Fem berømte kys i Bibelen

En hjemløs sover uden for Bank of Greece Athen i sidste

En hjemløs sover uden for Bank of Greece Athen i sidste uge. Scanpix

En af de afgørende begivenheder i påsken er det forræderiske Judas-kys, som førte til anholdelsen af Jesus og senere korsfæstelsen. Læs her om fem berømte kys i Bibelen

En af de mest afgørende hændelser, der har ledt til det, vi kender som den kristne påske, er det berømte Judaskys. Judas tegn til ypperstepræsterne, som førte til, at Jesus blev anholdt og siden korsfæstet, er kendt af de fleste og er endda blevet til et begreb et Judaskys.

Men dette kys er ikke det eneste i Bibelen. Her ser vi nærmere på fem berømte bibelske kys med forskellig betydning.

1. Judaskysset et forræderisk kys
Det måske mest berømte kys i Bibelen er det kys, som disciplen Judas gav Jesus i Getsemane Have. Det Nye Testamente beskriver, hvordan Jesus og hans tolv disciple kom til Jerusalem for at fejre påske. I byen var der mange, som ikke brød sig om Jesu fremfærd og popularitet, og derfor var man interesseret i at pågribe ham.

Judas så sit snit til at forråde Jesus, og han fik derfor sølvmønter af ypperstepræsterne, mod at han med et kys som tegn ville vise, hvem Jesus var. Jesus kendte sin skæbne, da Judas mødte ham i haven og gav ham det afgørende kys.

Da Jesus blev dømt til korsfæstelse, forstod Judas, hvad han havde gjort og ønskede at give sølvmønterne tilbage. Men ypperstepræsterne ville ikke tage imod dem, og Judas endte med at hænge sig af skam over, hvad han havde gjort.

Judas har, på grund af det forræderiske kys, været en upopulær bibelsk karakter, og Judaskysset er blevet et begreb, der betegner forræderi fra uventet kant. Men i 1970erne fandt man i den egyptiske ørken Judasevangeliet, som angiveligt stammer fra 300-tallet, og som udtrykker et andet syn på sagen. Her skildres Judas ikke som forræderen men den eneste, som rent faktisk kendte til Jesu plan og skæbne, og som derfor sørgede for, at planen blev fuldført. Og budskabet er jo til at forstå uden Jesu død ingen frelse for menneskeheden.

LÆS OGSÅ: Portræt af Judas Iskariot

2. Jakob kysser Isak og tager sin brors velsignelse
Abraham, Isak og Jakob. Den patriarkalske arvefølge i Det Gamle Testamente lyder helt mundret, men faktisk skulle den slet ikke have lydt, som den gør.

Isak fik to tvillingesønner Esau og Jakob. Esau blev født først, men i Første Mosebog fortælles det, hvordan Jakob kom ud med hånden om Esaus hæl, og Jakob har altså ganske bogstaveligt talt været lige i hælene på sin bror. Da Isak blev gammel og skulle give arvefølgen videre, ville han velsigne sin førstefødte, Esau og på den måde gøre ham til den nye patriark for Guds folk. Han bad derfor Esau fange et dyr og tilberede et måltid af det, og derefter ville Isak velsigne ham.

Men Isaks kone, Rebekka, overhørte samtalen, og hun, der havde en forkærlighed for den yngre søn, Jakob, hjalp ham med at tilberede et måltid og klæde sig i Esaus tøj. Jakob snød derfor sin blinde far; Isak spiste måltidet, bad Jakob om et kys og velsignede ham. I Første Mosebog, kapitel 27 står der:

Folkeslag skal trælle for dig, folk skal kaste sig ned for dig; du skal være hersker over dine brødre, din mors sønner skal kaste sig ned for dig.

Esau vendte uanende tilbage og mødte sin far, som indså, hvad der var sket. Isak måtte fortvivlet fortælle Esau, at han allerede havde givet sin velsignelse bort, og at Esau nu var dømt til at trælle for sin bror.
Her bliver kysset en besegling på den velsignelse, som er uigenkaldelig, og som derfor følger Jakobs slægt og ikke Esaus.

