Spyt, sæd og blod i Bibelen

Bibelen er ikke kun en bog om profeter, engle og mirakler, men også om de væsker, der i tide og utide render fra kroppen

I Bibelen bliver nogle kropsvæsker betragtet som urene, andre som magiske eller symbolske. Bibelen indeholder anvisninger for, hvad man skal gøre ved disse kropsvæsker og ved dem, som væskerne render fra.

Ingen kender rationalet bag disse anvisninger. Nogle forskere mener, at de mange regler for omgang med kropssvæsker har at gøre med god hygiejne, andre med menneskets kulturelle orienteringsevne og nogle tredje med selve opfattelsen af liv og død.

Urene væsker i Det Gamle Testamente
I Det Gamle Testamente forbindes kropsvæsker ofte med noget negativt. I 3. Mosebog 12 og 15 kan man læse, at væsker, som er forbundet med menneskets kønsorganer, er urene.

Normale kønssvæsker som sæd og menstruationsblod gør personen og de ting, som vedkommende er i berøring med, uren. Samlejet er forbundet med disse væsker og beskrives også som noget urent.

Når en mand har samleje med en kvinde, skal de bade sig i vand; de er urene indtil aften (3. Mosebog 15,18).

Det almindelige kønsudflåd smitter med urenhed, og den smittede skal derfor vaske sig og betragtes først som ren ved solnedgang samme dag.

De kropsvæsker, som Det Gamle Testamente derudover betegner som urene, er udflåd på grund af kønssygdomme, længere blødninger og blod fra fødslen. Disse kropsvæsker er så urene, at en renselse indebærer ofre i helligdommen. Det tager hele syv dage at blive ren - hvis en kvinde føder en pige er renselsesprocessen imidlertid 14 dage.

Spyt og blod
Spyt og blod beskrives nogle gange som noget urent. Andre gange får disse væsker tillagt en særlig kraft.

I Det Gamle Testamente virker spyt, som bekræftelse på en forbandelse (5 Mosebog 25,9). Hvis man bliver spyttet på, er man uren og udelukket fra helligdommen i syv dage (3 Mosebog 15,8 og 4 Mosebog 12,14). I Det Nye Testamente beskrives spyt som et udtryk for hån (Matthæusevangeliet 14,65). Spyt ses dog også som et middel til helbredelse. I Markusevangeliet giver Jesus eksempelvis en blind synet gennem spyt:

Han tog den blinde ved hånden og førte ham uden for landsbyen, og han spyttede på hans øjne, lagde hænderne på ham (Markusevengeliet 8,28).

Spyt er desuden en rituel ingrediens ved fremsigelsen af gamle, jyske trylleformler og voodoo.

I Det Gamle Testamente bliver blod generelt set som noget urent, men dyreblod har dog en positiv placering i kulturen. Moses bruger eksempelvis blod fra et offerdyr til at besegle pagten mellem Gud og Israel. (2. Mosebog 24,3-8). Mosebøgerne beskriver også, hvordan blod bliver brugt til, at indvie præster og rense altret i helligdommen (2. Mosebog 29,20, 3. Mosebog 8,15). Blod bliver endda brugt til at rense de spedalske (3. Mosebog 14,14), mens det til påske bliver smurt på husene, for at beskytte mod en ødelæggende magt.

I Det Nye Testamente har blod en helt central rolle. I nadveren erklærer Jesus, at vinen er hans blod, og:

Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv. (Johannesevangeliet 6,54)

At vinen er Jesu blod skal forstås som en fornyelse af pagtstanken, altså pagten mellem Gud og Israel, som Moses indgik. Den sidste nadver gentages i nadverritualet, hvor blodet godt nok er skiftet ud med vin, men hvor forestillingen om blodet som et billede på liv videreføres.

Hvorfor er noget urent
Der er ingen, der med sikkerhed kan sige, hvorfor nogle kropsvæsker betragtes som rene og andre som urene i Bibelen. Mange er dog kommet med deres bud på rationalet bag.

Nogle mener, at forbudet mod kontakt med disse væsker er et gammelt råd om god hygiejne. Kønsvæsker, spyt og blod er måske blevet forbundet med overførelse af sygdomme.

Andre argumenterer for, at det urene er noget, der er i uorden. Det betyder, at disse væsker falder uden for de sproglige kategorier, som menneskets orienterer sig i verden med. Menstruationsblod vil ud fra denne betragtning blive opfattet som urent, fordi det både er en del af kvinden og noget forskelligt fra hende på en og samme tid. Det urene kan altså ses som en betegnelse for sproglige grænsetilfælde og dermed omfattet med forbud.

Ifølge en tredje opfattelser er det urene forbundet med døden i modsætning til det rene, som forbindes med det hellige og liv. Kropsvæskerne betegner altså et spild af liv. Længerevarende blødninger vil ud fra dette synspunkt være noget urent, fordi det dræner mennesket for liv.

Det er dog mindre forståeligt, hvorfor sæd og blod ved fødsler forbindes med døden, da disse væsker har med skabelsen af liv at gøre. Kønsvæskernes urenhed forklares derfor med, at de er uforenelige med den rene helligdom, fordi de er knyttet til menneskets forplantning.

Ingen af disse teorier et vandtætte. Teorierne kan muligvis forklare nogle ting, men må samtidig melde pas på meget. I dag mener de fleste religionsforskere, at der ikke er én tankegang bag de bibelske forestillinger om rent og urent. Det hænger sammen med, at Biblen består af tekster fra mange forskellige steder og perioder og derfor indeholder flere forskellige tanker om det rene og urene.