Sådan fejres julen verden rundt

Et krybbespil fra en katolsk kirke. Også i mange katolske hjem findes krybbespil, og mange børn har deres ...

Et krybbespil fra en katolsk kirke. Også i mange katolske hjem findes krybbespil, og mange børn har deres egen lille krybbe. - Foto: wikimediacommons

Father Frost (Santa Claus) chats with a Russian soldier near to Yaroslavski railway station in Moscow, 21 ...

I Rusland kaldes julemanden Nikolaj Vinter. Hans navnedag ligger den 6. december, og her begyndte forberedelserne til julen. På billedet taler Nikolaj Vinter med en russisk soldat på vagt i Moskva den21. december. - Foto: SERGEY CHIRIKOV / Scanpix Danmark

”Bûche de noël” er tilberedt med enten frugter eller chokolade og er pyntet, så den ligner en ...

”Bûche de noël” er tilberedt med enten frugter eller chokolade og er pyntet, så den ligner en træstamme. - Foto: wikimediacommons

Crowd watch colorful fireworks during the University of the Philippines' lantern parade as part of the ...

Jule-fyrværkeri på Filipinerne. - Foto: ROMEO GACAD Denmark / Scanpix

epa01952866 The 76-foot-tall Christmas Tree is lite with 30,000 lights at the 77th Annual Rockefeller Center ...

Juletræet ved "Rockefeller Center" i New York. Træet er næsten 30 meter højt, har omkring 30,000 lys og er en af de vigtigste juletraditioner i den amerikanske millionby. - Foto: PETER FOLEY Denmark / Scanpix

Some 60 Santa Claus, who have just graduated from a ""Santa Claus academy"", wave their ...

På billedet ses 60 julemænd, der netop er gradueret fra akademiet for julemænd i Tokyo. På akademiet lærer japanerne at tale og bevæge sig som en rigtig julemand. - Foto: YOSHIKAZU TSUNO Denmark / Scanpix

Jul, juletræ, dans, danse,

Danmark er et af de få steder i verden, hvor man danser rundt om juletræet. Foto: Kilde. / Colourbox

Læs her om de ortodokse, katolske og protestantiske fester og højtideligheder i kirker og hjem - og se billederne fra verdens julefejringer

Julefejring i østkirken
I den ortodokse kirke er julen en højtid blandt 11 andre. Der er 200 fastedage i løbet af et kirkeår, og op til jul holder man 40 dages faste. Fasten er gennem tiden i hele kirkehistorien blevet brugt for at fjerne fokus fra den materielle del af livet over til den åndelige del. Det er en forberedelsestid, hvor man tænker over det store, som skal ske, - og som netop ikke skal fejres, før det er sket. Julemåneden er derfor ikke præget af julefrokoster og fester. Først efter julegudstjenesten den 25. december bryder man fasten med julemad og fest, - men så er Kristus jo netop også blevet født og skal fejres.

Rusland

De russiske ord for fest og lediggang har samme stamme. I vintertiden, hvor jorden er hård og ufrugtbar, holder bonden fri fra det hårde arbejde, og vintertiden har derfor igennem generationer været en glædens tid. I modsætning til Danmark fejres der mange bryllupper netop om vinteren.

Julen i Rusland fejredes tidligere sammen med mange gamle hedenske traditioner, hvor man både lavede masker og tog varsler. Tolstojs Krig og Fred beskriver, hvordan de unge klædte sig ud og gik rundt i landsbyen for at synge og samle ind til en fest senere på aftenen. Og i Pushkins Jevgenij Onegin findes der en beskrivelse af Tatjana, som spår sin egen skæbne.

Kirken har ikke kunnet lide disse traditioner, både fordi det var hedenskab, og fordi det kors, som alle ortodokse bærer mod deres hud, i disse situationer skulle tages af, for at magien kunne virke. Til gengæld blev den oldkirkelige biskop, Nikolaj, accepteret ikke bare af kirken men af folk generelt. I både den ortodokse og katolske kirke ser man biskop Nikolaj som en helgen, fordi han gjorde mirakler og havde en særlig omsorg for børn. Det er denne mand, som siden har lagt navn til julemanden, Skt. Nikolaj, som i Rusland kaldes Nikolaj Vinter. Hans navnedag ligger den 6. december, og her begyndte forberedelserne til julen.

