BILLEDSERIE: 10 billeder af Gud

Den ligesidede trekant er den mest brugte illustration af den treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Trekanten fremstår ofte på en baggrund af tordenskyer med solstråler og lynild. Disse energiudladninger symboliserer det, den tyske teolog Rudolf Otto (1869-1937) kaldte for det numinøse, religionens irrationelle aspekt. Dette er et 'mysterium tremendum et fascinans'. Det vil sige en rystende og tryllebindende hemmelighed om det, der indeholder både en total skabende og destruerende urkraft. Midt i trekanten ses ofte Guds hebraiske navn, JHWH, det såkaldte tetragram. I jødedommen er navnet i sig selv er så helligt, at man skal omgås det forsigtigt, og derfor udtaler man det ikke, men siger i stedet Adonáj, Herre. Foto: Wikimedia Commons

Det er ikke kun i islam at der findes et forbud mod at afbillede den højeste guddom. Faktisk er Koranen meget tvetydig på det punkt, og det er kun i overleveringen den såkaldte hadith at det siges direkte.

LÆS OGSÅ: Koranen rummer intet entydigt billedforbud

I jødedommen og kristendommen derimod er der i De Ti Bud et klart forbud fra Gud mod at lave gudebilleder: Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. (2. Mosebog 20,4 og 5. Mosebog 5,8).

Heri har man i flere omgange set en bestemmelse om, at ethvert billede, der forestiller Gud, er et afgudsbillede, da Gud ifølge sin natur slet ikke kan afbilledes.

Da man i kristendommen alligevel meget hurtigt fik en særlig billedkunst har det gennem historien flere gange ført til ikonoklasme, det vil sige billedstorm: rensning af kirkerne og afbrænding af religiøse billeder. Både i Konstantinopel i det ottende og niende århundrede og i Europa under reformationen var der lidenskabelige fortalere for afbrænding af de kætterske billeder.

LÆS OGSÅ: Billedforbudet ifølge kristendommen

Da ikonoklasterne aldrig gik af med sejren har kristendommen indtil i dag bevaret en rig og levende billedkunst. Men hvordan er kunstnerne gennem tiden sluppet om ved at afbillede det ubilledlige, den treenige Gud? Intet menneske kan jo se Gud og overleve (2. Mosebog 33,19-23), hans sande væsen er skjult for menneskeøjne, og derfor kan man ikke afbillede ham direkte.

Som regel tages der udgangspunkt i Bibelen og kirkens traditioner, og i Jesu tilfælde er der scener nok fra hans liv at tage af. Men hvordan afbilleder man uhåndterbare størrelser som den æteriske Helligånd og Faderen, som kun Jesus endnu har set? Disse aspekter af den treenige Guds væsen er man ofte nødt til at illustrere ved hjælp af stiliserede symboler.

I billedserien ovenfor kan du se nogle populære fremstillinger af den vestlige kristendoms treenige Gud.

Når man siger, at Gud er treenig,så betyder det ikke, at der er mere end én Gud. Fader, Søn og Helligånd er alle lige meget Gud, men ikke identiske med hinanden, eller som kirkefaderen Tertullian (ca. 160-225)formulerede det: Gud har ét væsen, men tre personer. Det vil sige tre fremtrædelsesformer hvormed han åbenbarer sig.Her på Boulbon-alteret (ca. 1450) har en ukendt mester i dristig 3D forsøgt at illustrere denne pointe. Ydermere kan man se at Helligånden udgår fra både Faderen og Sønnen, som det fastslås i det såkaldte filioque-tillæg til den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse. Det har altid været et stridspunkt imellem Vestkirken og Østkirken, dasidstnævnte anerkender ikke tilføjelsen. Uenigheden var medvirkende til at forværre forholdet imellem de to kirker op til det store skisma i 1054. Foto: Wikimedia Commons
Fremstillingen af Treenigheden som en trekant kan også være prydet af et øje. Det skal symboliserer Guds alvidenhed og hans allestedsnærværelse, det såkaldte forsyn. Det fortæller beskueren at Gud ser alt, og fik karakteristisk nok først sin store udbredelse efter reformationen.
Gudfader opfattes populært som en gammel mand med langt gråt hår og skæg, som fra sin himmel ser ned til sine børn på jorden. Det er dette Schnorr von Carolsfeld (1794-1872) udtrykker med sit portræt af Gud (1860). Foto: Wikimedia Commons
Han kan også skildres som verdens suveræne majestæt. Sådan ses han på Michelangelos (1475-1564) berømte fremstilling af Guds skabelse af Adam i det Sixtinske Kapel i Vatikanet (1508-1512). Her skildres Gudfader som en svævende, kraftfuld, ældre romersk helt, der med fingeren indgiver Adam livskraften.
Helligånden er den person, det er sværest at lave en menneskelignende fremstilling af, da ånd traditionelt ikke antager fast eller synlig skikkelse. Det mest håndgribelige symbol er en hvid due, det mest udbredte offerdyr i den jødiske tempelkult.Det var også i den skikkelse, Helligånden tog, da den dalede ned over Jesus ved hans dåb (Luk 3,22). Her indfanget af El Greco (1541-1614) på hans billede "Kristi dåb" fra 1596.
I fortællingen om pinsen (Ap.G. 2,3) udgydes Helligånden over apostlene, og den sætter sig på dem som flammende ildtunger, som det ses på denne ukendte mesters alterbillede. Denne evige ild er Guds kraft, der oplyser den troende og renser al synd ud af ham. Netop derfor kom Helligånden i stedet som den rene due over den syndfri Jesus ved hans dåb. Foto: Wikimedia Commons
Som den ydmygede, torturerede og korsfæstede er Jesus et fysisk, lidende menneske. Dette udtrykkes sublimt i dette lille udsnit af Matthias Grünewalds (ca. 1470-1528) uhyggelige Isenheimer-alter (1515). Foto: Wikimedia Commons
I modsætning hertil er den opstandne Herre, der har sejret over døden og nu sidder ved Faderens højre hånd for at afsige dom over verden. Selv som den strenge dommer bærer han ofte stadig sårmærker eller holder livets bog i den ene hånd imens han med den anden gør velsignelsestegn. Motivet kaldes Christos Pantokrator og er et meget yndet motiv til ikoner og udsmykning af kirkernes kupler i den Ortodokse Kirke. Her udført af den romantiske russiske maler V.M.Wasnezow (1848-1926)til Vladimir-katedralen i Kiev.
Disse to motiver forenes i billedet af Guds lam. Et offerlam – ofte med glorie om hovedet og en sejrsfane i favnen – som hviler på enten Guds trone, eller åbenbaringsbogen med de syv ubrudte sejl (Johannes' Åbenbaring 5). Det er dette lam, der både bærer verdens synd og til sidst skal holde dom over den. Lammet på billedet er en del af udsmykningen af domkirken i Köln. Foto: Wikimedia Commons