7 overraskende mirakler

Flere helgeners lig har vakt opsigt, fordi de ikke er gået i opløsning eller forrådnelse. Et eksempel er Sankt Bernadette Soubirous, der som 14-årig i 1858 havde flere åbenbaringer af Jomfru Maria i Lourdes i Sydfrankrig. Foto: Champollion, Hervé

Grædende statuer og hellige mennesker, der kan flyve eller være to steder på samme tid. Læs her om syv af de mest overraskende mirakuløse fænomener

Ordet mirakel kommer af latin mirari, der betyder 'at undre sig'. Et mirakel har tre kendetegn. For det første er det brud på naturens love. For det andet vækker det opsigt hos de mennesker, der ser eller oplever det, og får dem til at undre sig. Og for det tredje tolkes det som et tegn på Guds nærvær og indgriben og har som sådan en symbolsk betydning.

Mirakler er gode historier, hvad enten man tror på dem eller ej. Her er syv af de mest opsigtsvækkende.

1. Joseph af Copertinos levitationer
Joseph af Copertino (1603-63) var en from italiensk franciskanerpræst og mystiker. Der knytter sig mange historier om mirakler til hans liv, men han bliver især husket for sin evne til at lette fra jorden, mens han bad.

Da han i oktober 1630 deltog i en procession til ære for Frans af Assisi, lettede han pludselig fra jorden og svævede over folkemængden. Det samme skete, da han var i audiens hos pave Urban VIII. Hans overordnede betragtede hans gentagne levitationer som forstyrrende, og i lange perioder forbød de ham at deltage i mange af ordenens aktiviteter og at vise sig offentligt.

På grund af sine levitationer bliver han anset for at være skytshelgen for piloter, flyrejsende og astronauter.

2. Grædende statuer
Ikoner og statuer, der græder blod, olie eller tårer, er et ofte rapporteret mirakel. Fænomenet kaldes lakrimation. I den russisk-ortodokse kirke i Bredgade i København begyndte en ikon af Gudsmoder af Jerusalem at græde tårer af duftende væske i fastetiden 1995.

Nogle af de mest kendte madonnastatuer, som har grædt, findes i Syrakus og Civitavecchia i Italien og i Akita i Japan.

LÆS OGSÅ: Grædende madonna skaber postyr i tysk by

3. Martin de Porres bilokationer
Adskillige helgener siges at have været i stand til at være to steder på én gang. Sankt Martin de Porres (1579-1634) var lægbroder i dominikanerordenen. Han ville gerne have været missionær, men kom til at bo hele sit liv i Lima. På trods af at han aldrig forlod sin hjemby, mente adskillige mennesker, at de havde mødt ham så langt væk som i Kina, Japan og Afrika.

En af de mange historier om Martins evne til bilokation handler om en afrikansk slave, som fortalte, at Martin var kommet for at trøste ham og nogle andre slaver, som lå i lænker. Da den samme slave senere mødte Martin i Lima, var han glad for at se ham igen og spurgte, om Martin havde haft en god rejse. Det var først senere, at han fandt ud af, at Martin aldrig havde forladt Lima.

4. Solmiraklet i Fatima
Den 13. oktober 1917 var tusindvis af mennesker forsamlet i Fatima i Portugal, fordi tre hyrdebørn påstod, at Jomfru Maria havde lovet at vise sig for dem, og at der ville ske et mirakel. Først regnede det, men så brød solen frem som en uklar, roterende skive på himlen. Den begyndte at udsende mangefarvet lys ud og så ud, som om den dansede. Til sidst virkede det, som om solen styrtede ned mod jorden i en zigzagbane. De mange vidner, som ellers var blevet gennemblødte af regnen, fortalte også, at jorden og deres tøj pludselig var blevet fuldstændig tørre.

Mange Mariavalfartssteder forbindes med solmirakler. Det har en symbolsk betydning for katolikker, idet de identificerer kvinden klædt i solen fra Johannes Åbenbaring (kapitel 12) med Jomfru Maria.

SE OGSÅ:
Billedserie: Mirakuløse valfartssteder

5. Bernadettes velbevarede lig
Flere helgeners lig har vakt opsigt, fordi de ikke er gået i opløsning eller forrådnelse. Et eksempel er Sankt Bernadette Soubirous, der som 14-årig i 1858 havde flere åbenbaringer af Jomfru Maria i Lourdes i Sydfrankrig. Stedet er siden da blevet forbundet med mirakuløse helbredelser og tiltrækker hvert år millioner af pilgrimme.

