Ni kristne juletraditioner

Jul, juletræ, kirke,

Juletræer anses for at være en kristen tradition. En katolsk legende knytter juletræet til Skt. Boniface. Foto: colourbox.com

Folk passerer det tændte juletræ på Rådhuspladsen i København mandag eftermiddag d. 29. november 2004. ...

Folk passerer det tændte juletræ på Rådhuspladsen i København mandag eftermiddag d. 29. november 2004. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2004)

I morgen er det første søndag i

I morgen er det første søndag i advent.

Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at nogen kan blive fornærmede over et julekort, skriver Lene ...

Jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at nogen kan blive fornærmede over et julekort, skriver Lene Andersen. Foto: Arkiv

Jul,

Jul, strømpe Stock.xchng

Julegave, gave, jul, pakke. Foto:

Julegave, gave, jul, pakke. Foto: www.sxc.hu.

Kirsten Moesgaard Andersen valgte at bo i Løgumkloster på grund af byens stærke kirkelige miljøer. -- ...

Kirsten Moesgaard Andersen valgte at bo i Løgumkloster på grund af byens stærke kirkelige miljøer. -- Foto Peter Kristensen.

En mistelten kan også bruges til at kysse under. (Foto: Leif

En mistelten kan også bruges til at kysse under. (Foto: Leif Tuxen)

I mange familier er der stadig tradition for at spise risengrød som forret til andestegen eller ...

I mange familier er der stadig tradition for at spise risengrød som forret til andestegen eller flæskestegen. -- Foto: Leif Tuxen.

©Sebastien JARRY/MAXPPP ; Rouge gorge cherchant de la nourriture durant

©Sebastien JARRY/MAXPPP ; Rouge gorge cherchant de la nourriture durant l'hiver. Foto: colourbox.com

Alle kender juletræet og julestrømpen, men hvori består deres kristne indhold? Læs her om ni kendte og ukendte juletraditioner

For små to hundrede år siden kom juletræet til Danmark, men det blev ikke modtaget med åbne arme. Hvis man ser bort fra dele af det højere borgerskab og enkelte adelige, så blev det mødt med endog massiv modstand, blandt andet fra Grundtvig, der betragtede det famøse træ som en falsk og udvandet kristendom.

Efterhånden blev juletræer dog almindelige i Danmark, og Grundtvig selv endte også med at opfatte det grønne træ som sendt fra himlen selv.

Det har også en kristen baggrund.

En gammel beretning fortæller nemlig, at den engelske munk og senere helgen Skt. Boniface drog til Bayern i år 732. På den tid dyrkede man menneskeofringer i Bayern, og en dag så Boniface en gruppe hedninge i færd med at ofre en dreng til et egetræ. Det ville Boniface forhindre, og han fældede derfor træet.

Men så skete miraklet: Et lille grantræ voksede op fra egetræets rødder - og derfor gjorde Boniface træet til et kristent symbol.

Træets trekantede form opfattes også som en illustration af treeningheden, og det stedsegrønne som et symbol på håbet om det evige liv.

Juletræet kom oprindelig fra Tyskland. Det gør adventskransen også. Det siges, at den første i Danmark blev tændt på Amalienborg under Første Verdenskrig af Christian den Tiendes dronning Alexandrine, der oprindelig var tysk.

Det var dog først, da Sønderjylland vendte hjem til Danmark i forbindelse med genforeningen i 1920, at skikken for alvor kom til landet med de danskere, der i næsten 60 år havde levet under tysk herredømme.

Adventskransen bærer oprindeligt violette bånd, da violet er adventtidenss farve. Det skyldes, at advent i sin oprindelse er en bods- og fastetid inden julen. For ligesom man faster op til påske, så fastede man førhen også i tiden op til jul. Det gør man stadig nogle steder.

I Danmark bærer adventskransen stadig for en dels vedkommende de nationale farver med røde bånd og hvide lys. Dette skyldes, at adventskransen fik sit andet gennembrud under Anden Verdenskrig, hvor nationalfølelsen var stærk, og hvor danskerne havde brug for alt det lys, som de kunne få.

