Hvad står der i Bibelen om seksualitet?

Dating, date, kærester, mand, kvinde, forelskelse,

"Bliv frugtbare og talrige", lyder Guds allerførste befaling til menneskene ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebog. I Bibelen er den dominerende opfattelse af seksualiteten da også, at den er en helt naturlig og velsignet del af det gudskabte liv. Foto: colourbox.com

Two hearts. Symbols of love drawn by abstract

"Bliv frugtbare og talrige", lyder Guds allerførste befaling til menneskene ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebog. I Bibelen er den dominerende opfattelse af seksualiteten da også, at den er en helt naturlig og velsignet del af det gudskabte liv. Foto: Sergey Galushko / Scanpix

Hvad er Bibelens fremherskende syn på seksualiteten og er der, hvad seksualiteten angår, forskel på Det Gamle og Det Nye Testamente? Her følger en kort introduktion til emnet

Spis, venner, drik, og berus jer i elskov, lyder det i Det Gamle Testamentes Højsang. Der er åbenlyst langt til den nedvurdering af seksualiteten og kropsligheden til fordel for det sjælelige, som kristendommen senere er blevet associeret med. Og en sådan nedvurdering er da også en gammeltestamentlig tankegang fremmed.

I Det Gamle Testamente er seksualiteten en velsignelse
I Det Gamle Testamente bliver seksualiteten betragtet som en højtskattet og naturlig del af det skabte menneskeliv.

Bliv frugtbare og talrige, lyder Guds allerførste befaling til menneskene ifølge skabelsesberetningen i Første Mosebog (1. Mos 1,28). Og lidt senere lyder det: Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød (1. Mos 2,24).

I det gammeltestamentlige univers er seksualiteten altså først og fremmest en velsignelse, der ikke forbindes med skam. Der er dog også en gennemgående tendens til, at seksualiteten bliver placeret inden for ægteskabet, hvor den først og fremmest hænger sammen med formering og udvidelse af slægten.

Når ægteskabet i gammeltestamentlig sammenhæng er så vigtigt, hænger det i vid udstrækning sammen med et behov for at kunne fastslå faderskab. Ifølge Moseloven skal kvinden helst være jomfru ved indgåelse af ægteskab, så ingen i det patriarkalske samfund kan være i tvivl om, hvem der er far til hendes børn.

Mennesket er en helhed af krop og sjæl
I Det Gamle Testamente er seksualiteten dog ikke udelukkende forbundet med ægteskab og formering. Således ser man i Højsangen en lovprisning af kærlighed og erotik, der er helt løsrevet fra samfundsbærende strukturer. I Højsangen er der intet andet mål med kærligheden og seksualiteten end kærligheden selv.

At seksualiteten i Det Gamle Testamente betragtes som en helt naturlig og velsignet del af det gudskabte liv, skyldes den grundholdning, at Gud har skabt mennesket som en helhed af sjæl og krop. Det gammeltestamentlige menneske kan slet ikke forestille sig, at sjæl og krop skulle kunne betragtes som to adskilte størrelser.

Derfor vil det i gammeltestamentlig sammenhæng også være meningsløst at hævde, at seksualiteten alene skulle høre til det kropslige, og at den del af livet skulle nedvurderes til fordel for det sjælelige.

LÆS OGSÅ:Højsangen - en lidenskabelig skildring af kærligheden og erotikken

Jesus viderefører det gammeltestamentlige syn på seksualiteten
Det hævdes af og til, at der i Det Nye Testamente er et helt andet (læs: puritansk og asketisk) syn på seksualiteten end i Det Gamle Testamente. Det er ikke i overensstemmelse med sandheden i hvert fald ikke hvis man først og fremmest forholder sig til Jesus og hans forkyndelse.

Jesus var jøde og videreførte det gammeltestamentlige syn på seksualiteten som en velsignet del af det skabte liv. Han citerer ligefrem Skabelsesberetnings ord om, at mand og kvinde skal blive ét kød (Mark 10,8). Hos ham sker der altså ingen nedvurdering af det kropslige og seksualiteten.

Det er dog påfaldende lidt, Jesus udtaler sig om seksualitet, så det er næppe hos ham, vi skal finde kimen til den seksualmoral, som kristendommen senere er blevet associeret med. I den forbindelse er det derimod oplagt at konsultere en anden meget central person i Det Nye Testamente, nemlig apostlen Paulus.

LÆS OGSÅ:Præst og sexolog: Seksualitet og religion er tæt forbundne

Paulus sætter seksualiteten under pres

I Det Nye Testamente findes der en skelnen mellem krop og sjæl, som er Det Gamle Testamente fremmed. Således kan Jesus for eksempel sige, at man kan slå legemet ihjel, men ikke sjælen (Matt 10,28).

Dette nye syn på krop og sjæl er formentlig påvirket af den græsk-hellenistiske tankegang, der underordnede kroppen i forhold til sjælen. Og hvis man skal fremhæve en person i Det Nye Testamente, som i særlig grad færdedes i områder, hvor den græske tænkning var fremherskende, er det Paulus. I sin egenskab af hedninge-apostel rejste han nemlig ud i den ikke-jødiske verden for at forkynde evangeliet.

"Det er bedre at gifte sig end at brænde af begær"
Paulus syn på krop og seksualitet er stadig kraftigt omdiskuteret, men der er næppe tvivl om, at han opfatter seksualiteten som noget underordnet i forhold til det åndelige og sjælelige. Derfor kan han argumentere for, at det er bedst at være seksuelt afholdende, og at man kun skal indgå ægteskab, hvis man ikke kan styre sine drifter, for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær (1. Kor 7, 9).

Man har ofte forklaret Paulus tale for afholdenhed med, at han levede i såkaldt nærforventning. Det vil sige, at han anså Kristi genkomst til verden som noget nært forestående faktisk noget der vil ske, inden han selv dør (1. Thess 4,15). For Paulus er temaer som formering og forplantning derfor ikke relevante.

Uanset hvordan man vælger at tolke Paulus formaninger, er der ingen tvivl om, at hans tale om seksuel afholdenhed har haft betydning for den senere kristendom og det faktum, at kristendommen kan virke seksualforskrækket i sammenligning med de andre store verdensreligioner. Ved at gribe tilbage til traditionen før Paulus kan man dog lige så vel argumentere for en seksualbegejstret kristendom.

LÆS OGSÅ:10 citater og religion og sex