Martin Luther (1483-1546)

Martin Luther, malet af Lucas Cranach i 1532.

For summen af evangeliet er, at den, som tror på Kristus, får sine synder tilgivet, sagde Martin Luther (1483-1546), her malet af Lucas Cranach i 1532. Foto: Wikimedia Commons

Luther var den centrale person i opgøret med det katolske pavedømme. Han mente, at mennesket ikke kunne frelse sig selv ved sine egne gerninger, og at alt afhang af Guds nåde

Martin Luther blev født i Eisleben, Tyskland, den 10. november 1483. Som barn gik han i latinskole, og i 1501 begyndte han på universitetet i Erfurt. Han fik aldrig færdiggjort sit jurastudium på grund af en traumatisk oplevelse, der gjorde, at han valgte at lægge sit liv helt om.

På en rejse kom Luther i fare på grund af et voldsomt tordenvejr, og han aflagde et løfte til Gud om, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Dette var grunden til, at han i 1505 forlod universitetet for at blive munk.

Luthers karriere var dog langt fra forbi, da han gik i kloster i Erfurt. Efter få år begyndte han sit præstestudie, og i en periode underviste han også i moralfilosofi.

Der er en meget tæt forbindelse mellem Luthers personlige liv og den udvikling, som finder sted i hans teologiske overvejelser. I den første tid som munk mente Luther, at mennesket selv skulle gøre sig fortjent til frelsen. Hans liv var derfor præget af ønsket om altid at leve i overensstemmelse med kirkens retningslinier.

Forandringen i Luthers liv kom ikke, fordi han efter lang tids anstrengelser følte, at han kunne gøre sig fortjent til frelsen. Den kom tværtimod, da han fik en helt ny og anden forståelse af, hvad kristendommen er. Han mente, at det er menneskets tro på Gud, der frelser, og at gerningerne ikke er afgørende. Denne tanke er kendt som læren om retfærdiggørelse ved tro. Luther sagde engang: "Gud har ikke noget at bruge dine gode gerninger til, det har din fattige næste derimod."

Opgør
Luther var i direkte modstrid med Den katolske kirke i hans samtid. Kirken solgte aflad, hvilket betød, at man kunne give penge til kirken, som så garanterede, at man ville blive udsat for mindre pine, når man døde og kom i skærsilden. Skærsilden blev i samtiden opfattet som et sted, hvor mennesket blev straffet for sine forkerte handlinger, inden det blev lukket ind i paradis. Luther mente, at disse forestillinger var uden belæg i Bibelen og udelukkende tjente til at give penge til Den katolske kirke.

Den konflikt i forhold til forståelsen af Bibelen som Luther stod i i forhold til Den katolske kirke, blev meget hurtigt til en praktisk konflikt. I 1517 offentliggjorde Luther 95 teser om afladshandel, hvor han rettede en kompromisløs kritik af centrale dele af katolicismens trossætninger. Luther blev hurtigt kendt og berygtet langt ud over Tysklands grænser for sine tanker.

Flere gange blev Luther forhørt og truet på livet af Den katolske kirke. De forbød folk at læse hans bøger, og de ville tvinge ham til at tilbagekalde dem. Luthers svar var, at medmindre man med Bibelen i hånden eller ved brug af indlysende argumenter kunne vise, at han tog fejl, så ville han fastholde, at han havde ret. Luther er blevet kendt for under et forhør i Worms at sige til sine anklagere: "Her står jeg, jeg kan ikke andet".

Bibelen oversættes
Luther udgav selv flere bøger, hvor han argumenterede for sine synspunkter. Ud over at skrive lærebøger i, hvad der ifølge ham var det mest centrale i kristendommen, oversatte han også Bibelen til tysk. Bibelen er ifølge Luther Guds tale til mennesker.

Derfor mente han også, at enhver skulle have mulighed for selv at læse den på sit eget sprog. Oversættelsen er blevet rost for sine sproglige kvaliteter.

I den katolske kirke foregik hele gudstjenesten dengang på latin, og privatpersoner kunne ikke få en oversættelse af Bibelen på deres eget sprog. Luther mente ikke, at der var grund til at lægge stor vægt på, hvilken form gudstjenesten havde. Ud af de syv sakramenter, som man havde i den katolske kirke, bevarede Luther kun dåb og nadver.

Reformation
Luther var den centrale person i reformationen, dvs. i den forandring af både kirkens lære og form, som skete i opgøret med katolicismen i 1500-tallet. Dermed var grunden lagt til den protestantiske kristendom, som ca. 590 millioner mennesker bekender sig til i år 2005. Protestantismen har fået stor indflydelse langt ud over kirkens grænser for eksempel i politik og i værdidebatten.

Luther var dog hverken den første eller den eneste, der havde ment, at mennesket udelukkende blev frelst af nåde. Af andre store reformatorer med samme opfattelse kan nævens den franske Johannes Calvin og den schweiziske Ulrich Zwingli.

Luther bliver ofte fremhævet som en af de personer, der har fået stor betydning for den moderne kultur. Særligt hans tanker om forholdet mellem stat og kirke har været betydningsfulde. Luther mente, at staten og kirken skal være adskilt i den forstand, at samfundet skal bygge på love og skal have ret til at straffe sine borgere, mens kirken skal være nådens rige, hvor folk kan høre evangeliet og få forladelse for deres synder. Denne tankegang er blevet kendt som to regimente-læren.

Synet på jøder og tyrkere
Selvom det er helt klart, at Luther har haft indflydelse på europæisk kultur og har givet større plads til tolerance, så har man ofte overset, at han på andre punkter var alt andet end tolerant. Luther roste for eksempel de lande, der helt havde udvist jøderne.

Om tyrkerne skrev han, at de var djævelens tjenere, som var bestemt til den evige ild. Han gik så langt som til at sige, at man ikke skulle bekymre sig, når en tyrker blev slået ihjel i krig, fordi tyrkeren blot var Guds fjende, der alligevel var forudbestemt til evig pine i helvede.

I sin beskrivelse af jøder og tyrkere er Luther ekstremt unuanceret og hans meget voldsomme skrifter om dem stemmer dårligt overens med de tanker om kærlighed, nåde og fred, som er centrale i de bøger og tanker, som han er bedst kendt for. Luthers sidste kræfter blev brugt på en bog om forsoning mellem Gud og mennesker, inden han døde i sin fødeby Eisleben i 1546.

Centrale værker
Luther skrev meget og er kendt som en dygtig forfatter. Det kan derfor være svært at pege på, hvilke værker, der er de centrale. Et bud på de tre vigtigste bøger kunne være:

Om et kristenmenneskes frihed 1520

Om de gode gerninger 1520

Den lille katekismus 1529

Tidslinje: Luther og reformationen
(Tekst: Henning Nørhøj og Kim Schou. Grafik: Kim Schou)