Hvad er nonfirmation?

Nonfirmation er de senere år vundet mere og mere frem som alternativ til konfirmationen. Festligheden har rødder i den borgerlige konfirmation, som til gengæld er på vej i glemmebogen. Men hvad er det egentlig for en tradition?

Tidligere har der været skelnet skarpere mellem de to begreber nonfirmation og borgerlig konfirmation. Men i dag bruges nonfirmation ofte som et samlet begreb til at dække over det, at nogle unge fravælger den kirkelige konfirmation.

Men ifølge rektor Eberhard Harbsmeier fra Teologisk Pædagogisk Center er der tale om to forskellige fænomener.

"Nonfirmation er ikke et fagudtryk, men mere et slangudtryk, der bruges af ungdommen som en negativ form af konfirmationen.Nonfirmation dækker mest over en provokation. De unge vil ikke undvære festen, men vil selv designe den og have indflydelse, og de vil ikke ligge under for ritualer, som andre pådutter dem. Det vil sige, at de unge dermed også fravælger den borgerlige konfirmation, der stadig har for eksempel taler og et fast arrangement. Derfor er det både interessant og forvirrende, når arrangørerne af den borgerlige konfirmation, DUI Leg og Virke, kalder deres arrangement for nonfirmation," siger han.

Ordet nonfirmation siger ifølge Eberhard Harbsmeier ikke noget om, hvad det er, kun hvad det ikke er.

"Det er ikke en konfirmation, man bekræfter ingenting. Dermed er det mere et begreb, som dækker over de arrangementer, nogle unge vælger at holde i stedet for en konfirmation. Men det kan gøres på mange måder. Nogle unge vælger stadig at holde en fest, der ligner konfirmationsfesten, for at markere overgangen fra barn til ung, og for at få festen og gaverne. Men der er ikke nogen samhørighed med ydre faste rituelle rammer. Det vigtige ved en nonfirmation er, at de unge selv vælger, hvordan markeringen skal foregå," siger han.

"Nogle vælger at rejse til Mallorca, mens andre stadig gerne vil holde en fest, men uden taler og sangeog andre elementer som føles påduttet fra de voksnes side, siger Harbsmeier og sammenkæder nonfirmationen medindividualiseringen i samfundet."

"De unge vil selv bestemme og designe, og der skal ikke være nogle ydre ritualer. Det skal gøres på deres egen måde, og de vil selv sætte deres aftryk på begivenheden."

Borgerlig konfirmation gennem100 år

Borgerlig konfirmation er et alternativ til den kristne konfirmation. Den første borgerlige konfirmation blev afholdt i 1915 i København af Arbejderbevægelsens Forening mod Kirkelig Konfirmation.

Organisationen ændrede i 1924 navn til Foreningen Borgerlig Konfirmation, og spredte sig efterfølgende til resten af Danmark. Det vil sige, at den var et led i arbejderbevægelsens opgør mod alt, hvad der var borgerligt og kristent.

DUI, De Unges Idræt, overtog disse arrangementer af borgerlige konfirmationer i 1974. DUI - Leg og Virke er en organisation, der også udspringer af arbejderbevægelsen, og som på mange områder minder om spejderbevægelsen. Men i 1992 måtte de indstille de centralt organiserede arrangementer på grund af for lille tilslutning. I 1993 genoptog DUI arrangementerne, dog kun lokalt.

I dag er der 3 arrangementer på landsplan hos DUI, et i Aalborg, et i Odense og et i København.

Helle Christensen fra DUI Aalborg skønner, at der er mellem 60-100 deltagere pr. år i hele landet, men at det svinger fra år til år. Det er kun tredje år, at København er med, siden arrangementerne blev genoptaget i 1993. Generelt er tilslutningen faldet siden indførelsen i 1910'erne og 20'erne.

"Og netop fordi den borgerlige konfirmation efterhånden er helt forsvundet, har nonfirmationen vundet frem," mener Eberhard Harbsmeier.

Selve arrangementet foregår sådan, at der er en fælles sammenkomst for de borgerlige konfirmander. I Aalborg finder det sted på rådhuset, hvor der synges sange, og der bliver holdt taler.

Efter den første halve time, bevæger konfirmanderne sig ind i et andet lokale, hvor de selv og deres gæster får lidt at spise og drikke, og der er musik og sang. I alt varer arrangementet halvanden time.

Hvorfor blive borgerlig konfirmeret?

Helle Christensen pointerer, at det ikke er en rituel handling.

"Deltagerne bekræfter ikke noget, de siger ikke noget, og der er ingen forberedelse. Det er en markering af, at barndommen er forbi, og at man går ind i ungdommen."

Eberhard Harbsmeier kan godt se idéen med den borgerlige konfirmation:

"Der er mange motiver i konfirmationen, der også er legale uden kirkelig indblanding, for eksempel markeringen af, at barndommen er forbi, og at de unge får mulighed for at sige tak til deres forældre. På denne måde har den borgerlige konfirmation sin berettigelse," siger han.

Det vigtigste formål med den borgerlige konfirmation, set fra DUIs synspunkt, er dog, at de unge tager stilling. DUI mener ikke nødvendigvis, at det ikke er i orden at blive konfirmeret i kirken, men at det er vigtigt, at de unge selv aktivt vælger den kirkelige konfirmation. De skal ikke bare gøre det, fordi alle andre gør.

"Det er sejt at tage stilling mod strømmen i en tid, hvor de fleste unge mennesker helst vil ligne alle de andre, og det er det, vi opfordrer til, siger Helle Christensen. Dermed hviler den borgerlige konfirmation på et værdigrundlag i modsætning til nonfirmationen, der generelt bare er imod det eksisterende. Den borgerlige konfirmation er et forsøg på at sekularisere de kirkelige værdier og ritualer," siger Harbsmeier.