Klassiker

Hvad er blå mandag?

Den kirkelige forklaring på navnet blå mandag går på, at det har rødder i middelalderen og i den katolske kirkes praksis med at lægge et blåt klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu startede fasten. Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt. Foto: Simon Fals/ritzau

Dagen efter konfirmationen har i generationer heddet blå mandag. Men hvad betyder dagens navn, og hvor stammer traditionen fra?

Når det er blå mandag, bevæger de nybagte konfirmander sig gerne ud i byen for at shoppe, gå i biografen eller i Tivoli. Dagen efter den højtidelige konfirmationshandling i kirken eller en dag i den efterfølgende uge, der ikke nødvendigvis er en mandag, er nemlig reserveret til sjov sammen med vennerne.

Dagen er ikke en lovgiven fridag. Alligevel vælger de fleste skoler at give deres elever fri, så de kan holde traditionen om blå mandag i hævd. Men hvor kommer begrebet blå mandag fra?

Der er flere forklaringer. Den kirkelige går på, at navnet har rødder i middelalderen og i den katolske kirkes praksis med at lægge et blåt klæde på alteret fastelavnsmandag for at markere, at nu startede fasten. Blå mandag skal altså markere, at nu starter noget nyt - således også voksenlivet, som ifølge traditionen tager sin begyndelse ved konfirmationen.

Det blå klædes betydning føres videre i begrebet andendagstøj, som mange stadig holder i hævd, og som er en skik, der kort fortalt går på, at den ny-konfirmerede skal være klædt i nyt - og gerne fint - tøj fra inderst til yderst på denne første dag i sit nye liv. Altså en slags renselse og ny status symboliseret ved, at alt er nyt fra undertøj over bluse til jakke, fra sko over bukser til hårspænde.

Smart tøj er også festtøj, og i dag er det snarere fest end faste, der kendetegner blå mandag, som tidligere også var en tømmermændsdag. I Tyskland var det nemlig langt oppe i tiden sådan, at tjenerne havde lov til at holde fri på blå mandag - altså fastelavnsmandag - for at hvile ud efter søndagens karnevalsløjer.

En anden version af den tyske Blauer Montag går på, at datidens farversvende kunne tage en hvilken som helst mandag fri, når de brugte søndagen til at farve arbejdstøjet blåt og derpå vaske det. For så skulle tøjet hænge og tørre hele mandagen. Blå mandag er altså også en blive-tør-dag, hvilket det vel egentlig er stadigvæk. Nu er det blot tør bag ørerne, de unge skal blive.

I Danmark har konfirmationen oprindelig været tænkt udelukkende som en kirkelig højtid. Men allerede i 1700-tallet begyndte de unge fra det københavnske borgerskab at mødes i Kongens Have ved Rosenborg Slot for at vise deres gaver frem, som på det tidspunkt for de få, som havde råd, var ting som et cigaretetui, en parasol eller andre voksenting.

Blå mandag var nemlig en vigtig dag, idet det var første dag, man selv ejede nogle af de ting, som hørte voksenlivet til. Det svarer til, hvis man i dag fik sin første computer og sin første mobiltelefon i forbindelse med konfirmationen.

I 1800-tallet begyndte de unge også at opsøge Rundetårn eller Sommerlyst på Frederiksberg. I dag er det mere forlystelsesparker som Bakken og Tivoli, der tiltrækker de unge. Ofte endda i så stor grad, at parkerne opruster med ekstra personale og på diverse hjemmesider oplyser om, at det er blå mandag. Både til glæde for de unge, som kan læse om, hvad de kan opleve - og til advarsel til alle andre om måske at vælge en anden dag til at besøge stedet.

Vittige hoveder har også foreslået, at blå mandag hænger sammen med at tage ud i det blå, selvom det nu er de færreste konfirmander, som tager på spontane ture på blå mandag. I reglen ved de fleste præcist, hvor de skal feste sammen med deres kammerater.

En anden forklaring går på, at udtrykket blå mandag kommer fra det tyske blau sein, altså at være blå, som på germansk betyder at være fuld. Det passer i reglen bedre sammen med de faktiske forhold for en del unge, hvoraf nogle kommer i slagsmål eller udsættes for vold.

Det, som gerne skulle være en festlig dag, kan ende med overfald eller at den nybagte konfirmand frarøves alle sine penge. Det er ikke kun butikker og restaurationer, som er ude efter de unge på en blå mandag. Forbrugerstyrelsen og Det Kriminalpræventive Råd har derfor lavet brochurer om, hvordan man bedst sikrer sig, at blå mandag bliver en succes.