Karteuserordenen: den strengeste af den katolske kirkes ordener

ARKIVFOTO 2011 Vejen er at banet for Mogens Lykketoft  . (Foto: JENS NØRGAARD LARSEN/Scanpix

Hver dag synger karteusermunkene messe sammen, ligesom de sammen synger midnattens og aftenens tidebøn. De tre andre tidebønner beder munkene alene i deres små eneboerhuse, og der hersker tavshed på alle hverdage. Her er det karteusermunke i St Hugh's Charterhouse West Sussex. Foto: GERRY PENNY / Scanpix Danmark

Med Michael Laudrups nej til jobbet som landstræner står danskerne uden en ønskeafløser for Morten Olsen. ...

Karteuserordenens stifter Sankt Bruno malet af Francesco Zugno (1709-1787.) Scanpix

ARKIVFOTO 2011 Vejen er at banet for Mogens Lykketoft (S) som ny formand for Folketinget, efter at Venstre ...

Karteuserklostret "La Grande Chartreuse", som ligger nord for Grenoble, Frankrig. Scanpix

Fodboldlandsholdets træner Morten Olsen holder pressemøde onsdag d.28. september 2011 hos DBU i Brøndby i ...

I 2005 satte Philip Gröning med filmen Die Grosse Stille (den store stilhed) fokus på karteuserordenens kloster La Grande Chartreuse. Instruktøren boede sammen med munkene et halvt år og optog filmen alene. Her er det et foto fra filmen. Scanpix

Karteuserne opfatter deres liv i bøn, stilhed og meditation som åndelige kærlighedsgerninger for verden

I 1100-tallet var der mange kræfter i den katolske kirke, der arbejdede på at befri kirken for politisk kontrol, og i det hele taget var der en asketisk impuls, der også førte til en fornyelse af munkevæsenet. Det er i den sammenhæng, at karteuserordenen skal ses.

Karteuserordenen blev stiftet af Sankt Bruno (ca. 1030-1101), der i år 1084 grundlagde klostret La Grande Chartreuse (latin: karteusia), som er den strengeste af den katolske kirkes ordener.

Karteusernes livsform
Baggrunden for karteusernes ordensregel er egentlig en henstilling om at leve evangelisk: Det er vor Herre Jesu Kristi evangelium, som skal være alle karteusernes regel, skriver Bruno.

Karteuserne efterlever således evangeliets ord om fattigdom, lydighed og cølibat. Deres livsform, der er bygget op omkring stilhed, bøn og meditation, er også en efterlevelse af evangeliet. Og de opfatter deres bøn som en stedfortrædende bøn for andre mennesker levende og døde.

Hver dag synger munkene messe sammen, ligesom de sammen synger midnattens og aftenens tidebøn. De tre andre tidebønner beder munkene alene i deres små eneboerhuse, og der hersker tavshed på alle hverdage.

LÆS OGSÅ:Hvorfor må munke ikke tale?

Karteuserne er på enhver måde præget af enkelhed, også i ordensdragten, og der er ingen instrumenter til at ledsage deres sang og ingen udsmykninger hverken i kirken eller i deres små huse.
Munkene lever af grøntsager fra deres haver, og de spiser alene, undtagen om søndagen, hvor de også taler sammen, ofte mens de går en tur i bjergene.

Denne livsform begyndte, da Sankt Bruno og hans munke oprettede La Grande Chartreuse, og ordensreglen blev udformet i år 1127, altså efter Brunos død, og den blev paveligt bekræftet 1133.

Der har været flere munke i Karteuserordenen, der har skrevet indsigtsfulde bøger om det asketiske liv blandt andet Dionysius karteuseren (1402 ca. 71).

Karteuserklostrenes arkitektoniske udformning
Et karteuserkloster ligner ikke andre klostre: I midten er kirken, og fra den løber klosterlængerne ud. Det vil sige, at der er et stort antal små huse, og hvert hus har egen have, og husene er bundet sammen af en klostergang, som fører til kirken.

Hver munk disponerer over sit hus, hvor han lever i absolut stilhed og bøn. Huset består af to små værelser - et til bolig og et til arbejde, idet munkene er beskæftiget med forskellige former for håndværk.

Karteusernonner
Omkring 1145 ønskede en gruppe nonner fra klostret Prébayon i Provence spontant at tilslutte sig Karteuserordenen, og de blev modtaget i ordenen af prior Anselm fra La Grande Chartreuse.

Siden den tid har både den kvindelige og den mandlige gren af Karteuserordenen organisatorisk været én orden, der hører under prioren i La Grande Chartreuse. Nonnernes klostre ligger, ligesom munkenes, på øde, meget naturskønne steder - således for eksempel nonneklostret Chartreuse Notre-Dame i de franske alper.

Sankt Bruno
Før Bruno oprettede La Grande Chartreuse, var han gennem en åndelig udvikling. Han var adelsmand af fødsel, blev præsteviet og underviste fra omkring år 1056 i teologi ved universitetet i Reims. Imidlertid blev han uvenner med den stedlige ærkebiskop, der havde handlet med kirkelige embeder, hvilket Bruno fordømte, hvorefter han blev afskediget.

Bruno ønskede nu at leve i stilhed, bøn og meditation. Derfor gik han omkring år 1084, sammen med seks venner, til biskoppen af Grenoble. Han ønskede biskoppens hjælp til at finde et øde sted, hvor de kunne slå sig ned. Biskoppen anviste dem et sted i bjergkæden Charteuse, hvor Bruno grundlagde La Grande Chartreuse.

Karteuserordenens udbredelse
Da Karteuserordenen havde fået den pavelige godkendelse i 1133, voksede den støt og langsomt, således at der i 1300-tallet var over 100 klostre i Europa. Under reformationen havde ordenen stor tilbagegang, men voksede senere, og der er i dag flere karteuserklostre rundt om i verden, både for munke og nonner, og på verdensplan er der 370 munke og 75 nonner. Der har aldrig været karteusere i Danmark.

Karteusernes liv i stilhed, bøn og meditation er den mest konsekvente eneboertilværelse i den katolske kirke, og formålet er den stedfortrædende bøn og meditation. Munkene og den katolske kirke opfatter munkenes bøn som åndelige kærlighedsgerninger for verden.

En film om karteusere
I 2005 satte Philip Gröning med filmen Die Grosse Stille (den store stilhed) fokus på karteuserordenens kloster La Grande Chartreuse. Instruktøren boede sammen med munkene et halvt år og optog filmen alene.

I filmen høres ingen andre lyde end munkenes skridt, bøn og messe og en enkelt kat, som en munk giver mad. Denne film, som viser munkenes livsform, har fået mange priser.

Kilder: www.denstoredanske.dk Richard P. McBrien: Katolsk tro gennem to årtusinder. Niels Steensens Forlag. 1981. www.chartreux.org