Hvad er en martyr?

I den tidlige kristendom stod kristne ofte over for valget mellem at afsværge deres tro eller blive henrettet. Den første beretning om en martyr, som kendes fra kirkehistorien, handler om Stefanus. Ifølge Apostlenes Gerninger blev han stenet til døde på grund af sin tro. I kristendommens første århundreder kom mange andre kristne til at lide samme skæbne, men i stedet for at svække den nye tro kom forfølgelserne snarere til at anspore til fornyet fremdrift for de første kristne Foto: Arkiv.

I dag bruger vi ordet martyr i mange situationer, men oprindeligt blev kristne udråbt til martyrer, hvis de bliver slået ihjel for deres tro. I dag bruges begrebet mere vidt om personer, der ofrer sig for det, de tror på

I nutiden bruges betegnelsen martyr om mange forskellige ting. En selvmordsterrorist, der slår sig selv og andre ihjel for en højere sags skyld, kaldes en martyr. En person, der på en selviscenesættende måde udstiller sin forurettethed, kaldes ligeledes en martyr.

Den traditionelle betydning af martyr er imidlertid en person, der bliver slået ihjel på grund af sin tro. Oprindeligt betyder ordet, som kommer af græsk martys, egentlig vidne. Man kan altså sige, at en martyr er en person, der er et vidne for sin tro, selvom det koster ham eller hende livet.

Oldkirkens martyrer blev forbilleder for troen

I den tidlige kristendom havde martyrerne stor betydning. Det var nemlig fra begyndelsen strafbart at være kristen i Romerriget. Anklagen mod de kristne var typisk, at de nægtede at ofre til kejseren og de romerske guder, og at de dermed forstyrrede balancen og ordenen i det romerske verdenssamfund. Ofte stod de kristne i et valg mellem enten at afsværge deres tro eller at blive henrettet. Mange valgte det sidste, og blev efter deres død beundret som martyrer og helgener.

For de kristne i oldkirken var martyrerne forbilleder, der hjalp dem til at holde fast i troen. Derfor blev resultatet af magthavernes forsøg på at udrydde de kristne også ofte det stik modsatte: De kristne blev blot endnu stærkere i troen og flere i antal. Som den kristne apologet Tertullian skrev: Flere bliver vi, hver gang vi mejes ned af jer.

For nogle kristne blev martyriet med tiden et ideal, som man stræbte efter: At lide for sin tros skyld var det samme som at deltage i Jesu lidelser. Desuden var martyriet den direkte vej til en hædersplads hos Gud i himlen. På vej til henrettelsen modtog martyrerne derfor ofte anmodninger fra deres medkristne om at bede for dem, når de kom i himlen. Med tiden begyndte man også at påkalde martyrer og andre helgener efter deres død. Det er stadig almindelig praksis i den romersk-katolske kirke og de østlige ortodokse kirker.

Den første kristne martyr var Stefanus; hans historie kan læses i Apostlenes Gerninger, kapitel 6 og 7. Han var den første af en række nytestamentlige personer, der blev henrettet som martyrer, blandt andre Peter og Paulus. Også senere var der mange af de vigtigste kristne ledere i oldkirken de såkaldte kirkefædre der blev martyrer. En af de mest kendte er Justin Martyr.

Kristne martyrer kan også blive dræbt af andre kristne

Forfølgelserne af de kristne i oldtiden stoppede brat i 313, da kejserne udstedte Milan-ediktet, der gjorde kristendommen til en lovlig religion. Men også senere er nogle kristne blevet slået ihjel for deres tro og senere udråbt til martyrer af deres tilhængere.

Nogle gange har det drejet sig om kristne, der blev slået ihjel af andre kristne, f.eks. Jeanne d'Arc. Hun blev i 1431 brændt som heks, men 24 år senere blev hun erklæret uskyldig, og paven selv udnævnte hende til martyr.

I middelalderen opstod desuden idéen om, at man kunne blive martyr ved at dø i hellig krig. Mange mænd drog på korstog for at sikre sig en plads i himlen. Denne alternative forståelse af martyrbegrebet finder man igen hos nutidens selvmordsterrorister, men den er aldrig blevet almindeligt anerkendt blandt kristne.

Under Reformationen kom det ofte til voldelige sammenstød mellem kristne af forskellig overbevisning. Typisk kaldte begge parter i konflikten deres egne døde for martyrer. Der var altså både mange protestantiske og mange katolske martyrer under Reformationen. Ikke mindst i gendøber-bevægelsen, der var foragtet af både katolikker og andre protestanter, blev mange slået ihjel og dermed gjort til martyrer.

Kristne og politiske martyrer

I nutiden sker der stadig en voldsom forfølgelse af kristne nogle steder i verden, særligt i lande der er præget af kommunisme, fundamentalisme eller andre totalitære samfundssystemer. Selvom der altså stadig er mange kristne, der bliver slået ihjel for deres tro, har dyrkelsen af martyrer dog ikke så stor en plads i kirken i dag som i oldkirken.

Alligevel bliver nutidens martyrer ofte beundret af kristne for deres mod og kompromisløshed. Mange af den nyere tids mest beundrede kristne martyrer havde imidlertid også et stort politisk eller samfundsmæssigt engagement. Det gælder for eksempel den amerikanske præst og borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King og den salvadoranske venstreorienterede ærkebiskop Oscar Romero. De blev begge myrdet, i henholdsvis 1968 og 1980. I begge tilfælde var motivet for mordene formentlig utilfredshed med deres politiske synspunkter.

Det kan altså ofte være svært at skelne mellem kristne martyrer og politiske martyrer. Af samme grund er kristne ofte delt i synet på de moderne martyrer. Hvis man er politisk uenig med en moderne martyr, vil man måske ikke beundre ham som martyr. Omvendt beundres mange af disse kristne, politiske martyrer også af andre end de kristne.

Der er dog en gruppe af moderne kristne martyrer, som nærmest alle kan blive enige om at hædre, nemlig dem der blev slået ihjel af det nazistiske regime under Anden Verdenskrig. De mest kendte er de tyske evangeliske præster Dietrich Bonhoeffer og Paul Schneider og den polske romersk-katolske præst Maximilian Kolbe, der alle blev henrettet i koncentrationslejre. Også den danske præst og modstandsmand Kaj Munk blev henrettet af nazityske soldater for sine højrøstede angreb på besættelsesmagten.

Martin Luther King, th, og ærkebiskop Oscar Romero, tv, blev begge myrdet formentlig på grund af utilfredshed med deres politiske synspunkter. Foto: AP/ritzau og arkiv.