De 10 vigtigste ting at vide om Bibelen

I Bibelens lange historie fra de første bibelske bøgers tilblivelse til i dag spiller oversættelser af Bibelen en afgørende rolle.

Bibelen er verdens mest læste bog og kristendommens helligskrift. Men hvad rummer den, og hvordan blev den til? Få et overblik her

1. Det Gamle Testamente: Bibelens første del

Selve ordet bibel betyder små bøger og er betegnelsen for den samling skrifter fra oldtiden, som er grundlaget for den kristne kirkes tro. Bibelens første del er Det Gamle Testamente, som udgøres af en samling skrifter fra det 1. årtusinde f. Kr. Disse skrifter er i århundrederne omkring Jesu fødsel blevet kanoniseret som jødedommens hellige skrifter, men den kristne kirke opfatter samtidig disse skrifters indhold som forudsætningen for Det Nye Testamente. Det Gamle Testamentes bøger er oprindeligt nedskrevet på hebraisk.

2. Den Nye Testamente: Bibelens anden del

Betegnelsen for Bibelens første del, Det Gamle Testamente, forudsætter, at der følger et Ny Testamente efter. Det Nye Testamente udgør Bibelens anden del og består af 27 skrifter: de fire evangelier, det fortællende skrift Apostlenes Gerninger, breve der tillægges Paulus og enkelte andre apostle, og endelig Johannes' Åbenbaring. Over 300 år tog den proces, der fra skrifternes affattelse i slutningen af 1. årh. e. Kr. førte til den endelige fastlæggelse af den nytestamentlige skriftsamling. Det Nye Testamente er den kristne kirkes hovedskrift og er oprindeligt skrevet på græsk.

3. Bibelens indhold

Den kristne kirke ser Bibelen som én sammenhængende skriftsamling, der begynder med Guds skabelse af himlen og jorden og mennesket - og ender med visionen om en ny himmel og jord og Jesu' genkomst. Hovedindholdet i Det Gamle Testamente er fortællingerne om den første menneskehed, Guds udvælgelse af et bestemt folk, nemlig Israel, og dette folks historie. Bøgerne om profeterne er vigtige for den kristne kirke som forudsigelser af Jesu komme. Hertil kommer poetiske skrifter, der også indgår i den kristne kirkes gudstjeneste.

Det Nye Testamente fortæller i sine fire evangelieskrifter om Jesu forkyndelse og livsskæbne fra fødsel til død, opstandelse og himmelfart. Apostlenes Gerninger fortæller om den kristne kirkes opståen og udbredelse, og brevlitteraturen er så tolkninger af Jesu forkyndelse og vejledninger til de første kristne menigheder.

4. Bibelen fortæller om skabelsen

Gud er altings skaber og opretholder. Bibelens allerførste kapitler fortæller om selve skabelsen af himlen og jorden og mennesket. Som skaber er Gud den ophøjede. Men det går som en rød tråd igennem Bibelen, at Gud samtidig er den nærværende, der omsorgsfuldt opretholder naturen og menneskelivet. Dog opfattes det skabte i et dobbelt perspektiv. Naturen indeholder nemlig også det nedbrydende og ødelæggende. Og på samme måde er mennesket skabt til frihed, det vil sige, at det kan vælge mellem sin egen onde og gode drift.

5. Bibelen fortæller om frelsen

Gud beskrives i Bibelen som den, der griber ind og frelser mennesket. Og engang i fremtiden vil Gud skabe en ny verden, hvor lidelse og død er tilintetgjort. Denne nye verden betegnes som Guds rige. Centrum i Det Nye Testamente er budskabet om Jesus Kristus som den af Gud sendte frelser. Med Jesu liv og forkyndelse bliver det tydeligt, at Guds rige nu er kommet nær. Ja, det er allerede til stede i Jesus, men først engang skal det blive en altomfattende virkelighed. Med sin lidelse og død tager Jesus selv denne verdens lidelse på sig og med sin opstandelse gennembryder han dødens magt. Og efter sin himmelfart skal han komme igen og oprette den nye verden som en evig tilstand. I sine breve gør Paulus det klart, at netop troen på, at frelsen er kommet, er ensbetydende med at se sig tilgivet for den synd, som enhver har pådraget sig ved at følge sin onde drift.

