Hvad er en domkirke?
Hvad er historien bag domkirkerne, og hvad bruges de til idag?
I Danmark har vi 10 domkirker plus en domkirke i henholdsvis Thorshavn på Færøerne og Nuuk i Grønland.
SE OGSÅ: Billedserie: Danske domkirker
At nogle store kirker kaldes domkirker hænger sammen med udviklingen af den kirkelige struktur og organisation. Først i den tidlige middelalder blev de enkelte kristne landområder opdelt i stifter med en biskop som leder. Stiftets hovedkirke blev den kirke, hvortil biskoppen var knyttet.
De første domkirker
I 322-330 byggede den romerske kejser Konstantin den Store en vældig kirke over det sted, hvor man mente, at apostlen Peter var blevet begravet. Det skulle være kristenhedens hovedkirke og hertil blev Roms biskop tilknyttet. Roms biskop gjorde da også krav på at være ikke blot Roms kirkelige leder, men også den samlede kristenheds leder og Kristi vikar. For Rom var imperiets hovedstad og kirken bygget over den grav, hvori Jesu stedfortræder på jorden, Peter, lå begravet.
I alle større byer i Romerriget blev der indsat biskopper, der havde den kirkelige ledelse over et større område. I tilknytning til bispeembedet blev der bygget bispekirker, hvor biskoppen kunne indvi de nye præster og i øvrigt sammenkalde præsterne til møder.
Disse domkirker eller katedraler, det vil sige stedet hvor biskoppen belærer, blev af betydelig størrelse for netop at understrege bispeembedets betydning.
Byggestilen var inspireret af den romerske basilikabygning, det vil sige en treskibet bygning med to søjlerækker, der adskilte hovedskibet fra de to sideskibe. En sådan bygningsform blev i det gamle Rom brugt til markedshal eller retshandlinger.
Domkapitler
År 760 udstedte den indflydelsesrige biskop i Metz, Chrodegang en forordning om, at alle præster under en biskop skulle bo sammen i et fælles hus, domus eller blot dom, hvilket så gik over til at blive betegnelsen på biskoppens kirke, domkirken. Det fælles liv blandt præsterne i domkirken, skulle følge en regel, der mindede om klostrenes munkeliv. Selve fællesskabet blev kaldt domkapitlet vist nok fordi man i dette fællesskab hver dag læste et kapitel af Bibelen.
Under Frankerrigets kejser, Karl den Store (d. 814) organiseredes kirken for alvor i stifter og sogne. Kirken fik store gaver i form af godser med landbrug og skove. Og ikke mindst blev de nye domkirker betænkt med rige gaver.
Arkitektur
Under kejser Karl blev Mellem- og Vesteuropa kristnet. Kirker rejstes alle vegne. Biskoppen blev det vigtigste led i en særdeles velordnet kirkelig administration. Bygningen af de nye domkirker eller bispekirker havde den oldkirkelige basilika som udgangspunkt. Grundpræget var det aflange hovedskib med et lavere sideskib på hver side - alt dækket med bjælkelofter. I koret stod højalteret, som ofte indeholdt levning af en helgen (relikvie). Bag koret var en apsis eller korrunding. Ofte blev der indsat en såkaldt transept, det vil sige et tværgående rum mellem kirkeskibet og koret. Selve vægfladerne blev smykket med freskomalerier eller mosaikker.
Med vikingernes og de ungarske stammers hærgen standsede kirkebyggeriet. Og først efter dannelsen af det nye tysk-romerske kejserrige i slutningen af 900-tallet kom der igen gang i kirkebyggeriet. Nu blev der bygget romanske domkirker. Kirkerne fik ofte fire sideskibe, og nu blev bjælkeloftet erstattet af murede hvælvinger. Midterskibets hvælvinger hævede sig nu højt over de to parallelt byggede sideskibe og indbød til, at man rettede blikket mod koret, der var hævet over den øvrige gulvflade. De store vægflader indbød til freskomalerier. Og udvendig blev murfladerne og indgangsportalerne prydet med relieffer og statuer.
Den gotiske domkirke udviklede sig fra 1200-tallet. Katedraler skød op i Frankrig og i det tyske område. Domkirken i Amiens, Reims og Chartres er typiske eksempler. De høje, luftige kirkerum giver udtryk for troen på den majestætiske Gud. De store vinduer i koret og hovedskibets øverste vægflader, samt rosetvinduerne i vestgavlen blev dækket af glasmosaikker i blåt og rødt, hvilket gav en fascinerende lysvirkning og understregede rummets hellighed.
Danske domkirker
I Danmark er der domkirker i København, Helsingør, Roskilde, Maribo, Odense, Haderslev, Ribe, Århus, Viborg og Ålborg. Alle kirker kan dateres tilbage til middelalderen. Dog har Københavns domkirke fået sin nuværende klassicistiske udformning i begyndelsen af 1800-tallet. Og Maribo domkirke var oprindelig en klosterkirke til Birgittinerordenen, som blev bygget o. år 1400.
LÆS OGSÅ:Hvorfor byggede man domkirker?
Ved reformationen i 1536 overgik alt kirkegods til kongen. Antallet af præster ved domkirkerne blev stærkt reduceret, og domkapitlerne blev nedlagt. De store domkirkers vedligeholdelse blev hovedsageligt klaret ved, at kongen gav det tilhørende gods i len til adelsfolk, som til gengæld skulle sørge for vedligeholdelsen.
Domkirkerne fungerer i dag som sognekirker med eget menighedsråd. Vedligeholdelsen hviler på indtægter fra kirkeskatten, men også fra direkte tilskud fra staten og store fonde. Det sidste gælder ikke mindst, når der er tale om særlige restaureringsprojekter. Roskilde Domkirke er i dag på UNESCOs liste over Verdens kulturarv.
TEST DIN VIDEN I KRISTENDOM.DK'S quiz om domkirker i Danmark.