I dag er kommunismen væk, og den ortodokse kirke har igen fået stor indflydelse på det russiske samfund. Det er derfor igen helt normalt at samles til gudstjeneste i forbindelse med julen, og efter julegudstjenesten den 25. december brydes fasten af traditionelle madretter som f.eks. rødbedesuppe. Den tyske tradition med juletræet har russerne efter kommunismens fald taget til sig, men de går ikke rundt om træet.

Julefejring i den katolske kirke
I den katolske kirke fejres julen med den traditionelle midnatsmesse, som hele verden kan følge, når én af de mest berømte bliver transmitteret direkte fra hovedkirken, Peterskirken, i Rom natten mellem den 24. og 25. december. Det er det katolske overhoved, Paven, som står for denne messe, og mange katolikker har et stort ønske om én gang i deres liv at overvære den.

Ud over midnatsmesserne rundt omkring i verden har den katolske kirke en stor tradition med at bygge store krybber ikke bare inden i kirkerne med også udenfor. I mange katolske hjem findes de i miniatureudgave i juletiden, og mange børn har deres egen lille krybbe.

Fransk jul
Julefejringen i det sekulære men alligevel dybt katolske land Frankrig begynder aftenen før den første søndag i advent. Går man tur i Paris denne aften, vil man se, at langt de fleste butikker først pynter op til jul der. Når man så går forbi dagen efter, lyser og glimter det alle steder, og man ved, at nu er julemåneden begyndt.

Selvom republikken Frankrig har en streng adskillelse mellem stat og kirke, viser de dybe katolske rødder sig i skolerne. Her har man som en selvfølge juletræ i hvert klasselokale, og alle børn uanset religion deltager ivrigt i pyntningen. Landets officielle lukkedage har også kirkeligt udspring, idet både påskedag og juledag er fridage.

Madmæssigt går franskmændene på marked i juledagene for at bringe både foie gras og østers med hjem til julebordet. Men også den lille juletræstamme Bûche de noël finder sin vej til bordet, når familien samles. Den lille roulade er tilberedt med enten frugter eller chokolade og er pyntet, så den ligner en træstamme.

I hele december måned er der tradition for at have julemarkeder, hvor man kan købe alt fra håndværk over mad til pynt. Det er stort og flot, og kommer man for eksempel til Paris i december, vil man kunne opleve et af de større på pladsen foran Arken i La Defense. Sidste år fik Champs Elysee sit eget, men det er noget mindre end det foran Arken.

Julen i Frankrig slutter efter 6. januar, når man har fejret de hellige tre konger. Butikkerne tager ikke julepynten ned før denne dato, og ofte ser man den hænge til helt ind i februar. De hellige tre konger fejres med en særlig kage Galette des Rois, hvor der er indbagt en lille porcelænsfigur den der får den bliver konge og får dermed ret til at bære kronen, som ligger ovenpå kagen. I skolernes kantiner, som rigtig mange franske børn går i, fejres 6. januar også med denne kage, og børnene konkurrerer naturligvis om, hvem der bliver konge.

Julen på Filippinerne
98 % af befolkningen på Filippinerne er kristne og tilhører den katolske kirke. I mere end 300 år var landet en spansk koloni, og derfor spiller julen en ligeså stor rolle her som i resten af den kristne verden. Modsat Europa ligger julen dog på et tidspunkt, hvor det er fuld sommer med 30 graders varme. Men selvom man ikke finder sne, findes der julemænd overalt. Filippinerne elsker simpelthen julen så meget, at de ikke bare har en julemand i hvert eneste varehus, de begynder også juleudsmykningen allerede i september.