6. Bibelens etik

Begrundelsen for at gøre det gode og at elske næsten er Guds egne handlinger. I Det Gamle Testamente er etikken begrundet i den pagt, som Gud har oprettet med sit folk, Israel. Her lover folket at følge Guds vilje, sådan som den udtrykkes i en række etiske krav, der svarer til den omsorg, som Gud vil vise sit folk. I Det Nye Testamente er det etiske system, som gjaldt for det jødiske folk, afløst af en etisk holdning, der er bestemt af kærlighedsbuddet, som man selv skal konkretisere i frihed og ansvar.

7. Bibeloversættelser

I Bibelens lange historie fra de første bibelske bøgers tilblivelse til i dag spiller oversættelser af Bibelen en afgørende rolle. Bibelen har altid været i brug, og derfor var det nødvendigt med oversættelser fra grundsprogene hebraisk og græsk. Allerede i det sidste århundrede f. Kr. blev Det Gamle Testamente oversat fra hebraisk til datidens verdenssprog, græsk og lidt senere til syrisk. I løbet af århundrederne e. Kr. blev den hele bibel oversat til latin. Og i middelalderen blev den latinske oversættelse, som blev kaldt Vulgata, grundlaget for oversættelser til folkesprogene. Fra renæssancetiden i 1400-/1500-tallet og fremefter er oversættelser til folkesprogene foretaget på grundlag af de hebraiske og græske tekster.

8. Bibelfortolkning

Bibelen har altid været genstand for fortolkning, og dermed fortolker kristendommen også sig selv. De bibelske tekster har altid været genstand for formidling gennem forkyndelse og undervisning. Derfor har det også været vigtigt at finde ud af, hvor man skulle finde den bibelske teksts mening og budskab. Traditionelt har man søgt efter forfatterens mening med sin tekst. Men man ved som oftest ikke ret meget om forfatterne til de enkelte skrifter. Derfor er det nok så nødvendigt at finde ud af, hvad teksten vil sige i dag. Altså, hvad er dens nu-tolkning.

I den kristne kirke har man derfor tolket Bibelen ind i stadig nye situationer, for den samme tekst kan betyde noget forskelligt til forskellige tider. Men samtidig har kirken også fastholdt, at tekstens oprindelige mening skulle være et kritisk korrektiv

9. Bibelforskning

Der bør skelnes mellem bibelforskning og bibelfortolkning, idet bibelforskning er den objektive beskrivelse af de bibelske tekster. Bibelforskningen er derfor også en metode, det vil sige den historisk-kritiske metode, som vandt indpas med renæssancen og især oplysningstiden. Med en historisk tilgang til Bibelen adskiller kristendommen, samt jødedommen sig fra de øvrige store religioner, hvor en videnskabelig læsning af helligskrifterne stort set er ukendt. Den kristne kirkes forkyndelse og undervisning har brug for at vide, hvad der var teksternes oprindelige mening og baggrund.

10. Bibelsyn

Bibelsyn er betegnelsen for den forhåndsforståelse, hvormed man læser Bibelen. Spørgsmålet er nemlig: er Bibelen Guds inspirerede ord og dermed sand hvad angår alle sine oplysninger. Eller er Bibelens historiske oplysninger og syn på verdens indretning bundet til oldtiden og dens forudsætninger? Fremkomsten af den nye videnskabelighed og den dermed følgende historisk-kritiske metode har gjort dette spørgsmål aktuelt.

Man skelner sort set mellem tre bibelsyn: Et bibelsyn, der er bestemt af den historisk-kritiske forskning. Her skelnes der klart mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, der menes at udtrykke hver sin religion. Heroverfor står fundamentalismen, der understreger, at Bibelens historiske oplysninger også er genstand for troen. Endelig er der den litterære tilgang der først og fremmest ser Bibelen som billedsprog eller et stykke litteratur, hvis budskab er uafhængig af tid og sted.