LÆS OGSÅ: Hvad er en velsignelse

3. Den fortabte søn nådens og tilgivelsens kys
Lukasevangeliets kapitel 15 bringer Jesu lignelse om den fortabte søn. En mand havde to sønner, og den yngste bad sin far om den arv, der tilkom ham. Derpå forlod han sit hjem og gik ud og festede penge op. Han kom derfor hurtigt i nød og måtte arbejde som svinedreng, hvor han levede af svinenes foder.

Nu kom han i tanker om, at hvis han blot kunne få hyre som daglejer ved sin far, så ville han da i det mindste leve bedre end i en svinesti. Brødebetynget vendte han tilbage til sit hjem og angrede over for sin far:

Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn.

Men faderen var ikke sur han kyssede sin søn og beordrede fedekalven slagtet, for nu skulle der festes. Den ældste søn, som var blevet hjemme og havde overholdt alle sin fars bud, var vred overfor faderens mildhed mod den ansvarsløse bror, men faderen fortalte ham, at han burde feste. For faderens yngste søn havde været død men var nu levende, havde været fortabt men var nu fundet.

Faderens måske uforståelige opførsel er i kristen kontekst blevet sidestillet med Guds betingelsesløse kærlighed over for mennesker. Lignelsen er derfor et udtryk for Guds nåde, der viser sig ved, at han tilgiver selv de, som vælger fortabelsen men som ender med at søge tilbage til Gud. Kysset i lignelsen her er et udtryk for den nåde og tilgivelse, som er gennemgående i Det Nye Testamente.

4. Paulus breve hellige kys mellem tidlige kristne
Apostlen Paulus er kendt for 13 breve i Det Nye Testamente. Brevene falder efter Jesu død og i opstandelse og i forbindelse med de første kristne menigheder. Paulus sendte brevene ud til menighederne, som også udvekslede dem med hinanden, og brevene var ment til at blive læst op ved gudstjenester.

Det er ikke konkrete trosforhold, som Paulus skriver om i sine breve men først og fremmest menighedernes indre samliv. De første kristne menigheder var under stort pres udefra blandt andet fra romerne og Paulus var optaget af at sikre enheden i menighederne.

Blandt Paulus formaninger ser man i flere af brevene, for eksempel i Korintherbrevene, denne: Hils hinanden med helligt kys!

Paulus opfordrede de kristne til at gifte sig og holde sex inden for rammerne af ægteskabet. Derfor er det hellige kys ikke seksuelt eller romantisk, men det skal måske nærmere forstås som et udtryk for sammenhængskraft. Et kys er et udtryk for kærlighed, og det er den hellige kærlighed, der skal sikre enheden i de sårbare tidlige menigheder. Samtidig kan kysset også være et udtryk for en identitetsdannelse mellem de kristne for det er kun dem, der er med i fællesskabet, som må kysse og blive kysset.


Læs her om en kyssesekt, der opstod på Mors i 1700-tallet på baggrund af Paulus formaning: Kristne kys på Mors

5. Højsangen det erotiske kys
Højsangen er en af visdomsbøgerne i Det Gamle Testamente, og den er en samling kærlighedsdigte i en vekselsang mellem den vise Kong Salomon og kvinden Shulamit (Salomons pige).

Højsangen er interessant, fordi det er den eneste bog i Bibelen, som ikke nævner Gud, og dens atmosfære er gennemgående sanselig og erotisk. For eksempel lyder det:

Ville han blot give mig kys af sin mund! Din elskov er dejligere end vin, dejligere end dine salvers duft.

I modsætning til Paulus hellige kys er denne type kys af den romantiske og erotiske karakter, og det kan undre, hvorfor Højsangen er blevet inddraget i den bibelske kanon. Bogens berettigelse skal findes ved, at man har tolket kærlighedsdigtene som et udtryk for det inderlige kærlighedsforhold mellem Gud og folket Israel, og det erotiske kys bliver på den måde et billede på noget andet, end hvad det ved første øjekast udtrykker.

LÆS OGSÅ: Ti kærlighedscitater fra Højsangen