Dronningen og forholdet til folkekirken

Dronning Margrethe ledsages her af domprovst Anders Gadegaard op ad kirkegulvet på vej til bispevielse i København, hvor Peter Skov-Jakobsen blev Københavns nye biskop den 30. august 2009.

Dronning Margrethe ledsages her af domprovst Anders Gadegaard op ad kirkegulvet på vej til bispevielse i København, hvor Peter Skov-Jakobsen blev Københavns nye biskop den 30. august 2009. Foto: Keld Navntoft / Scanpix

Kilder

Til denne artikel er der hentet information fra:

Kongehuset, sognepræst ved Garnisonskirken Claus Oldenburg, DR, Bibelselskabet,  Folkekirken.dk, Folketinget og Kristeligt Dagblad.

Dronning Margrethe II er sammen med folketinget folkekirkens øverste myndighed. Få indblik i dronningens professionelle og private forhold til folkekirken

Danmarks dronning, Margrethe II fylder 70 år fredag den 16. april 2010. Det vil blive fejret over hele landet. I den anledning bringer kristendom.dk et overblik over dronningens forhold til folkekirke og kristendom.

LÆS OGSÅ: TEMA: Dronningen og troen

Dronningen er folkekirkens overhoved
Som Danmarks statsoverhoved er dronningen forpligtet til ifølge Grundlovens §6 at være medlem af folkekirken, og sammen med folketinget udgør hun også kirkens øverste myndighed, men hun er ikke kirkens overhoved.

Ifølge Grundloven er det strengt taget også kun monarken, der skal være medlem af folkekirken, men i dag er det sådan, at alle medlemmer af den danske kongelige familie er medlem af folkekirken.

De tilgiftede prinsgemalen, kronprinsesse Mary og prinsesse Marie er alle konverteret, hvorimod dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim alle er døbt og konfirmeret i folkekirken.

En del af dronningens professionelle kirkelige virke i følge Grundlovens bestemmelser er på foranledning af kirkeministeren at udnævne nye biskopper samt være til stede ved store begivenheder i folkekirken som for eksempel til bispevielser. Det er også dronningens opgave at autorisere, altså godkende, Bibelen, Den Danske Salmebog og andre tekster til brug i folkekirken, samt diverse ritualer og liturgier.

Hun er således også protektor for såvel Det Danske Bibelselskab som Det Kgl. Vajsenhus.

Troen er det faste holdepunkt
Men dronningens personlige interesse for kirke og kristendom er også stor. Hun kan for eksempel mange salmer udenad.

Op til sin 60 års-fødselsdag for ti år siden udtalte hun:

- Den kristne tro er blevet kernen i mig, selvom jeg ikke er noget særligt fromt gemyt af den grund. Men det er blevet så væsentligt for mig, at jeg ikke kan regne det væk. Troen er mit faste holdepunkt, når tingene ellers kan vælte lidt om ørene på én. Det gælder stadigvæk.

Dronningens kunst i folkekirken
Også på det kunstneriske område har dronningen bidraget til folkekirken.

Hun har således broderet messehageler til adskillige kirker, blandt andet Fredensborg Slotskirke og Århus Domkirke samt bispekåber til Helsingør Stift og Viborg Stift. Hun har også lavet det meget omtalte antependium, en alterbordsbeklædning, til Roskilde Domkirke.

Dronningen til højmesse i sin sognekirke
Dronningens og dermed hele Amalienborgs - sognekirke er Garnisonskirken. Og her er hun igennem mange år ofte kommet til højmesse om søndagen, når hun er på Amalienborg.

Så sidder hun som et almindeligt sognebarn på kirkebænken og deltager i nadveren på lige fod med alle andre, lyder meldingen fra Garnisonskirken.

For at dronningen kan lide at gå til gudstjeneste, også uden for de kirkelige og personlige højtider, er en kendt sag.

Forholdet mellem Dronningen, stat og kirke
Dronningens valgsprog er "Guds Hjælp, Folkets Kærlighed, Danmarks Styrke". Dronningen har også udtalt følgende med direkte henvisning til Gud:

- Jeg var klar over, at min gerning som Danmarks dronning ikke var noget, som jeg kunne klare alene. Her må noget til, som intet menneske kan give, uanset hvor nært det end står dig, og uanset hvor meget du end stoler på det.

I Annelise Bistrups erindringsbog Margrethe fra 2005 luftede Majestæten også en bekymring for en afkristning af Danmark, hvis kirke og stat bliver adskilt.

Debatten om kirke og stat er der. Og der er nogle, der skubber vældigt på. Men jeg tror, at den danske folkekirkemenighed er så træg en masse, at man vil få svært ved at gennemføre en så drastisk omvæltning, udtaler dronningen i bogen.

LÆS OGSÅ: TEMA: Dronningen og troen

Dorte J. Thorsen 

Født 1969. Cand.scient. i kulturgeografi fra Københavns Universitet fra 1995. Siden 1998 beskæftiget som freelancejournalist for flere forskellige danske medier, både trykte og elektroniske. Derudover ansvarlig for en række PR-aktiviteter samt udvikler af flere hjemmesider, blandt andet Vor Frelsers Kirkes hjemmeside. Dækker på Kristendom.dk især emner som højtider, traditioner, etik, moral og psykologi

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.