Bibelen: Israel er en skøge og Gud den ulykkelige elsker

Skøgebillederne i Det Gamle Testamentes profetbøger skildrer historien om, hvordan og hvorfor det gik galt for Israel, og samtidig virker de som en advarsel til Israel om at holde sig til deres Gud og ikke følge andre guder

Sex blev i Det Gamle Testamente anset som en pagt mellem manden og kvinden, et fysisk udtrykt billede på, at han var hendes og hun var hans. En kvindes jomfruelighed var essentiel for, om hun kunne blive gift.

Kønsroller i Det Gamle Testamente

I det gamle Israel gik det så vidt, at pigens forældre fik udleveret sengelagnet med blodpletter fra hendes bristede mødom efter bryllupsnatten. Lagnet virkede som et bevis for pigens jomfruelighed, hvis hendes ægtefælle senere skulle finde på at anklage hende for at have været i seng med en anden mand inden brylluppet. Hvis kvinden så først var blevet gift, blev al utroskab straffet med døden.

For at forstå, hvorfor Israel bliver sammenlignet med en kvinde i brugen af skøgebilleder i profetbøgerne, må man forstå kvindens rolle i forhold til manden ud fra Det Gamle Testamentes forståelse af kønsrollefordelingen.

I familien var det mandens arbejde at forsørge familien, mens kvinden stod for alt det huslige i hjemmet. Kvinden stod altid under manden, lige meget om hun var single eller gift. Hvis hun var ugift, boede hun hos sine forældre og var underlagt det ældste mandlige familieoverhoved, hvad enten det var en far, en bror eller en onkel. Da hun så blev gift, kom hun til at stå under sin ægtefælle, som blev hendes forsørger.

Gud og hans kvinde

Dette syn på ægteskabet og sex bliver brugt i overført betydning til at beskrive Israels forståelse af deres religion. Bibelforskere vurderer, at profetbøgerne er skrevet for at give Israel en forståelse af, hvem de er. En ung kvinde udvalgt af Gud til at tilbede ham alene som hendes overhoved. Hun måtte holde sig tro til Gud og ikke lovprise andre guder for at sikre sig, at han ville forsørge hende og skaffe hende fred fra de lande, der måtte true med krig.

På denne måde bliver skøgebilledernes funktion at være normgivende for landets integritet, fordi billederne blev skrevet for at afskrække befolkningen fra at tilbede andre guder.

Uskyldens tid: Et kærlighedsforhold tager form

I Det Gamle Testamente findes der et ældgammelt kærlighedsdigt. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår digtet er skrevet, og hvem der har forfattet det, men det fik så stor betydning for de jødiske skrifter, at det vandt sig plads i den jødiske bibel.

Digtet hedder Sangenes Sang, og i den danske bibel er det kendt som Højsangen. Højsangen blev anset for at være et billede på Israels guldalder, da Israel oplevede fred med nabolandene og var velsignet af deres Gud.

Metaforer såsom: Du er smuk som Tirsa, min kæreste, yndig som Jerusalem (Højs. 6,4) underbygger, at digtet blev læst som en allegori for forholdet mellem Gud og Israel, hvor Gud symboliserer manden og Israel hans brud.

Jomfruen og skøgen

Højsangen blev tidligt fortolket af de gamle rabbinske fædre til at være som en beskrivelse af Guds kærlighedsforhold til hans udvalgte folk Israel. Kvinden i Højsangen bliver beskrevet med samme detaljerigdom, som bliver brugt til skøgebillederne.

I Højsangen beskrives kvindens krop i saftige detaljer gennem hendes elskedes varme blik, hvor der i profetbøgerne også beskrives en kvinde, men denne gang gennem en forurettet ægtemands øjne på hans utro hustru. I begge tilfælde er billedet af kvinden blevet fortolket som beskrivende Israel. I Højsangen som den kærlige jomfruelige brud, der står i inderligt forhold til sin forlovede og i profetbøgerne som en skøge, der har ladet sig lokke og forføre af andre mænd.

Det utro Israel

Dette brud bliver i profetbøgerne sammenlignet med utroskab, og Israel bliver et billede på en kvinde, der har forladt førsteelskeren til fordel for anden, som i Jeremias' Bog kapitel 3, 6-13:

Herren sagde til mig, dengang Josija var konge: Har du set, hvad Israel gør, den utro kvinde? Hun går op på alle høje bjerge og hen under alle grønne træer, og dér horer hun. Jeg tænkte: Når hun har gjort alt det, vil hun vende tilbage til mig. Men hun vendte ikke tilbage () Vend tilbage, du utro Israel, siger Herren. Jeg vil ikke længere se vredt til jer, for jeg er trofast, siger Herren, min vrede varer ikke for evigt. Men erkend din skyld, at du har brudt med Herren din Gud. I Jeremias' Bog bliver dette billede brugt ofte og i flere sammenhænge, og det tema, der går igen, er, at israelitterne anklages for at have glemt Gud, deres første kærlighed.

Du spredte benene for enhver...

Det Gamle Testamentes profetbøger er rige på disse billeder, og de opstår også i en anden fortælling i Ezekiels Bog kapitel 16. Forfatteren til Ezekiels Bog lægger en fortælling i Guds mund og beskriver, hvordan Gud forbarmede sig over Israel og tog hende til sig, passede hende og klædte hende i smukke klæder.

Igen ender historien ulykkeligt for Gud, da Israel begynder at se efter andre guder, som hun begynder at tilbede:

Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Af de prægtige smykker af guld og sølv, som jeg havde givet dig, lavede du figurer af mænd og horede med dem. Du gjorde din skønhed til noget afskyeligt, du spredte benene for enhver, der kom forbi, og horede og horede. (Ez. 16,15;17;25)

Formålet med, at Gud sender en profet til Israel, er at tale på hans vegne i håb om, at Israel vil følge Guds bud igen og kun tilbede ham.

Skøgebillederne som skræmmebilleder

For at vende tilbage til skøgebillederne i profetbøgerne, ville læserne af de gamle skrifter hurtigt anerkende alvoren af den overtrædelse, de havde begået mod Gud. Den kultur, der herskede omkring kvinder, skøger og jomfruelighed, bliver brugt i overført betydning om de gange, Israel lod sig lokke af de omkringliggende landes religioner, blandt andet guden Molok (3. Mos. 20,2) og Astarte-kulten (Dommerbogen 2,13).

Religion var nemlig ikke en personlig sag, som den er i dag, men en del af et folks identitet og selvforståelse. Det var en måde, man kendte sig selv på i forhold til de andre lande og deres guder.

Profetbøgerne skildrer Israel som en utro skøge, der lader sig lokke til at tilbede andre guder, for på denne måde virker skøgebillederne som en slags skræmmebilleder for, hvad det vil sige at glemme sin egen religion og følge de andres guder.