Musik og sang ligger dybt integreret i Bibelen

Troyes

Det Gamle Testamente igennem opstår musikken ved særlige lejligheder, eksempelvis da David fører pagtens ark til Zion, hopper og danser han til musik for at behage Gud. Her ses en mosaik, der skildrer Kong David i katedralen i Troyes. Scanpix

De gammeltestamentlige religiøse ritualer og jødernes højtider er fyldt med musik, og musikken var så vigtig, at den jødiske arv stadig afspejler det spirituelle syn på de glade toner i kristendommen i dag

Alle har en sang, som får rytmen til at drille hofterne, og man må bare danse. En hjerterytme, blodet pulser og den der rus, når man fanger sangen i kroppen og bare overhovedet ikke kan stå stille.

Musikken har også sit udtryk i Det Gamle Testamente. Salmernes Bog er netop et udtryk for musikkens prominente plads i den tidlige jødedom. Salmernes Bog hører til den del af den jødiske Bibel, som går under betegnelsen Skrifterne (hebraisk: Ketuvim). De indeholder tekster om Israels histories højdepunkter og beskriver håbet om Messias.

De fortæller poetisk om den jødiske teologi, og samtidigt er de skrevet til at blive sunget ved særlige højtider i den jødiske kalender. På denne måder lærte den almindelige mand i det jødiske samfund sin nationalitet og sin baggrund at kende.

LÆS OGSÅ:Musik er en grundpille i religion

Musikkens betydning i Bibelen
I Det Gamle Testamente i den tidlige jødedom var musikken opfattet spirituelt. Den havde først og fremmest sin plads ved de religiøse fester og i jødernes tempel (2. Krønikebog 29).

Sange og salmer fra Salmernes Bog lærte man udenad som et vigtigt element i at forstå religionen. Eftersom mere end 90% af den jødiske befolkning var analfabeter på det tidspunkt, Det Gamle Testamente blev nedskrevet, kunne de ikke selv læse deres hellige skrifter. Jøderne lærte deres kulturhistorie og den jødiske teologi igennem sange og salmer, som blev sunget ved de jødiske højtider, hvor alle jøder valfartede til templet.

LÆS OGSÅ: Vi forstår ikke Det Nye Testamente uden Det Gamle

Det at være jøde er spundet ind i musik og lovsang. Juda (hebraisk: Yehudah), som også ordet jøde kommer af, er taget af verbet yadah, at lovsynge. Det Gamle Testamente igennem opstår musikken ved særlige lejligheder, eksempelvis da David fører pagtens ark til Zion, hopper og danser han til musik for at behage Gud (2. Samuels Bog 6), i krig (Josva 6), og da jøderne krydser det Røde Hav (2. Mosebog 15). Det vidner om musikkens vigtige rolle for jødedommen.

Musik, kong Sauls valium
Musik fandtes ved det gamle hof til at berolige den gamle kong Saul. Guds ånd forlod kong Saul, da han vendte sig mod Gud, og i stedet blev han besat af en ond ånd, der plagede ham. Sauls folk overbeviste Saul om at finde én, der kunne spille på strenge for at berolige ham igen, når han var plaget.

På denne måde blev David først introduceret til Sauls hof og blev først kendt på at spille dejlige toner på harpe. Episoden er kendt fra 1. Samuels Bog 16,14-23.

LÆS OGSÅ: Kristendom.dk's tema om Bibelen

Den tidligste salme fra Jesu tid
Ligesom på Det Gamle Testamentes tid var det også de færreste, der kunne læse og skrive på Jesu tid. Derfor var salmer også vigtige i den tidlige kristendom, fordi menigheden lærte den rette kristendom at kende gennem sang og musik.

I Det Nye Testamente er en central salme Filipperbrevshymnen. Den står skrevet i Filipperbrevet 2,6-11 og indeholder en meget tidlig salme, som har eksisteret før Paulus' breve. Paulus har nedskrevet salmen i brevet til de kristne i Filippi, og salmen indeholder en Kristusfortolkning, som lærte menigheden hvem Kristus var, og hvad han gjorde.

Musikkens rolle i den danske højmesse
Musikken har også i dag en vigtig plads i kristendommen. Det ses blandt andet i den store salmerigdom i Den Danske Salmebog.

Gudstjenesten, som vi kender den fra reformen fra 1992, er kendt som en salmegudstjeneste, da det er salmernes plads, der virker som den røde tråd gennem højmessen. Det er i høj grad salmerne, der forbinder menigheden med præsten, da vekselen mellem salmesang og præstens bønner og tjenester kommer til at stå frem som en dialog mellem præst og menighed.

LÆS OGSÅ: Ville popmusik få flere i kirke?

Kilder:

Bibelen, Den Hellige Skrifts Kanoniske Bøger, Dansk Bibelselskab (udg. 1980)

Niels Peter Lemche: Det Gamle Testamente Mellem Teologi og Historie: Den Historisk-kritiske Bibelforsknings Storhed og Flad, Forlaget Anis, København (2008)

Marvin R. Wilson: Our Father Abraham; Jewish Roots of the Christian Faith, William B. Eerdmanns Publishing Company: Grand Rapids, Michigan (1989)