Hvad er Lausanne-bevægelsen?

4000 kristne fra 200 lande samles den 16.-25. oktober i Cape Town til Lausanne-bevægelsens tredje konference om verdensmission. Læs historien om bevægelsen her

Fra den 16.25. oktober samles cirka 4000 kristne til en verdenskonference om mission. De delegerede kommer fra 200 forskellige lande. Fra Danmark kommer der 29 delegerede. Det er tredje gang, den såkaldte Lausanne-bevægelse holder verdenskongres. I denne artikel vil se på Lausanne-bevægelsens baggrund og særlige opfattelse af verdensmission.

De evangelikale kirker
Lausanne-bevægelsen har sin baggrund i den evangelikale kirke. Med denne betegnelse mener man den del af de protestantiske kirker, der lægger vægt på den personlige omvendelse og bekendelse. Bibelsynet er konservativt.

Bibelen ses som inspireret af Guds Ånd og er derfor retningsgivende for den kristnes liv og kirkens lære. Ofte stiller man den evangelikale kirke i modsætning til en liberal og progressiv kristendomsforståelse, hvor bibelopfattelsen er præget af den historisk-kritiske forskning.

I forhold til det økumeniske arbejde, nemlig samarbejde og fællesskab med andre kirker om for eksempel mission med den romersk-katolske eller ]den ortodokse kirke er de evangelikale kritiske. Kirker af den evangelikale type er dels frikirker, dels kirkelige foreninger eller bevægelser inden for de store lands- eller folkekirker i Nordeuropa.

Den evangelikale kirke har dog sit tyngdepunkt i USA, og her udgør kirkerne også den største organisatoriske enhed med egne TV- og radiostationer, tidsskrifter, dagspresse og forlag, samt præsteuddannelsesinstitutioner. Men i øvrigt er den evangelikale bevægelse tydelig i de lutherske kirker i Asien og Afrika.

I Sydamerika er det ikke mindst pinsekirken, som tegner den evangelikale bevægelse. På verdensplan er man samlet i Evangelisk Alliance (World Evangelical Alliance). Som arkitekten bag organiseringen af de evangelikale står den store vækkelsesprædikant, Billy Graham, som også blev rådgiver for flere af USA's præsidenter.
 
Lausannepagten
Den amerikanske evangelist Billy Graham foretog i løbet af 1960'erne flere verdensomspændende rejser som prædikant. På disse rejser opfordrede han til, at alle evangelikale forenede sig i den opgave at bringe kristendommens vækkende budskab ud til en verden, der var præget af sociale, økonomiske, politiske og religiøse forandringer. Opfordringen resulterede i første omgang i en verdenskongres i Berlin i 1966 med 1200 delegerede fra 100 lande.

I 1974 samledes de evangelikale igen fra alle egne af verden. Denne gang blev mødet holdt i Lausanne i Schweiz. Med sine i alt cirka 4000 deltagere fra hele verden blev dette møde den hidtil største internationale forsamling af kristne.

Næsten alle deltagere underskrev en pagt, Lausannepagten, hvor man forpligtede sig til at arbejde for evangeliets udbredelse overalt. I indledningen til den pagt hedder det:

"Vi, medlemmer af Jesu Kristi kirke fra mere end 150 nationer, deltagere i den Internationale Kongres for Verdensevangelisation i Lausanne, priser Gud for hans store frelse og fryder os over det fællesskab, han har givet os med ham selv og med hinanden. Vi er dybt grebne af, hvad Gud gør i vor tid, vi angrer vor svigten og er udfordret af den ufuldførte evangelisations-opgave. Vi tror, at evangeliet er Guds gode nyheder til hele verden, og vi er besluttede på ved hans nåde at adlyde Kristi befaling om at forkynde det for hele menneskeheden og at gøre mennesker af alle folkeslag til hans disciple. Vi ønsker derfor højtideligt at bekræfte vor tro og vor beslutning om at offentliggøre vor pagt.

Om evangeliseringen som det, de kristne er forpligtet på, hedder det i Lausannepagten:

"Selve evangeliseringen er forkyndelsen af den historiske, bibelske Kristus som Frelser og Herre med det formål at overtale mennesker til personligt at komme til ham og blive forsonet med Gud.

Og om Bibelen hedder det i Lausannepagten:

"Vi bekræfter den guddommelige inspiration, sandhed og autoritet i både Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes skrifter i deres helhed, som det eneste skrevne Guds ord, uden fejl i alt, hvad det siger, og som den eneste ufejlbarlige rettesnor for tro og liv. Vi bekræfter også Guds ords kraft til at udføre hans frelsesvilje. Bibelens budskab er rettet til hele menneskeheden.

Med disse formuleringer vil Lausanne-bevægelsen være en vægtig medspiller i det internationale kirkeliv. Med udgangspunkt i et konservativt bibelsyn og understregningen af den personlige kristentro som afgørende forstår Lausanne-bevægelsen også sig selv som et nødvendigt alternativ til Kirkernes Verdensråd eller den økumeniske bevægelse.

Lausanne III 2010
Lausannepagten er grundlæggende for Lausannebevægelsen. I 1989 samledes man i Manila, Filippinernes hovedstad til Lausanne II-konferencen. Og nu er det så tredje gang en verdenskongres om mission finder sted, hvor 4000 medarbejdere fra alle grene af missionsarbejdet vil samles. Det sker denne gang i Cape Town i Sydafrika.

I indbydelsen til konferencen angives det som formålet at arbejde med en større enhed mellem de kristne, at komme til større forståelse af det kristne evangeliums indhold og endelig at kunne foretage en bedre prioritering af de udfordringer, som kirken møder i verden i form af de andre religioner, ateismen, fattigdommen og den stadig voksende HIV/AIDS-epidemi.

Når Cape Town er valgt som værtsby for konferencen begrundes det med, at kirkerne i Afrika er i stadig udvikling. Ja, Afrika er den verdensdel, hvor kristendommen vokser hurtigst, men hvor man også står over for de største religiøse og sociale udfordringer.