Ti vigtigste ting om kristendommen

Kirkegængerne i Allehelgens Kirke i København fik forrige søndag en atypisk oplevelse under gudstjenesten. ...

Jesus er den helt centrale figur i kristendommen. Foto: DR / Arkiv Foto: stock.xchng.

Foto: COLOURBOX.COM

Hvad betyder treenigheden? Hvornår opstod kirken, og hvilken betydning har dåben i kristendommen? Bliv klogere her

1. Jesus Kristus

Kristendommens stifter er Jesus fra Nazareth. Kristus er den titel på latin (Christos, græsk), som de første kristne gav ham: "den salvede", hvilket var betegnelsen for den forventede frelserskikkelse i jødedommen (Messias). Ifølge evangelierne levede Jesus i de tre første årtier efter år 0. Først i de sidste par år af sit liv trådte Jesus offentligt frem.

Han blev arresteret af det jødiske præsteskab for Gudsbespottelse, men henrettet af den romerske besættelsesmagt for at være oprører.

2. Treenighed

Tidligt i kristendommens historie opstod den overbevisning, at den Gud, som havde skabt verden og udvalgt det jødiske folk nu havde vist sig i Jesus fra Nazareth. Frelseren. Ved sin opstandelse fra de døde, havde han vist, at han var Guds søn. Efter sin himmelfart gav Jesus den guddommelige kraft videre til sine tilhængere, en kraft der fik dem til at udbrede kristendommen og som holdt deres tro og håb ved lige og bandt dem sammen i et fællesskab. Denne kraft kalder skrifterne i Ny Testamente for Helligånden. Gud viser sig altså som skaber, Jesus Kristus og Helligånd.

3. Kirken

Fællesskabet af Kristus-troende kaldes kirken. Ordet har to betydninger: 1) dem der er kaldt ud - og 2) dem der hører Herren til. Kirkens udgangspunkt er gruppen af Jesu disciple. I løbet af de første århundreder efter Jesu virksomhed etablerede kirken sig i Det romerske Imperium. Hurtigt opstod der en egentlig organisation med præster og biskopper.

4. Gudsriget

Det centrale i Jesu forkyndelse var Gudsriget. Gudsriget er den tilstand, hvor det onde er overvundet og Gud alene hersker i denne verden. Jesus forkyndte, at dette rige var kommet nær med ham, og tegnene var hans helbredelser, uddrivelser af dæmoner og tilgivelsen af menneskers synder. Engang skal Gudsriget blive en altomfattende virkelighed i et evigt liv ved Jesu genkomst. Det er kristen tro, at man skal opstå til dette liv.

5. Dåben

De første kristne brugte dåben, dvs. en rituel neddykkelse i vand, som et ydre tegn på, at man tilhørte Jesus. Dåben blev altså adgangen til kirkens fællesskab. I dåben blev den troendes tidligere liv så at sige renset væk, og man kunne begynde det nye liv som kristen. I den tidlige kristendom var dåben en voksendåb, hvor man forinden sagde ja til troen på Jesus Kristus. Men efterhånden blev dåb af spædbørn den almindelige praksis.

6. Nadver

Jesu sidste måltid med disciplene, inden han blev taget til fange, var det jødiske påskemåltid. Og dette måltid brugte Jesus til at fortælle sine tilhængere, at han efter sin død ville være tilstede i det brød og i den vin, som måltidet bestod af. Nadveren er derfor både et måltid til minde om Jesus, men også det måltid, hvori den kristne får del i det, han har gjort for mennesker.

7. Gudstjeneste

Den kristne gudstjeneste voksede frem af det nadvermåltid, som man hver søndag (Jesu opstandelsesdag) mødtes til. Nadveren har stadig en betydelig placering i de fleste kirkesamfund verden over. Men vigtige dele af gudstjenesten er ligeledes bønnen (f.eks. Fadervor) og prædikenen.

8. Synd

Synd betyder egentlig "adskillelse" og er betegnelsen for de vilkår, mennesket lever under. At mennesket selv vil gøre sig til herre over sit liv, tænker og handler egoistisk, betegnes som synd. Synden sidder i menneskets onde vilje, som er imod Guds vilje. Fortællingen om Adam og Eva, der spiser af kundskabens træ (1 Mos 3), er den mytiske forklaring på syndens virkelighed.

9. Frelse

Den kristne lære om frelse har Jesu død og opstandelse som baggrund. Jesu død ses som en stedfortrædende lidelse, idet han dermed har taget menneskets synd og det onde på sig. Og ved sin opstandelse fra døden påskemorgen har Jesus sprængt syndens og det ondes magt over mennesket. I troen på, at dette er sandt, ved at lade sig døbe og modtage nadveren har den enkelte del i frelsen og opstår engang til evigt liv i Gudsriget.

10. Kærlighedsbudet

I Jesu forkyndelse knyttes budene fra Gammel Testamente om kærlighed til Gud og kærlighed til næsten sammen til at være et. Kærlighedsbudet udvides og uddybes: Livet som kristen skal leves i kærlighed til Gud, og kærligheden til næsten gælder enhver, som har brug for min hjælp - uden grænser.