Salmer til folket

Reformationens hovedperson, Martin Luther, blev selv en produktiv salmedigter og har blandt andet skrevet salmen "Vor Gud han er så fast en borg". Foto: BORBERG ASGER RYØ

Det skyldes i høj grad Reformationen og Martin Luther, at der findes en dansk salmetradition i dag, for det var Luther, der indførte menighedens fællessang og salmedigtning på modersmålet

Den danske salmetradition har dybe rødder. Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig nævnes ofte som vigtige bærere af den danske salmeskat. Men længe før dem har både oldkirkens salmesang og reformatoren Martin Luthers tanker om menneskets direkte forhold til Gud haft stor betydning for den salmetradition, som de fleste danskere holder af i dag.

Salmer fra Salmernes Bog

De første kristne sang ikke salmer i fællesskab, som man gør det i folkekirken i dag. Under gudstjenester blev salmerne fra Salmernes Bog Det Gamle Testamente reciteret eller messet af en præst eller en korleder. Salmerne bestod dengang ikke af ensartede vers sunget på samme melodi, som vi kender det i dag.

Med tiden opstod der nye salmer og hymner. I Det nye Testamente ser vi eksempler på hymner, som formodentlig er blevet brugt i gudstjenesten. Det er eksempelvis Filipperbrevet 2,6-11 og Første Timotheusbrev 3,16.

I vores nuværende salmebog finder vi også gendigtninger af salmer, der stammer fra de første århundreder. "Aleneste Gud i Himmerig"(DDS 435) stammer fra det 2. århundrede og "Almagts Gud, velsignet vær" (DDS 356) stammer fra det 4. århundrede.

Selvom menighedens fællessang ikke eksisterede, har menigheden dog haft mulighed for at deltage i den musikalske del af gudstjenesten ved at synge med på korsvar og omkvæd i liturgien, som for eksempel "amen", "halleluja" eller "Herre, forbarm dig".

Luthers reformation handlede også om salmer

Martin Luther (1484-1546) fik stor betydning for menighedens salmesang. Hans reformation begyndte som et opgør med afladshandlen i 1517. Men Luther havde også andre mærkesager. Han mente, at der skulle være direkte forbindelse mellem Gud og mennesker, og at hverken helgener, jomfru Maria, paver eller præster skulle være mellemmænd. Disse tanker fik afgørende betydning for menighedens deltagelse i gudstjenesten, og i salmesangen.

Ifølge Luther skulle menigheden ikke bare være tilhørere og tilskuere, men også deltagere. Den enkelte fik en mere aktiv rolle i gudstjenesten, og menighedens fællessang kom til at markere den direkte forbindelse mellem Gud og mennesker. Derudover mente Luther, at alt, hvad der foregik i kirken - såvel tekstlæsning og prædiken som liturgi og salmesang - skulle foregå på modersmålet og ikke på latin. På den måde kunne menigheden forstå, hvad der skete. Og her blev grunden altså lagt til en salmetradition på dansk.

For reformatoren Luther var salmer forkyndelse

Luther handlede på sine ideer. Ligesom reformatoren frembragte forslag til en gudstjeneste på modersmålet, blev han også en flittig salmedigter. I perioden 1523-1543 skrev han 36 salmer på sit eget modersmål, tysk, - heraf blev 24 skrevet i 1523-1524 og trykt på løsblade, så de kunne bruges i menigheden med det samme.

I dag udgør Luthers salmer 21 af de i alt 791 salmer der findes i Den Danske Salmebog.

Luthers udgangspunkt for salmedigtning var at gendigte salmer fra Det gamle Testamente, og det ser man tydeligt i salmerne "Af dybsens nødm o Gud, til dig"(DDS 496), som er digtet over salme 130, og "Vor Gud han er så fast en borg" (DDS 336), som er en gendigtning af salme 46.

Luthers salmer er ikke særligt poetiske, men de rummer solid, luthersk forkyndelse og undervisning. Blandt andet krav om gode gerninger havde fået den studerende munk - Luther - til at spørge "Hvor finder jeg en nådig Gud?". Han blev lært, at Gud var en vred Gud. I hans egen forkyndelse og i hans salmer er Jesus, Guds nåde og retfærdighed og den gode, trofaste Gud i centrum.

Salmer på dansk endog inden Reformationen

I 1536, 10 år før Luther døde, blev Reformationen indført ved lov i Danmark. Men allerede inden da var Luthers salmer blevet oversat til dansk - kun få år efter, de var skrevet. Hans salmer blev hurtigt spredt, og det samme blev hans initiativ til at digte salmer på modersmålet, så menigheden selv kunne sætte ord på deres forhold til Gud.

Nogle af de første danskere, der digtede salmer på dansk og oversatte Luthers salmer, var den danske reformator Hans Tausen (1494-1561), den første lutherske biskop over Sjælland, Peder Palladius (1503-1560) og præsten og forfatteren Hans Christensen Sthen (1544-1610).