Pavepaladset i Avignon: De franske paver tager magten

I det 14. århundrede blev pavepaladset i Avignon hovedsædet for den katolske kirke i en periode som af nogle er blevet sammenlignet med det babyloniske fangenskab. Da pavepaladset først var kommet til Frankrig, blev det svært at vende tilbage til Rom

Pave Klemens V så i 1309 sit snit til med støtte fra det franske monarki at flytte pavesædet fra Rom til Avignon med den begrundelse, at byen var blevet for ustabil og farlig. Dette førte til etableringen af et nyt magtfuldt centrum for den katolske kirke og udnævnelsen af en serie franskfødte paver.

Opførelsen af Palais des Papes (pavepaladset, red.) blev påbegyndt af pave Benedikt XII i 1335 og markerer dette magtskifte inden for kirken. Det kolossale byggeri slugte cirka en fjerdedel af pavedømmets formue og var tidens største byggeplads i Vesten.

Størstedelen af arbejdet tog kun omkring 20 år, hvilket må betragtes som en fantastisk kort tidsperiode for sådan et så ambitiøst projekt. Efter Benedikts død videreførte pave Klemens VI byggeriet, som kun midlertidigt blev afbrudt af pestens udbrud i byen i 1348.

En fæstning med fresko

Den enorme konstruktion bærer præg af at være både en fæstning, som kan forsvare den katolske kirkes position, og et komfortabelt palads, hvor paven kan residere i smukke omgivelser.

Som fæstning har bygningen en række forsvarselementer. Hjørnerne er flankeret af store vagttårne, og murerne er visse steder tre meter brede med indbyggede huller til skydevåben. Indenfor afspejler arkitekturen og indretningen i højere grad pavens ønske om en behagelig tilværelse i skønhed.

Selvom størstedelen af paladsets indre i dag står tomt hen, er det stadig muligt at opleve den italienske kunstner Matteo Giovanettis berømte freskomalerier. Værelsernes fortidige rigdom er måske forsvundet, men oprindeligt var de overdådigt udsmykket med gobeliner, malerier, skulpturer og trælofter.

Paladset er opført i middelalderens gotiske stil på en fremskudt klippe over floden Rhône og fylder i alt et areal på omkring 15.000 m2, hvilket gør det til verdens største gotiske palads.

Paverne forlader paladset

Pavepaladset kom dog ikke til at beholde den historiske position, som det var blevet tiltænkt under opførelsen. I 1377 valgte pave Gregor XI at forlade Avignon og flytte pavesædet tilbage til Rom efter 70 år på fransk grund.

Denne handling udløste et historisk skisma inden for kirken, som var delt i spørgsmålet om, hvor pavedømmets centrale administration skulle placeres. Rom var igen en sikker by, men kræfter inden for den franske del af kirken mente, at pavepaladset var kirkens nye retmæssige centrum.

Fortalere for at flytte pavesædet tilbage til Italien henviste til Jesus' berømte tale til disciplen Peter, hvori det beskrives, at Peter er den klippe, hvorpå kirken skal opbygges. Ifølge traditionen er Peter begravet under Peterskirken i Rom.

Konflikten endte med, at de franskfødte modpaver Klemens VII og Benedikt XIII i en periode indtil år 1403 forsøgte at tilkæmpe sig retten til pavestolen fra pavepaladset, men i tiden herefter blev bygningen bosat af repræsentanter fra pavedømmet i Rom. Paladset kom til at huse i alt seks officielle paver, hvor den sidste, Gregor XI, er den seneste franskfødte pave til at blive udnævnt.

Paladset og Avignon var i Vatikanets besiddelse frem til år 1791, hvor Den franske revolution var i fuld lue, og folket udviste de gejstlige repræsentanter. Bygningen blev siden benyttet som militær barakker og fængsel, blandt andet af den franske kejser Napoléon Bonaparte.

Siden 1996 har pavepaladset været et nationalt museum og et yndet turistmål. Med omkring 650.000 gæster årligt er det blandt Frankrigs ti mest populære attraktioner.

Kilder: Informationstavler i pavepaladset, Lonely Planet, Den Store Danske.dk