Grundtvig blev konfirmeret i Thyregod

Thyregod Kirke - her blev salmedigteren N.F.S. Grundtvig konfirmeret i 1798. Foto: Wikimedia Commons

N.F.S. Grundtvig blev konfirmeret og boede seks år i Thyregod, som er rammen om årets DR-julekalender Pagten

DR genudsender i øjeblikket julekalenderen Pagten, der har dansk åndslivs kæmpe, den store salmedigter og teolog N.F.S. Grundtvigs tanker om den enkeltes ansvar over for fællesskabet som omdrejningspunkt.

Julekalenderen foregår i den jyske by Thyregod, hvor Grundtvig tilbragte en stor del af sin barndom.

Hjemmefra som 9-årig
Grundtvig blev født i Udby på Sjælland og boede de første ni år sammen med sine forældre og søskende i Udby Præstegård. Men så skulle han opdrages, som det hed.

I 1792 flyttede den da kun 9-årige N.F.S. Grundtvig derfor til Thyregod i Jylland, hvor han de næste seks år boede i Thyregodlund Præstegård hos sognepræst Laurids Feld, som blev hans lærer og opdrager.

Samme Laurids Feld havde tidligere været huslærer for to af Grundtvigs brødre og var også en ven af Grundtvigs far og havde de samme holdninger som denne, især i forståelsen af kristendommen.

Konfirmation i Thyregod
Så hos ham - tæt på Gudenåens udspring - boede Grundtvig, der også blev konfirmeret i Thyregod Kirke, hvor der den dag i dag er opsat en mindeplade (se billedserien ovenfor), hvor man kan læse følgende:

I denne kirke
bekræftede salmedigteren
N.F.S. Grundtvig
sin daabspagt 15. april 1798

Kort tid derefter rejste den da 15-årige Grundtvig til Aarhus for at gå på katedralskole, og han bosatte sig ikke mere i Thyregod.

Hvor stor betydning opholdet i Thyregod fik for Grundtvig, kan man ikke sige noget præcist om. Men da han kun besøgte forældrene på Sjælland en gang om året, må påvirkningen fra Laurids Feld og Thyregod have været mærkbar på den følsomme dreng.

Sølv-tiden
Selv kaldte Grundtvig senere årene i Thyregod for sin sølv-tid, mens årene i Udby på Sjælland var guld-tiden.

I flere af Grundtvigs digte kan man også i beskrivelsen af natur, geografi og mennesker se inspirationen fra Thyregod-Vester-sogne.

Mest markant ses det i sangen Der er et land så kosteligt alt under Nørrelide, som er nr. 186 i Højskolesangbogens 17. udgave. Sangen er ikke med i den nye og 18. udgave af Højskolesangbogen.

I "Der er et land så kosteligt alt under Nørrelide" møder man udover den store hede også de små bække i præstegårdshaven og på engene, der snor sig ud på deres vej til Skjern å. Man hører også om flere navngivne vandmøller, der maler rugen, nemlig Vester Mølle og Hastrup Mølle.

Der er også præstens søster, som bruger tørt hedelyng til at fyre op i den store bageovn med. Og til storstuens brændeovn og skolestuens bilæggerovn skærer man klyne, altså hedetørv.

Endelig er der hjejlerne fra de lave og sumpede enge samt bierne og agerhønerne på den lille Lodnehøj ude på marken. Et sted, hvor den unge Grundtvig ofte opholdt sig.

Grundtvig kunne også resten af livet huske den lidt tunge salmesang, især Kingos salmer, som han mødte i Thyregod - samt den store hede, den sparsomme vegetation og den åbne himmel, som alt sammen var så anderledes end det frugtbare Sydsjælland med løvtræer, blomster og fuglesang i massevis, som han forlod.

Kilder: Kristeligt Dagblad, Thyregod-Vester sognes hjemmeside og Gyldendals Åbne Encyklopædi

Grundtvigs konfirmationstavle i Thyregod Kirke. Foto: Wikimedia Commons
Alterparti og døbefont i Thyregod Kirke. Foto: Wikimedia Commons
Statue af præst, salmedigter, politiker og højskolemand Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ved Marmorkirken i København.