Hvad er feministisk teologi?

Eva, der tager en bid af æblet fra Kundskabens Træ

Ud fra blandt andet syndefaldshistorien, som lægger skylden for Adams fald på Eva, havde kirkefædre ifølge de feministiske teologer uddraget den lære, at kvinden er et urent og smittende væsen med et livsfarligt seksuelt begær. Årsagen hertil fandt de i, at Eva ikke - ligesom Adam - var skabt i Guds eget billede, men netop kun afledt af sin mand. Hun var altså ikke noget fuldendt menneske og kunne sættes i direkte forbindelse med det onde og med synden. Foto: Arkivfoto

Fire kendte feministiske teologer

Mange fremtrædende kvindelige teologer har gennem tiden markeret sig inden for den feministiske teologi. Mest berømt er den amerikanske katolik Rosemary Radford Ruether (1936-), som beskriver sig selv som økofeminist, mener, at kristendommen er blevet forvansket af undertrykkende mænd. Hun går ind for kvinders ret til abort og støtter åbent de undertrykte befolkninger i Latinamerika og palæstinenserne.

Og Elisabeth Moltmann-Wendel (1926-), som uden at stå i skyggen af sin berømte mand Jürgen Moltmann har markeret sig inden for den feministiske teologi i den europæiske protestantisme.

Ud over Lene Sjørup (1946-), som har forsket i både befrielsesteologi og feministisk teologi, har især Lona Fatum (1941-) markeret sig som en international anerkendt nytestamente-teolog med særlig ekspertise inden for feministiske læsninger af Det Nye Testamente.

Kilde

The Blackwell Encyclopedia of Modern Christian Thought.

Woman Is the Nigger of the World skrev John Lennon og Yoko Ono i 1972, og omtrent samtidig opstod der en teologi i den vestlige verden, der ville befri kvinderne, ligesom befrielsesteologien havde befriet Afrika og Sydamerikas undertrykte

Den feministiske teologi spirede frem i det 20. århundredes sidste halvdel som en særlig afart af befrielsesteologien. Hvor denne primært var koncentreret i og om den tredje verdens undertrykte folk og indenfor den katolske kirke, så tog den feministiske teologi sit udgangspunkt i den begyndende kvindefrigørelse særligt i USA og Vesteuropa og var primært protestantisk.

En lang række især kvindelige teologer begyndte nu kritisk at forske i Bibelens og kirkens syn på kvinder før og nu, og de konstaterede herudfra, at den traditionelle kristendom ikke bare er mandsdomineret, men decideret kvindeundertrykkende. Herud af opstod der en formelig protestbevægelse, som tog skridt til at få befriet og ligestillet kvinderne religiøst.

Oprør på universiteterne
Den latinamerikanske befrielsesteologi, som spirede frem i slutningen af 1960erne og begyndelsen af 1970erne, var så radikalt et teologisk nybrud, at det gav genlyd i resten af verden. Ikke mindst på de teologiske fakulteter i USA og Europa.

Universitetsmiljøet var i disse år præget af ungdomsoprøret, der med udgangspunkt i marxismen stillede spørgsmål ved enhver form for autoritet og alle hidtil gældende normer. En del af denne autoritetskritik gav sig udslag i en mere aktiv og konfronterende feminisme, mest blandt andet den såkaldte rødstrømpebevægelse, der kæmpede for kvindernes frigørelse og ligestilling.

Med inspiration fra disse mange nye tendenser begyndte en række feministiske teologer efterhånden at interessere sig for, hvorfor kristendommens herskende kvindebillede er så entydigt negativt, og de søgte nu ved kritiske undersøgelser at afdække årsagen hertil.

Kristendommens negative kvindebillede
Ud fra blandt andet syndefaldshistorien, som lægger skylden for Adams fald på Eva, havde kirkefædre Augustin og andre ifølge de feministiske teologer uddraget den lære, at kvinden er et urent og smittende væsen med et livsfarligt seksuelt begær. Årsagen hertil fandt de i, at Eva ikke ligesom Adam var skabt i Guds eget billede, men netop kun afledt af sin mand. Hun var altså ikke noget fuldendt menneske og kunne sættes i direkte forbindelse med det onde og med synden.

Ved yderligere undersøgelser af kvindebilledet i både Bibelen og op igennem kirkehistorien, mente de at se en tendens til, at kvinden var gjort til et objekt og derfor hendes mands ejendom i lighed med kvæg og slaver. Det kom blandt andet af, at Gud havde straffet Eva med, at hun skulle begære sin mand, imens han skulle herske over hende.

Og Bibelens øvrige fortællinger fokuserede entydigt på disse herskere, Israelitternes mandlige førere, skabt efter et meget maskulint helteideal. Alt i alt førte dette ikke blot til, at kristendommens synsvinkel var maskulin, men at den var decideret fjendtlig over for kvinden.

