Hvad er en læresag?

Hvis en præst skal fyres for at være i strid med kirkens lære, skal der rejses en såkaldt læresag imod ham

Det har skabt røre i folkekirken, at nogle præster samt en enkelt biskop for nylig har udtalt sig om, at der måske kan være andre veje til Gud end Jesus Kristus. Nogle har kaldt det for et brud på præsteløftet og folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Debatten har været intens, og fra politisk hold har Jesper Langballe (DF) krævet, at disse præster bliver fyret. Også kirkeordførerne fra Venstre og Konservative har udtalt sig kritisk.

En langvarig proces

Det er normalt meget vanskeligt at fyre en præst i folkekirken. Hvis en præst skal fyres for at være i strid med kirkens lære, skal der rejses en gejstlig læresag imod ham. Det er en meget langvarig og omstændelig proces, og derfor er det også kun sket én gang i nyere tid, at der er blevet ført en læresag mod en præst.

Det var i 1990'erne, hvor sognepræsten Bent Feldbæk Nielsen fra Snedsted i Thy endte med at blive dømt for at være i strid med det evangelisk-lutherske syn på dåben. Da den endelige dom faldt i landsretten, havde sagen i alt stået på i seks år.

Bent Feldbæk Nielsen blev dømt efter de regler for læresager, der blev vedtaget i 1992, og som med få ændringer er de samme i dag. Dengang blev præsteretten oprettet som erstatning for provsteretten og landemoderetten, som tidligere havde været gældende og havde rødder helt tilbage til middelalderen.

Præsteretten er egentlig bare byretten, som er suppleret med tre teologer, der fungerer som sagkyndige og meddommere.

Biskoppen har det sidste ord

Hvis der skal rejses en læresag mod en præst, er det den tilsynsførende biskop, der skal tage beslutningen om det. Det vil normalt sige biskoppen for det stift, hvori den pågældende præsts sogn ligger.

Biskoppen nedsætter et rådgivende undersøgelsesudvalg, bestående af biskopper og præster og eventuelt andre. Dette udvalg undersøger, om der er grundlag for at rejse en læresag mod præsten. Undervejs bliver præsten inddraget og får mulighed for at forklare sine synspunkter.

Undersøgelsesudvalget udarbejder en skriftlig redegørelse for sagen. I sidste ende er det dog den tilsynsførende biskops beslutning, om sagen skal rejses. Hvis han mener, der er grundlag for en sag, sender han sagen videre til kirkeministeren, som så skal anlægge læresagen mod præsten.

Teologer som dommere

Hvis læresagen rejses, bliver der ved lodtrækning udpeget tre sagkyndige teologer ud fra en liste over teologisk kyndige personer. Disse tre udgør sammen med byretsdommeren præsteretten. Præsterettens afgørelse kan ankes til landsretten, som i modsætning til byretten ikke har noget særligt navn i denne forbindelse. Hvis præsten taber sagen, kan han ikke længere være præst i folkekirken.

Læresager mod biskopper

I forbindelse med den verserende debat har der imidlertid også været talt om at rejse en læresag mod en biskop, nemlig biskop Kjeld Holm fra Århus Stift. Hvis der er tale om en sag mod en biskop, begynder retssagen ved landsretten, som i denne sammenhæng kaldes for bisperetten. Sagen kan så ankes til Højesteret. En biskop har ikke selv nogen tilsynsførende biskop over sig, så i dette tilfælde er det kun kirkeministeren, der kan beslutte at anlægge en læresag.

Læresagen, der aldrig blev anlagt

Den mest omtalte sag om en præsts lære i det seneste årti er sagen om Thorkild Grosbøll, der var præst i Taarbæk på Nordsjælland. Han havde ved flere lejligheder udtalt, at han ikke troede på en skabende og opretholdende Gud.

I 2003 blev han fritaget for præstetjeneste, og biskoppen igangsatte et undersøgelsesarbejde for at forberede en læresag mod ham. Sagen blev dog aldrig rejst for præsteretten, og det endte med, at en anden biskop overtog tilsynet med ham. I 2008 gik han på pension.

Det er dog ikke kun præster, der kan komme i problemer på grund af teologi. Steen Ribers, som var kirketjener og menighedsrådsmedlem ved Sankt Andreas Kirke i København, blev i 1994 smidt helt ud af folkekirken, fordi han offentligt udbredte reinkarnationslæren. Han lagde sag an for at få sit medlemskab tilbage, og sagen gik helt til Højesteret, hvor han i 2005 fik medhold og blev medlem af folkekirken igen. Denne sag kunne dog ikke føres som en egentlig læresag, fordi den ikke handlede om en præst.