Efter åbenbaringerne levede Bernadette et stilfærdigt liv som nonne og døde af tuberkulose i 1879. 30 år senere blev hun gravet op i forbindelse med sin helgenkåringsproces. Hendes lig var usædvanligt velbevaret, hvilket blev tolket som et tegn på, at hun var en helgen. I dag kan man se hendes lig i en glaskiste i kapellet i det kloster i Nevers, hvor hun boede. Kroppen er dog ikke mere velbevaret, end at man af æstetiske grunde har dækket hendes hænder og ansigt med voks.

6. Pater Pios stigmata
Nogle mennesker har på mystisk vis modtaget Kristi sårmærker på hænder og fødder. Det skete blandt andet for kapucinerpræsten og mystikeren Pater Pio i Italien i 1918. Lægerne kunne ikke finde nogen forklaring på sårene, som var meget smertefulde, men aldrig gik i betændelse. De afgav en behagelig duft og forsvandt først, da Pater Pio døde 50 år senere. I denne video kan man se, hvordan han gik med handsker for at skjule sårene.

Den katolske kirke har gennem tiderne helgenkåret mere end 60 mennesker med stigmata, heriblandt den hellige Frans af Assisi. De fleste stigmatikere har været kvinder. Pater Pio var den første præst, som oplevede fænomenet.

LÆS OGSÅ: Mirakler fra Jesus til i dag

7. Eukaristiske mirakler
I den katolske kirke findes der mange historier om, at indviet nadverbrød har ændret karakter ved at blive forvandlet til kød eller at give sig til at bløde. Der er også eksempler på, at altervinen er blevet til blod. Denne type mirakler kaldes eukaristiske efter ordet eukaristi, 'taksigelse', som katolikker ofte bruger om nadveren.

I Lanciano i det ottende århundredes Italien var en munk plaget af tvivl om, hvorvidt brødet og vinen under messen virkelig blev forvandlet til Kristi legeme og blod, sådan som den katolske kirke lærer. Da han en morgen som sædvanligt læste messe, så han brødet og vinen bogstaveligt talt blive forvandlet til kød og blod. De forvandlede nadverelementer kan stadig ses i en kirke i byen. Undersøgelser foretaget i 1970erne har vist, at der er tale om en tynd skive af et menneskehjerte, og at blodet er menneskeblod af samme type som det, man har fundet på ligklædet i Torino.

En anden type eukaristisk mirakel er bevidnet i Siena, hvor en kostbar beholder med indviet nadverbrød blev stjålet i 1730. Da tyvene flygtede med byttet, kom de nadverbrødene i en kirkebøsse i en anden kirke, hvor de blev fundet nogle dage senere. Eftersom brødene var blevet snavsede af at ligge i kirkebøssen, ville man ikke fortære dem. I stedet kom man dem i en anden beholder for at vente på, at de gik i opløsning og blev til støv af sig selv.

Men de pågældende alterbrød er aldrig gået i opløsning. Næsten 300 år senere er de stadig intakte og dufter, som om de var nybagte. Man prøvede engang som et eksperiment at lægge uindviede brød af samme type i samme slags beholder og lade dem ligge i årtier. Men da man åbnede beholderne, var det kun de uindviede brød, der var blevet til støv. De indviede havde ikke ændret sig.

LÆS OGSÅ: 10 citater om mirakler

Artiklen er inspireret af Top 10 Astonishing Miracles og Top 10 Bizarre Miracles listverse.com.
Andre kilder:
Niels Christian Hvidt: Mirakler (Gyldendal 2002).
Donald Attwater: The Penguin Dictionary of Saints (1965).

Adskillige helgener siges at have været i stand til at være to steder på én gang, heriblandt sankt Martin af Porres (1579-1634), hvis relikvier ligger i Santo Domingo-kirken i Lima, Peru.
Ikoner og statuer, der græder blod, olie eller tårer, er et ofte rapporteret mirakel. Fænomenet kaldes lakrimation. Her er det en madonna-statue i den italienske havneby Civitavecchia, som i en periode græd tårer af mandeblod. Foto: BRIAN KARMARK