Hvad der foregår bag klokke-kulisserne

"Glade jul", "Kimer i klokker" og DSB-jinglen indeholder en klokke-hemmelighed. Læs om den her

I gamle dage solgte man en juleklokke, der, når dens mekaniske spilleværk blev trukket op, kunne spille Glade Jul i en uendelighed. At dømme efter, hvad der idag sælges i genbrugsbutikkerne op til jul, var den vist meget udbredt herhjemme.

Man skulle tro, at sådan en spilleværksklokke kunne få salmen Glade Jul til at hænge folk langt ud af halsen efter ganske kort tid (ligesom det er tilfældet for en del overspillede grandprixmelodier), men det lod ikke til at være tilfældet. Glade jul er slidstærk og spilles stadig. Oven i købet næsten over det hele; den er yderst international.

For Glade Jul, eller som den originale tekst lyder uden for Danmark, Stille nat, indeholder en hemmelig ingrediens, som vi skal vende tilbage til om lidt. Salmen er beregnet til natten/aftenen før juledag, og melodien blev første gang spillet i Østrig d. 24. december 1818.

Det er helt åbenlyst, at klokkerne er med til at gøre juleaften særlig stemmingsfuld. Især når der kimes med klokkerne i halve og hele timer dagen før dagen.

LÆS OGSÅ:Kend din kirkeklokke

Hvad der foregår, kan man læse om i julesalmerne. Det kimer nu til julefest er næsten en obligatorisk startsalme til juleaftensgudstjenesten. Også den indeholder den hemmelige ingrediens.

Eller det ses i salmen Velkommen Igen, Guds engle små under det 6. vers: når juleklokken kimer. Englene møder vi ved midnatstide i vers 2.

Eller i Kimer I klokker, ja kimer før dag i det dunkle og i Lad det klinge sødt i sky. Ordene: kime, efterklang, klinge og toner fra oven dukker ofte op i julesalmerne -typisk under en stjernespækket himmel. (Tindrer I stjerner...)

Dvs. klokkerne har oven i købet himlen som koncertlokale.

Kimning er iøvrigt en betegnelse for de hurtige klokkeslag, altså et glædessignal. Der skal normalt ca. 4 kimeslag pr. sekund til for at skabe den rette stemning.

Ovenfor er beskrevet nogle af de åbenlyse elementer, der skaber julestemning. Men der foregår også noget andet i det skjulte.

I sin tid, i 1984 da DSB skulle have lavet en tog-jingle, gav man komponisten Niels Viggo Bentzon opgaven, og han lavede et lille 3-toners motiv over tonerne D/Es/B (udtales DSB). Det var ret genialt og brugtes overalt af DSB indtil 2012. Nogle steder er det vist stadig i brug, så man kan være heldig at høre det endnu.

Også klokker har deres jingler. Og de er smittet af på julesalmerne. På ordene Glade jul, findes der en af disse jingler. Er man i kirke et sted med 3 klokker, vil kirken typisk ringe med dem alle sammen juleaften, og så er det man nogle steder kan synge med ved brug af ordene Glade jul, dejlige jul eller på ordet julefest i Det kimer nu til julefest.

Da ringer kirkens klokker i Te Deum-mønsteret. (Te Deum laudamus = Dig, Gud lovpriser vi.)

Frit gendigtet findes Te Deum også på dansk i salmebogens nr. 9 (O, store Gud) & nr. 356 (Almagts Gud). Hymnen er o. 1200 år gammel og den originale tekst er endnu ældre, så det er en meget gammel og slidstærk jingle, man her ubevidst bliver udsat for.

Hvis man lytter godt efter, er julesalmen Glade jul proppet med klokkemotivet Te Deum. Hvert vers er på 5 områder udstyret med Te Deum-toner, læg bl.a. også mærke til ordet paradisgrønt.
Sådan en overvægt af gentagelser kan en melodi kun overleve, hvis motivet er yderst slidstærkt. Hvilket de over 1000 års brug af Te Deum har bevist, at det så sandelig er.

Te Deum hymnen kan bruges overalt i kirkeåret, når der er noget at takke for. I Danmark bruges den typisk til festligere helligdage og omkring nytår.

Her et par andre klokke-jingler nævnt kort, sporadisk og absolut i flæng:

Gloria. Gloria er englesangen ude på marken julenat. Kan høres hele året rundt på Aarhus Rådhustårn. Første toner af Frydeligt med jubelkor, hilses vårens komme. 3 klokker.

Salve Regina-klokkemotivet (Jomfru Maria) som der tonemæssigt bruges gavmildt af i julesalmen Julen har bragt velsignet bud. Jomfru Maria er jo også inde over, nu hvor Jesus-barnet skal fødes. Også Lad det klinge sødt i sky, Sions vægter hæver røsten (Wachet auf) og Velkommen igen, Guds engle små bruger 2 gange Salve regina-tonerne i lange stræk. Andrew Lloyd Webber benytter forresten motivet i sin berømte musical Evita. 4 klokker.

Disse klokkemotiver er alle pentatone. (dvs. de bevæger sig på max. 5-toner) De kan altså spilles ved kun at bruge klaverets sorte tangenter. På den måde er man forsikret imod at spille falsk. Amazing Grace er f.eks. en berømt pentaton melodi, som alle kan spille
- på klaverets sorte tangenter.

Til sidst et par specialiteter:
Klokke-toneskalaer, der kommer oppefra og drysser nedad som sne. De kaldes rounds, og de beskriver glæde ligesom kimning. Rounds er grundlaget for den engelske klokketradition, som er et eksempel på, hvad man kan lave med 5+2= de 7 forskellige toner i durskalaen.
Rounds lyder stort set i alle engelske og amerikanske julefilms bedste og lykkeligste stunder.

De tilføjede 2 toner kan dog være lidt farlige; idet man så kan danne tritonus dvs. djævelens interval af dem. Det er et interval, som skærer i ørerne. Derfor er de 2 toner i århundreder kun blevet brugt til forskrækkelse (dvs. til at skabe dårlig stemning). 2 styk brandklokker eller stormklokker ringer, således at man hurtigt bliver klar over, at noget er forkert. Ild bliver da slukket i tide og andre farer ligeledes afværget. Djævlens interval findes dog i mindst en kendt dansk salme -af Weyse; sandsynligvis er det placeret deri med et glimt i øjet - og hurtigt opløst igen. Puf!

Det var lidt om, hvad der foregår bag klokke-kulisserne.

Forsat god juleklokkestemning!

Ann-Kirstine Christiansen, Løgumkloster
Klokkesagkyndig