I 1882 kunne man i Danmark købe det første trykte kort med julehilsner. Det var blot ti år efter, at postvæsnet begyndte at ekspedere postkort.

Verdens første julekort overhovedet blev sendt i England i 1843, hvor det i mange år var muligt at sende hilsner til hele landet for kun en penny.

I England bærer kortene som regel kristne motiver, mens kortene i Norden ofte har et humoristisk indhold, for eksempel nisser, der leger i sneen og kommer galt afsted undervejs.

De sidste 14 dage op til jul sender danskerne i gennemsnit 2 millioner flere kort og breve end normalt. Dertil skal lægges milioner af hilsner via emails og andre elektroniske muligheder.

Det fortælles i en historie fra de første århundreder efter Kristi fødsel, at en fattig mand i Tyrkiet var meget bekymret for, om hans tre døtre nogensinde ville blive gift, eftersom han ikke havde nogen medgift til dem.

Skt. Nikolaus, som var biskop i Myra i Tyrkiet, kendte imidlertid alt til mandens bekymring og ønskede at hjælpe ham.

Så juleaften, da pigerne havde hængt deres strømper til tørre over kaminen, smed den gode biskop tre guldmønter ned igennem skorstenen. Mønterne landede i strømperne. En i hver. Rygtet om mønterne i strømperne spredte sig, og stadig flere begyndte at hænge strømper op ved kaminen i håb om at modtage gaver.

Det gør børn stadig over det meste af verden. Skt. Nikolaus regnes for at være den helgen, der har lagt navn og de tidligste forestillinger til Julemanden. Han er også børnenes helgen - foruden sømændenes og tyvenes. I Danmark er de fleste Skt. Nikolai-kirker opkaldt efter den gavmilde helgen.

I dag er julegaverne i reglen for store til at kunne være i strømperne. Danskerne bruger årligt i nærheden af 15 milliarder kroner på julegaver.

Alligevel kan det være svært at finde den helt rigtige gave. For næsten hundrede år siden gav Emma Gad derfor følgende råd:

"Hvis man har ondt ved at finde paa Gaver til sine Kære, er man oftest paa den sikre Side, naar man holder sig til det, der kan spises, drikkes eller ryges. En Høne, en Æske Konfekt eller en Flaske Likør kan virke beskedent, men aldrig uvelkomment".

Det er næppe nok i dag, hvor man til gengæld som regel kommer langt med gavekort, især til oplevelser.

Tidligere var man mere beskeden og julegaverne havde tit et praktisk tilsnit som en frakke eller et par vanter, som vi synger om det i "Højt fra træets grønne top".

En af de første danskere, som fik julegaver, var Christian d. 4. Men ved datidens hof var det ikke julemanden, men det lille Jesus-barn, som var udnævnt til gaveudbringer. I renæssancen har det også kun været en eksklusiv lille gruppe, som fik julegaver.

For det var først i 1800-tallet, at borgerskabets børn begyndte at få julegaver og først fra 1900-tallet, at også mindrebemidlede måske havde råd til en lille gave.

For i dag - godt inde i det 21. århundrede - er der faktisk stadig danske børn, hvis forældre dårligt har råd til den julegave, der oprindelig skal minde om de gaver, som de tre vise mænd havde med til Jesus-barnet i krybben.

Julekalendere tæller dagene til jul og er en ung tradition, der ikke direkte bunder i en kristen årsag, omend det at tælle dagene til en af årets højtider altid har været praktiseret, og især ved vintertide, hvor tiden op til julens gilder godt kunne være lang - præcis som den i dag er det for de forventningsfulde børn.

De første julekalendre blev lavet i pap i 1920'erne efter tysk forbillede. I 1962 kom den første u-landskalender, der støtter børn i den tredje verden, og her er det, at man argumentere for, at der kommer noget kristendom ind i billedet. Kristendom forstået som et ønske om at hjælpe næsten.

Traditionen med at forbinde velgørenhed med julen går nemlig helt tilbage til middelalderen, hvor fattige og nødlidende blev hjulpet mere i juledagene end ellers. Fuglen og den fattige skal også være mæt, synger man allerede til høsten.

