4 symboler på Helligånden

Duen bruges som symbol på Guds ånd, som stiger ned fra himlen.

Hvorfor symboliserer en due Helligånden? Få styr på de symboler, der kendetegner pinsens hovedperson

Gennem tiden og i Bibelen har man brugt mange forskellige symboler til at beskrive Helligånden. Der bruges især naturelementer til at beskrive Helligånden. Det er en måde at beskrive åndens nødvendige tilstedeværelse i verden, og samtidig dens ubegribelighed og mangfoldighed.

Når Helligånden omtales som sendebud eller bindeled mellem mennesker og Gud, beskrives han som en person. Det sker blandt andet i Johannesevangeliet 14,26,hvor Helligånden omtales som talsmand.

Men udover de personlige egenskaber, Helligånden nogle gange tillægges, er ånd en uhåndgribelig størrelse, som forsøges beskrevet gennem forskellige symboler.

Der bruges især naturelementer til at beskrive Helligånden. Det er en måde at beskrive åndens nødvendige tilstedeværelse i verden, og samtidig dens ubegribelighed og mangfoldighed.

1. Ilden

Ilden er et stærkt symbol, som især hænger sammen med pinsen. Her stiger Helligånden ned som ildtunger på disciplene og forvandler dem til stærke vidner, som drager ud i verden for at fortælle om Jesus.

Derudover siger Johannes Døberen at Jesus er den, der vil døbe med ild og helligånd, Lukasevangeliet 3,16, Ilden bliver dermed symbol på forvandlingen fra et materiale til et andet. Derudover renser ilden, varmer og lyser op, disse egenskaber tillægges især helligånden i Det Gamle Testamente.

2. Vandet

Endnu et naturelement. Vandet er liv og renselse. Ånden giver liv, ligesom vandet gør. Ved dåben er vandet også symbol på Helligånden og bliver dermed tegnet på at, den døbte genfødes i Jesus.

Det siges i Markusevangeliet 1,8,at ligesom Johannes Døberen døber med vand, så skal Jesus døbe med Helligånden. Det vil sige, at Helligånden bliver døren ind til Guds rige, som man bliver optaget i i dåben.

3. Vinden

Vinden og luften er det tredje naturelement, som Helligånden beskrives med. Vind er også synonymt med renselse, men derudover også luft og vejrtrækning, og fordi vinden bærer frø med sig, er den også et symbol på befrugtning.

"Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden," siger Jesus til Nikodemus i Johannesevangeliet 3,8.

I samme kategori som vinden er både lyset og skyen. Begge dele viser i Bibelen ofte at Helligånden er tilstede både i Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Dette fortælles blandt andet i Lukasevangeliet 1,35,hvor Helligånden overskygger Jomfru Maria og gør hende frugtsommelig.

I forklarelsen på bjerget i Markusevangeliet 9,7 kommer der også en sky og dækker bjerget, mens Gud taler til Jesus. Dette eksempel viser også, hvorfor man siger, at Helligånden er bindeleddet mellem Gud og mennesker, Helligånden er ofte tilstede, når Gud griber ind i verden.

4. Duen

Duen er et af de mest anvendte og elskede symboler inden for især kunsten. I Bibelen optræder duen første gang i Matthæusevangeliet 3,16. Her opsøger Jesus Johannes Døberen for at blive døbt af ham, og efter dåben stiger helligånden ned i form af en due over Jesus.

I det øjeblik duen kommer, åbnes himlen og en stemme lyder: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"

Dermed repræsenterer duen Guds ånd, som stiger ned fra himlen. Duen har dermed plads på et af de vigtigste steder i Det Nye Testamente.Duen bruges også ofte som symbol på renhed og fred.