Den mandlige guddom
Andre feministiske teologer kastede sig over en kritik af kristendommens maskuline symbolik. De mente, at guddommen var undergået en forvanskning fra skaberguden, Elohim, som var tvekønnet, til faderguden, Jahve, som helt entydigt var maskulin. Derfor forlangte han også at blive tilbedt under navnet Adonaj, ligesom kvinder og slaver skulle tiltale deres herre.
 
Også det faktum, at resten af treenigheden var blottet for kvindeligt, islæt mødte stærk kritik. Ikke mindst, fordi traditionen stillede jomfru Maria gudsfødersken og derfor det tætteste, man kom på en kvindelig del af guddommen op som et decideret modbillede til alle de syndige Eva-døtre.

Dette var bare nogle af grundene til, at kvinden ikke kunne indtage samme plads i kirken som manden, men var udelukket fra direkte deltagelse i prædiken, undervisning, præsteembede og så videre. Og det var nogle af årsagerne til videreførelsen af en mellemøstlig, patriarkalsk kultur i kristendommen, og derfor også i den moderne verden.

Teologisk reaktion
Derfor satte de feministiske teologer sig nu for at ændre de teologiske vaneforestillinger og befri kvinden. I første omgang understregede de, at Bibelen også gemte på positive kvindebilleder, prædikede ligestilling, og at dette i oldkirken havde gjort kvinden til en vigtig religiøs aktør; det var blot blevet forvansket gennem tiden.

Derpå satte de sig til at omtolke de overleverede gudsforestillinger; de stillede spørgsmål ved, om Gud faktisk er hankøn og ikke en kvindelig skaber. Jesus identificerede de med Bibelens kvindelige gudsforestilling Sophia, visdommen. Og de påpegede, at ruah, det hebraiske ord for ånd er femininum. Derfor foreslog de, at man i stedet for at tiltale Gud fader i stedet skulle sige fader og moder eller endnu bedre forælder uden nærmere kønslig specifikation.

I Jesus mente de at have fundet en umiddelbart allieret. Han omgikkes frit med kvinder af både den ene og den anden slags uden at fordømme dem, og han hjalp dem dermed til at få en stærkere selvbevidsthed. Denne - bevidstheden om at være kvinde som kvinde og ikke som slave, uren eller fjende var en vigtig del af den nye erkendelse. For hvor mandens synd bestod i stolthed og hovmod, så bestod kvindens derimod i at affinde sig med dominansen, i at være for lidt stolt og hovmodig.

Stadig aktuel i dag
På denne måde har en række teologer de seneste mange år forsøgt at skabe opmærksomhed om kristendommens iboende kønsrollerog at gøre op med den maskuline normativitet gennem kritik og protest. Hensigten har fra begyndelsen været at lade kvinden udfolde sig religiøst på lige fod med manden: at bryde hans dominans og befri kvinden, på samme måde som kristne i den tredje verden forsøgte at bryde den hvide, imperialistiske dominans.

Dette har for mange mere konservativt indstillede teologer været et dybt provokerende ærinde og har ligesom også den latinamerikanske og afrikanske befrielsesteologi mødt massiv modstand og gennem årene ført til mange stridigheder. Et ofte fremført kritikpunkt er, at den feministiske teologi ikke forfægtes af undertrykte kvinder, men af hvide, veluddannede kvinder, der derfor slet ikke kan forstå problematikken i dybden. Derfor er modstanden stor også i de protestantiske kirker, hvor kvindelige præster i øvrigt er almindeligt accepterede, og man officielt går ind for den religiøse ligestilling.

Det seneste eksempel på en voldsom debat startet af den feministiske teologi så man så sent som i september 2011, hvor præsten Lene Sjørup som er meget interesseret i feministisk teologi - i en morgenandagt i Københavns Domkirke i den Aronitiske Velsignelse ændrede Herren til Gud, for at bryde den maskuline dominans og gøre den kristne Gud tve- eller intetkønnet.

LÆS OGSÅ: Herren forsvandt fra velsignelsen 

Hendes ændring af ordlyden i det bibelske og ærkelutherske ritual blev mødt af en storm af protester. Både fordi hun har tilladt sig at ændre i et ritual, som er folkekirkens og ikke hendes eget, men mest af alt, fordi hun dermed har trukket en kønspolitisk debat lige ind i kirkerummet og dermed taget det traditionelle gudsbillede som gidsel.

Rasmus Markussen

Født 1983. Cand.theol. fra Københavns Universitet 2012; guldmedalje (”Ingenio et studio”) for besvarelse af prisopgaven i kirkehistorie 2011: ”Danske teologers bidrag til den internationale bevægelse for fred og økumeni i mellemkrigstiden”.Interesseret i teologi – primært kirkehistorie og i særlig grad overgangen mellem det 19. og det 20. århundrede – politisk teori, filosofi og ånds- og kulturhistorie, samt litteratur, film og billedkunst.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

STYRK DIT BARNS KARAKTER - et forsvar for børn, barndom og karakterdannelse

kr. 249,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.