Juleklassikeren "Peters jul" fortæller om borgerskabets juletraditioner i 1800-tallet, hvor den fattige Rasmus inviteres indenfor og får lidt aflagt tøj og mad med hjem. Det har formentlig har mere karakter af almisse end af egentlig julegave.

Fjernsynet var hurtigt med på julekalender-bølgen. Første gang var i 1962, hvor serien "Historier fra hele verden" blev vist. Senere kom julekalendre som Hos Ingrid og Lillebror (1971), Julerup Færgeby (1974, 1982 og 1990), Vinterbyøster (1973 og 1976) og Jul i Gammelby (1979, 1983 og 1994) og Jul på Slottet (1986, 1991 og 1998). Alle fra DR og meget populære.

DR er også kanalen bag den mest forkætrede af alle julekalendre, nemlig den med Poul og Nulle i Hullet og Guld og Grønne Skove fra 1980, hvor det eneste julede man så i de 24 decemberdage var et kort glimt af en nisse, som i allersidste afsnit løb over en skovvej.

I nyere tid har især de forskellige Pyrus-julekalendre fra TV2 samt kalendre med historisk og/eller religiøst indhold som DR's Absalons Hemmelighed (2006), TV2's Jul i Valhal (2005) samt TV2's Jesus og Josefine (2003) været populære.

Folketroen har altid hævet, at en mistelten havde en livgivende kraft, og at den symboliserede frugtbarhed.
I Norden anså man derfor også misteltenen for at være en fredsplante, som symboliserede en våbenhvile mellem nationer eller en fredspagt mellem ægtefolk.

Og juletid er jo netop fredstid, hvor selv de mest stridende parter lægger våbene for at fejre julen. En skik, der går helt tilbage til dengang vikingerne drak jul på havet og lod våbene blive inde på land.

Rent trosmæssigt er man ikke på helt sikker grund, når man skal definere misteltenens kristne ophav, men meget tyder på, at det starter med de keltiske druider, som på den sjette dag efter første nymåne i det nye år brugte mistelstenen i deres ritualer.

I den kristne kultur sætter vi også den grønne plante op ved juletid, og i den kristne tradition holder den sin kraft som freds- og kærlighedsskabende indtil Hellig Tre Konger, altså når julen er forbi.

På samme måde har ris også sin oprindelse som et frugtbarhedssymbol i den hedenske tid. Men det var ikke en kristen vækkelse, der gjorde, at ris à l'amanden blev populær for godt 100 år siden, mere en større mulighed for at lave en grød, der var lidt finere end den, som man spiste til hverdag.

For på trods af sit franskklingende navn er ris à l'amande helt igennem dansk. Desserten blev opfundet i slutningen af 1800-tallet, hvor den var en eksklusiv grød med importerede ris, sødmælk, smør, sukker og kanel. Men franske navne og fransk mad var på mode, så derfor den frankofile titel.

Under Anden Verdenskrig blev ris à l'amande imidlertid præsenteret som en sparedessert, hvor risene kunne strække længere ved at røre flødeskum i grøden.

Desuden kunne de mange mandler erstattes af en mandel, som blev belønnet med en lille gave. Denne ene mandel kunne desuden erstattes med en knap eller en mønt, hvis man havde brugt rationeringskortet op.

I dag fås retten i mange versioner og til mange priser, men mon ikke dens plads ved julebordet er sikret mange generationer frem?

Drømmen om jul er også postkortenes billeder af et sneklædt landskab, måske med en rødbrystet fugl i forgrunden, der sidder på en lille brun gren og skutter sig i kulden. Det er rødkælken, der her er tale om, da fuglen overvintrer i Danmark.

Derfor egner den sig perfekt til jul, også ifølge legenden, der fortæller om den lille fugl, der sang for Jesus i hans lidelser på korset for at lindre hans smerte.

En dråbe blod skulle efter sigende være faldet på fuglens bryst fra den tornekrone, der gennemborede Jesu hoved, og siden har alle rødkælke båret farven på deres bryst, fortæller historien, der næppe er sand. Men til gengæld ligeså smuk som en fugls triller en kold vinterdag, hvor foråret og påsken og genopstandelsen er langt borte.