevangeliet 14,32-42. Her er Jesus bange for, hvad der videre skal ske med ham, og han beder Peter, Jakob og Johannes om at holde vagt for ham.
De har lige som de resterende 12 disciple fået magt til at uddrive dæmoner og på den måde hjælpe Jesu med at rejse rundt og udbrede budskabet om ham.
Simon Peter og Andreas
Peter (Simon) og hans bror Andreas er de første, der kaldes til at følge Jesus. Ifølge Markusevangeliet 1,16 er de fiskere, som står og fiskede langs Galilæas Sø, da Jesus kommer forbi og beder dem om at følge ham. De smider straks fiskenettet og følger med.
Navnet Peter kommer af det græske ord for klippe og var et tilnavn, som Jesus gav Simon. Peter er på mange måder den ledende blandt disciplene, blandt andet fordi han er den første, der vidner om Jesu opstandelse i Lukasevangeliet 24,34. Han er ofte den, der taler på vegne af alle disciplene. Peter er også kendt for sin fornægtelse af Jesus tre gange i ypperstepræstens gård, Markusevangeliet 14,66.
I de tidlige menigheder har Peter også haft en fremtrædende lederrolle især i Jerusalem ifølge Apostlenes Gerninger 1-12. Peter var den første, der døbte en hedning.
Andreas spiller en mindre rolle i evanglierne, og han er ikke portrætteret så tydeligt som Peter.
Jakob og Johannes
Jakob og Johannes, begge sønner af Zebedæus, er også fiskere.
De er begge med til at grundlægge de kristne urmeningheder efter Jesu død sammen med Peter og Paulus.
Den kirkelige kunst afspejler ofte Johannes' meget nære forfhold til Jesus, og når han afbilledes som evangelist, er ørnen hans symbol.
Hvorfor fremstilles de så uforstående?
Forskere har diskuteret, hvorfor disciplene ofte i evangelierne fremstilles meget uforstående over for Jesu lære og undere. Der sker flere gange, at selvom Jesus før har bevist, at han kan udvirke mirakler, tror disciplene ikke rigtigt på ham.
Dette sker for eksempel i bespisningsscenerne, blandt andet i Lukasevangeliet 9,10-17, hvor Jesus bespiser fem tusind mennesker med kun fem brød og to fisk, og alle bliver mætte. Disciplene overværer dette og ser, at det kan lade sig gøre.
Samme situation gentager sig i Markusevangeliet 8,1-10. Her er der fire tusind mennesker samlet, og Jesus beder disciplene om at give dem noget brød, så de kan blive mætte. Men disciplene forstår slet ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre, selvom de allerede har overværet det en gang før, at meget lidt mad med Jesu hjælp kan brødføde mange.
Nogle forskere, for eksempel Joseph Tyson, mener, at disciplene fremstilles så uvidende og uforstående, fordi de skal repræsentere læseren, den kristne tilhænger. Når de kristne i samtiden læste evangelierne, kunne de se, at selv de, der var tæt på Jesus og fulgte ham gennem alt, ikke altid kunne forstå alt, hvad der foregik, og at også de havde svært ved at fatte, hvad Jesus egentlig kunne udrette af mirakler.
På den måde kan læserne identificere sig med disciplene, og dermed lære gennem evangelierne, hvordan Jesu mirakler skulle forstås. Idet Jesu belærer disciplene, forklarer han samtidig læserne den rigtige forståelse af sin forkyndelse.
Hvorfor er disciplene vigtige?
Disciplene er vigtige i evangelierne, fordi det ofte er dem, der overværer Jesu undere og mirakler, og som derfor er dem, der kan sprede hans budskab.
Når disciplene ikke altid forstår Jesus og hans plan, er det også et vigtigt pædagogisk redskab, som dermed er indlejret i evangelierne. Jesus ved selv, at han bliver nødt til at lide voldsomt og siden dø, for at hans liv skal give mening, og for at han kan opfylde rollen som Guds søn. Og idet disciplene ikke forstår det, ligesom mange af samtidens tilhængere af Jesus nok havde svært ved at forstå det, giver det Jesus mulighed for at forklare og belære om, at lidelsen er nødvendig.
Disciplene skal også lide
Da Jesus første gang forudsiger sin egen lidelseshistorie, reagerer Peter på disciplenes vegne i Markusevangeliet i 8.31-33, og begynder at irettesætte Jesus. Peter og de andre kan simpelthen ikke se nødvendigheden af, at det skal ende sådan. De kan ikke forstå den højere mening med Jesu liv, og Jesus kalder ligefrem Peter for Satan, idet han siger Vig bag mig, Satan! For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil(8,33). Det understreger, at det er Guds vilje, Jesus skal efterleve, og ikke folkets ønske om en kongelig messias, der kan redde dem.
Men der er også store krav til at være discipel. De første disciple, der blev kaldet til at følge Jesus, forlod deres familie og hjem. Disciplene og Jesus udgør en ny familie. Dette siger Jesus allerede i Markusevangeliet 3,31-34, hvor han sender sin egen familie væk og forklarer, at han allerede er sammen med sin rigtige familie, disciplene.