Juleaften på Filippinerne begynder med at spise flæskesteg, og så samles man efter katolsk tradition i kirken til midnatsmesse. Bagefter går de ud på gaderne og fester videre, og faktisk er juleaften lidt ligesom en dansk nytårsaften, for himlen er oplyst af det flotteste fyrværkeri.

Julen i USA
USA er et forholdsvist ungt land, som er grundlagt af immigranter fra hovedsageligt Europa. De protestanter og sekter, som ikke var velkommen i Europa, søgte lykken i USA, og siden har mange på grund af arbejdsløshed og dårlige tider søgt til landet. USA er derfor præget af mange europæiske traditioner, og omkring juletid er det helt sikkert, at der både er pyntet op, og at hvert hjem har sit eget juletræ.

Netop fordi der er så mange kirkelige retninger i USA, er der ikke én amerikansk måde at gøre tingene på. Kristne mennesker går derfor nok i kirke i julen, men hvornår de gør det, er op til hver enkelt kirkeretning og dens medlemmer. Et ligger dog forholdsvis fast: kalkunen er den foretrukne spise i juledagene.

Julen i Japan
Kun 1 % af Japans befolkning er døbte, og derfor skulle man ikke tro, at julen spiller nogen rolle. Men intet kunne være mere forkert. Nok har man ikke det kristne indhold med Jesus fødsel med i traditionen omkring julen, men december måned ses alligevel som en mulighed for at vise, at man holder af andre, og derfor fylder juleudsmykninger med julemænd og juletræer ikke bare gadebilledet men også private hjem.

Protestantisk jul i Norden
Julen er i Danmark noget helt specielt. Allerede i oktober begynder butikkerne på julepyntningen, og omsætningen er enorm i november og december måned, når danskerne går på jagt efter den helt rigtige julegave til familie og venner.

Norden udskiller sig fra resten af verden ved at fejre julen den 24. december. Når mørket har sænket sig over landene, går man først i kirke til en lille gudstjeneste uden altergang, for derefter at gå hjem til det veldækkede bord med and og ris a l´amande.

Skikken med at fejre julen den 24. december stammer fra tiden før det mekaniske urs opfindelse. Dagen begyndte dengang enten ved solopgang eller solnedgang. Ifølge kvadet i den ældre Edda, Havamal, begynder dagen om aftenen Ved kvæld skal dag leve, og selvom resten af verden tænker på en anden måde, har nordboerne fastholdt denne skik og fejrer derfor julen aftenen før den 25. december.

I norden er der tradition for at pynte op i hjemmene med nisser eller på svensk tomter. Nisser kommer af drengenavnet Niels eller Nils og blev i folkemunde opfattet som beskyttende væsener, som hørte til på tomten grunden og som passede på den og bragte dem, der boede der, lykke. Nissen var derfor én, man gerne ville holde sig på god fod med, og huskede man at stille nissens yndlingsspise, risengrøden, ud til den i stalden eller på loftet, holdt nissen sig i godt humør. Typisk afbilledes nisser som et 10 årigt barn med rød spids hue og gråt tøj. I ældre tid havde man en tro på vætter, som var underjordiske væsener, der boede under huse. Disse bragte sygdom og ulykke, og det var derfor nødvendigt at formilde dem med gaver i form af mad.

I Danmark tages julepynten gerne væk mellem jul og nytår, og juletræet går samme vej. Men kirken og mange kirkebevidste danskere holder på de gamle juletraditioner, og derfor fejres julen helt hen til den 6. januar, hvor de hellige tre konger ankom til Jesus med deres gaver. Ført her tages juletræet ud af både kirke og hjem, og først her tages pynten ned.

Noget særlig nordisk er julekalenderen af papir og kalenderlyset og ikke mindst julekalenderen på tv. Julekalenderen er dog så småt begyndt at komme til de katolske lande i takt med, at de store legetøjsfirmaer har set en fidus i at sælge dem. I dag finder man derfor for eksempel julekalendere med amerikanske Barbie ting, det danske Lego har sin egen, mens det tyske Playmobil har lavet en kristen kalender med Jesus barnet og de hellige tre konger.