Guide: Reformationen og Martin Luthers vigtigste skrifter

Hvad handlede Reformationen om? Den reformatoriske agenda kommer i høj grad til udtryk gennem Luthers reformatoriske skrifter. Vi ser her på de vigtigste.

Reformatorens 95 teser mod aflad

Allehelgens dag den 31 oktober 1517 satte munken og reformatoren Martin Luther95 teser affattet på latin op på slotskirkens kirkedør i Wittenberg. Det var det sædvanlige sted for opslag med indbydelse til en akademisk diskussion.

De syv første teser handler om boden, som Luther understreger er noget, der varer hele livet. Boden er noget personligt. I boden tilstår man sine synder over for Gud, som også er den eneste, der kan tilgive.

Dernæst handler en række teser om skærsilden, som Luther omtolker fra at være et straffested til at være et sted for renselse og til vækst i kærlighed. Luther hævder så, at skærsilden ikke kan bruges af kirken som en trussel, der kan tjenes på. At paven kan udstede afladsbreve, det vil sige attester på, at mennesket kan undgå skærsilden, afvises af Luther. Penge skal bruges til kærlighedsgerninger frem for afladsbreve, siger Luther.

De reformatoriske hovedskrifter:

I 1520 udsendte Luther en række skrifter, som vi kalder de reformatoriske hovedskrifter. De udkom i følgende rækkefølge hen over året:

"Om de gode gerninger"
Et skrift med denne overskrift kom i foråret 1520. Folk kunne i almindelighed og kirken i særdeleshed ikke forstå, hvad Luther mente, når han talte om gode gerninger. Var de ikke nødvendige for at formilde Gud og opnå frelsen? Luther gennemgår nu de ti budi sit skrift.

Gud har befalet at gøre gode gerninger, slår Luther fast. Og den bedste gerninger er slet og ret at tro på Gud, som det fremgår af det første af de ti bud. Tror man på Gud, har man den nødvendige forudsætning for at opfylde de øvrige bud. Ja, sagen forholder sig sådan, at troen gør mennesket glad og et glad menneske gør helt spontant gode gerninger.

"Om pavedømmet i Rom"
Indholdet er her en afvisning af, at pavedømmet i Rom skulle være indstiftet af Kristus. Kirken er ikke en synlig hierarkisk opbygget organisation. Men den består af alle, der tror på Kristus overalt, hvor evangeliet forkyndes og folk lader sig døbe og modtager nadveren til tro og håb.

"Til den kristelige adel i den tyske nation"
Dette skrift er vel det stærkeste kirkepolitiske skrift fra Luthers hånd. Han retter skriftet til den nye tysk romerske kejser, Karl den 5.og den tyske øvrighed og opfordrer til indkaldelse af et kirkemøde, der skal forny kirken. Han fremsætter tanken om det almindelige præstedømme , det vil sige at alle i kraft af dåben har adgang til at læse Bibelen og søge Gud. Kirken og dens præster står ikke imellem Gud og mennesket.

I skriftet vil Luther bryde kirkens tre mure: 1) At kirken står over staten. 2) Pavens eneret på tolke Bibelen. 3) Pavens eneret til at indkalde et kirkemøde. Med dette skrift brød Luther med middelalderens kirkeopfattelse, nemlig kirken som den øverste autoritet, der talte på Guds vegne.

"Om kirkens babyloniske fangenskab"
I modsætning til de forrige skrifter er dette skrevet på latin. Det betød, at alle lærde ud over Europa kunne læse det. Med dette skrift retter han sit angreb mod det, der er kirkens livsnerve: administrationen af sakramenterne.

Luther redegør her for, hvordan kirkens sakramenter har været holdt i fangenskab, lige som israelitterne engang var fanger i Babylon. At sakramenterne er holdt i fangenskab betyder, at de kristne også er fanget af kirkens magt. Med sakramenterne mener Luther dåben og nadveren, det vil sige de handlinger i kirken, som er indstiftet af Kristus selv, og som forkynder hans nærvær i menigheden og indeholder hans ord om syndernes forladelse.

Sakramenterne har kirken taget i sin magt ved at påstå, at de kun virker, når de administreres af kirken og dens præster. Luther afviser, at boden, ægteskabet, præsters ordination, konfirmationen og den sidste olie er sakramenter.

"Om et kristenmenneskes frihed"
Det sidste skrift, som Luther udsender i 1520, giver en sammenfatning af hans grundtanker. Det er tydeligt nok rettet til det brede lag i befolkningen. Det fandt da også en stor udbredelse og blev nok Luthers mest populære skrift. Det slutter sådan:

Et kristenmenneske lever ikke i sig selv, men i Kristus og sin næste: i Kristus gennem troen, i næsten gennem kærlighed Se det er den rette åndelige, kristelige frihed, som gør hjertet fri af alle synder, love og bud og er så højt hævet over al anden frihed , som himlen er hævet over jorden."

Andre reformatoriske skrifter:

Uden for denne række af reformatoriske hovedskrifter hører den store afhandling Om den trælbundne vilje og det lille stykke pædagogik i form af Den lille katekismustil Luthers kendteste værker. Han kaldte dem selv de rette blandt sine skrifter.

"Om den trælbundne vilje"
Denne afhandling er rettet mod den lærde Erasmus af Rotterdam(1466- 1536), der hævdede, menneskets frie vilje i forhold til Gud. Det afviser Luther på det kraftigste i sit skrift fra 1525. Mennesket er totalt afhængigt af Gud. Men netop heri er den sande frihed. Tror man på sin egen viljes muligheder, så bindes man af sin egoisme og synd.

Nej, fri bliver mennesket først ved at opgive sit eget og overgive sig til Gud. I opgøret med Erasmus havde Luther nu også brudt med de humanistiske kredse, der ville reformere den katolske kirke indefra.

"Den lille katekismus"
I kort form og i form af spørgsmål og svar gennemgår Luther de ti bud, trosbekendelsen, Fadervor, dåben, skriftemål og nadver. Skriftet, som er fra 1529 er af Luther ment til brug i hjemmene, hvor husfaderen har ansvaret for familiens og høstfolkenes kristelige oplæring.

Det siges, at Luthers forklaring til den anden artikel i trosbekendelsen er den mest geniale og indholdsrige, vi kender.

Bibelkommentarer, om gudstjenesten, salmer og prædikener
Luther udgav en række kommentarværker til de bibelske skrifter: 1. Mosebog, Salmernes Bog, Paulus' breve (Romerbrevet, Galaterbrevet, 1. og 2. Korintherbrev). Han skrev om gudstjenestens indretning, samt en række kirkesalmer og prædikener. Hertil kommer så en række skrifter, hvormed han greb ind i sin tids politiske og sociale konflikter.